Kuriosa: Åd pumaen påskeharen?

2004, Jul 1st | Emner: Kryptozoologi

af Willy Wegner, med kommentar af Peter Sander

Påskedag den 11. april modtog politiet i Grenå to anmeldelser på et muligvis farligt kattedyr, et stort rødbrunt kattelignende dyr. Den ene anmeldelse kom om formiddagen fra Handrup, lidt nord for Ebeltoft. Den anden anmeldelse løb ind fra Kolind hen over middag. En lokal radiostation i Randers luftede muligheden for, at der kunne være tale om en puma, ja, en løve sågar! En påskehare havde nok været bedre timet.

”Puma løs i Djursland” skrev Ekstra Bladet dagen efter. Fyens Stiftstidende fulgte op: ”Puma holder påskeferie på Djursland”.

I Ebeltoft Zoo stod man imidlertid ikke og manglede hverken en puma eller en løve den dag, men bød ind på at det nok bare var en stor hund der var blevet set.

I Para-nyt har vi tidligere bragt historier om sådanne iagttagelser, der nok kan sysselsætte de såkaldte kryptozoologer og skriverkarle i stofnød. Det er ikke så meget fordi, at vi klasker os røde på de blege lår af grin, selv om lidt uakademisk sjov ska’ vi s’gu da ha’. Nej, det er hver gang et lærestykke i, at mange mennesker ser hvad de ønsker at se.

Det burde være et studium værd, hvordan en kælen, øremærket missekat bliver til en farlig løve. Et diskoteks laserlys på himlen bliver til et rumskib fyldt med aliens, osv, osv