Waco-massakren, 1.del: Indledning; Våbenhandel

2009, Jul 19th | Emner: Bøger, Kulter

af Willy Wegner

Hændelserne i waco kulminerede i et tragisk tab af liv – det kan alle i retsvæsenet og de officielle undersøgelser være enige om.
- Alan A. Stone

Indledning
Vi befinder os i den forhenværende republik Texas – staten med den første stjerne i det amerikanske flag. Nærmere betegnet er vi nær byen Waco i McLennan County. En by med lidt over 100.000 indbyggere, en by, som blev kendt verden over i slutningen af februar og begyndelsen af marts 1993 – men ikke for noget godt.

Omkring 15 kilometer fra Waco lå der et bygningskompleks ved navn Mount Carmel Center. Det var hjemsted for Branch Davidians, et religiøst kollektiv med omkring hundrede beboere. Deres leder var den 33 årige Vernon Wayne Howell, som senere tog navnet David Koresh. Angiveligt betragtede han sig selv som Jesus. Koresh var bibelstærk, våbeninteresseret og glad for musik og kvinder – også for ganske unge piger. Han havde således som polygam patriark for det lille samfund børn med flere af kollektivets kvinder.

David Koresh’s våbenglæde var imidlertid ikke særlig atypisk. I midten af 1990’erne ejede de 17 millioner indbyggere i Texas til sammen 60 millioner skydevåben. Det er utvivlsomt ikke blevet mindre siden. En amerikansk journalist skrev på et tidspunkt, at der faktisk var flere registrerede våbenhandlere end fødselslæger, så det var lettere at købe et skydevåben, end det var at få fødselshjælp.

Branch Davidians var oprindelig en udbrydergruppe fra Syvende Dags Adventisterne, men bruddet lå helt tilbage i 1930’erne.

I slutningen af 1970’erne var davidianernes ledende profet Lois Roden, enke efter Benjamin Roden, der siden begyndelsen 1960’erne havde bygget kulten op. Deres søn hed George Roden. Da Lois Roden i midten af 1980’erne døde, regnede George med at blive leder af kulten.

Men han havde en konkurrent i Vernon Howell, der sammen med konen Rachel boede i Mount Carmel. I modsætning til Roden var Howell bibelstærk, karismatisk og havde de øvrige kultmedlemmers tillid. I 1984 drev Roden med våben i hånd Howell og hans kone ud af Mount Carmel. Lige så stille rejste flere af de øvrige davidianere også for at etablere sig andetsteds sammen med Howell.

Striden om hvem der var den sande profet, fortsatte og antog groteske former.

Sidst i 1987 gravede Roden eksempelvis en kiste op med en for længst afdød davidianer. Dernæst udfordrede han Howell til at vække den døde. Howell indgav klage til myndighederne over Rodens utilbørlige omgang med lig, men der blev forlangt beviser. Sammen med syv bevæbnede tilhængere sneg Howell sig ind på Mount Carmel for at fotografere kisten. Men Roden opdagede dem, og det kom til en skudduel, hvor Roden blev såret.

Howell og hans tilhængere blev anklaget for mordforsøg. I april 1988 kom anklagen for mordforsøg for retten. De syv tilhængere blev frifundet, mens Howells sag skulle prøves for en jury. Imidlertid kunne juryen ikke nå til enighed om en kendelse, og sagen blev frafaldet. Til gengæld optrådte Roden så truende overfor distriktsdommeren, at han selv fik en fængselsdom på seks måneder for foragt for retten.

Howell benyttede denne mulighed for at vende tilbage til Mount Carmel. Gennem 16 år havde der ikke været betalt ejendomsskatter til myndighederne, som nu beslaglagde ejendommen. I marts 1988 betalte Howell de mange års restance, og på den måde kunne de bortrejste davidianere atter på helt legal vis vende tilbage og overtage Mount Carmel.

George Roden var en konstant trussel mod davidianerne, men i 1989 blev han spærret inde på en institution for mentalt syge kriminelle – han havde slået en mand ihjel med en økse.

Davidianerne troede på Jesus genkomst og Johannes’ Åbenbaring, med verdens undergang og død over alle syndere og frelse for de sande troende. De opfattede sig som de sande troende og mente, at en nulevende profet ville kunne føre dem til frelse – for dem var David Koresh denne profet. Således var det også i Koreshs selvforståelse. I begyndelsen af 1990 havde Vernon Howell taget navneforandring til David Koresh. Et symbolsk navneskifte. David for Kong David, der ifølge det gamle testamente forenede Israel, og det hebræiske navn Koresh for Cyrus, den persiske konge, der udfriede jøderne fra Babylon.

Våbenhandel
I sommeren 1992 begyndte der en undersøgelse omkring David Koresh vedrørende en mistænkelig postforsendelse. En pakke, der skulle afleveres til ham, var ved et uheld gået i stykker. Postbudet så, at indholdet var inaktive håndgranater og et kvantum sort krudt. Det meldte han til politikontoret i Waco, som sendte besked videre til Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (BATF), en afdeling under Finansministeriet, generelt omtalt som ATF. ATF-agenten Davy Aguilera fik til job at undersøge sagen.

ATF er en organisation der i sin form har rødder helt tilbage til forbudstiden, hvor de slog ned på spritsmuglere. ATF havde altså nu mistanke om, at der forgik noget ulovligt på kultens ejendom, en krænkelse af den føderale våbenlov.

Imidlertid var det sådan, at Koresh og nogle af hans nærmeste medarbejdere tjente penge ved at deltage i våbenmesser. Her blev eksempelvis de inaktive håndgranater – altså attrapper – solgt som souvenirs, en ret så indbringende og helt lovlig handel. Koresh solgte også overlevelsesudstyr og pakker med feltrationer. Koresh samlede desuden løsdele til færdige skydevåben, som han solgte gennem en autoriseret våbenhandler, da ingen i Mount Carmel havde licens til salg af våben.

Gennem månederne fra juni til august 1992 undersøgte ATF-agenten Davy Aguilera forskellige firmaer som havde solgt våben eller våbendele til David Koresh. Han fandt frem til, at Koresh i perioden fra 26. marts til 12. august havde købt for 43.000 dollars, rundt regnet en kvart million kroner.

Pr. definition skyder et semi-automatisk våben kun et skud pr. tryk på aftrækkeren, men lægger ”automatisk” næste skud klar til affyring, hvilket så kræver endnu et tryk på aftrækkeren. Et fuldautomatisk våben lader automatisk og kan affyre to eller flere skud pr. tryk på aftrækkeren. Det første våben er lovligt at eje og forhandle, såfremt det er fremstillet før den 13. september 1994, hvor præsident Clinton underskrev en ny våbenlov.

Optegnelser viser, at Aguilera allerede i juli 1992 vidste, at Koresh var ved at lave en forretningsaftale med en licenseret våbenhandler ved navn Henry McMahon. Aftalen gik ud på at Koresh købte samlesæt nødvendige til at fremstille AR-15 (AR-15 er en civil halvautomatisk udgave af det militære M-16). Han ville så samle dette lovlige våben og sælge dem gennem McMahon. Aftalen var lovende idet prisen ville ligge betydeligt under markedsprisen på de færdigproducerede våben, så både Koresh og McMahon ville tjene på det. Men McMahon bakkede ud af aftalen efter at være blevet truet af Aguilera, og han efterlod Koresh med en stor del AR-15 samlesæt.

Den 30. juli havde to ATF-agenter, Davy Aguilera og Jim Skinner, et møde med våbenhandleren Henry McMahon. Da de stillede mange spørgsmål vedrørende hans samarbejde med David Koresh, gik McMahon ud et øjeblik og ringede til Koresh for at orientere ham. Til dette havde Koresh sagt: ”Hvis der er et problem, så sig til dem at de skal komme herud [til Mount Carmel]. Hvis de vil se mine våben, er de mere end velkomne.”

McMahon gik tilbage til lokalet og sagde til Aguilera: ”Jeg har Koresh i telefonen, og hvis I vil se våbnene, er i mere end velkomne.” De to agenter havde kigget på hinanden, og Aguilera var blevet panikslagen, havde rystet på hovedet og hvisket: ”Nej, nej!” Så McMahon måtte fortælle Koresh, at agenterne ikke ville komme.

Umiddelbart virker dette aldeles irrationelt. ATF havde ved selvsyn kunnet orientere sig om hvorvidt Koresh var i besiddelse af ulovlige våben. Men der må have været en skjult dagsorden gående ud på, at så let og enkelt skulle det ikke være. I stedet fortsatte ATF med at planlægge en større operation mod Koresh under kodenavnet Showtime.

Langt de fleste våben i Branch Davidians besiddelse var altså et investeringsobjekt, selv om man også havde egne våben til selvforsvar. Kulten modtog for eksempel trusselsbreve og havde et udestående med den tidligere leder af kulten, George Roden, der var anbragt på en institution De frygtede han ville stikke af og vende tilbage.

Ved et af de første møder i begyndelsen af december 1992 i ATFs Houston-afdeling om den planlagte operation Showtime mod Davidianerne blev agenterne Phillip Chojnacki, Chuck Sarabyn og Ted Royster udpeget til at foretage den nødvendige planlægning og udførelse af operationen. Man søgte også assistance fra Nationalgarden i Texas, som blandt andet tog nogle luftfotos af Mount Carmel til brug for den strategiske planlægning.

Imidlertid blev planerne droslet ned i slutningen af december 1992 efter et møde i ATFs ledelse i Washington, idet den øverste ledelse krævede et mere solidt grundlag for operationen. Man skønnede, at de indsamlede oplysninger stod for svagt og ønskede yderligere undersøgelser. Det blev understreget ved en kongreshøring i april 1993, hvor ATFs direktør Stephen Higgins udtalte, at der i december 1992 ikke forelå materiale nok på Koresh, til at man ville søge en arrestordre.

Det betød, at Davy Aguilera i løbet af januar 1993 interviewede flere tidligere davidianere, blandt andre Marc Breault, der havde et personligt modsætningsforhold til David Korseh. Formålet var stadig at indsamle tilstrækkelige oplysninger som grundlag for en arrestordre på Koresh og en ransagningskendelse for at kontrollere en formodet ulovlig våbenbesiddelse. Marc Breault skulle vise sig at blive en nøgleperson for ATF.

Efter selv at have forladt Mount Carmel i 1989, indledte Marc Breault sit private og vedholdende korstog mod Koresh. På sin vis i en forunderlig dobbeltrolle som ”kultdræber” og ønsket om selv at være kultleder. Breault kom fra en romerskkatolsk baggrund i Hawaii, og sluttede sig til davidianerne i 1986. Han forlod misfornøjet davidianerne fordi han ikke kunne lide Koresh’s seksuelle adfærd. Selv hævdede han, at have været Koresh’s højre hånd.

Breault begyndte at iværksætte en rygtekampagne blandt andet gående ud på, at han frygtede at Koresh overvejede menneskeofring, især af små børn. Der var rygter om, at Koresh ville arrangere et masseselvmord, ligesom Breault mente, at Koresh var ude på at dræbe ham. Rygterne blev gentaget så mange gange, hele tiden med knopskydninger, at de gamle udbrydere åbenbart gik i selvsving og selv begyndte at tro på dem.

Sammen med andre udbrydere fra davidianerne ansatte de i marts 1990 en privatdetektiv ved navn Geoffrey Hossack. Han skulle hjælpe dem med at grave snavs op vedrørende David Koresh. Breault fik sine venner til at rette anklager mod Koresh. Det drejede sig om krænkelse af immigrationsloven, seksuel omgang med mindreårige, begrænsninger i kultmedlemmernes adgang til vand og mad, dertil en bekymring for at Koresh ville foretage børneofringer.

I september 1990 fremlagde privatdetektiven Hossack alle disse anklager. Han fik et møde med flere myndighedspersoner og fremlagde sit materiale. Men såvel FBI som anklageren Bill Johnston afviste materialet og lukkede sagen.

Det betød stor frustration for Breault og hans tilhængere, som efterfølgende bestræbte sig på at få medierne til at interessere sig for deres sag. Nogle af disse tidligere medlemmer var blevet smidt ud af kulten, andre havde forladt den af egen fri vilje.

I oktober 1990 fik Breault et samarbejde i gang med en australsk tv-station ”Channel Nine” og deres program A Current Affair. Det australske tv-hold rejste til Mount Carmel. Ud fra Breaults beskrivelse forventede de at finde en ond, manisk pistolbevæbnet børnemishandler, en religiøs fanatiker der hjernevaskede sine tilhængere – et nyt Jonestown. Det var sammen med en journalist fra dette program, Martin King, at Breault kort efter katastrofen i Mount Carmel udgav bogen ”Inside the Cult”, der i 1993 udkom på dansk som ”I guds navn” – en del af serien ”Virkelighedens Verden”, men som mest handler om Breaults virkelighedsopfattelse.

Det var samtaler mellem disse paranoide rygtemagere og ATF-agenten Aguilera, der satte fornyet gang i ATFs aktion med Koresh.

De organiserede kultdræbere gjorde, hvad de kunne, og lidt til, og agenterne fra ATF og FBI lyttede villigt til dem.

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*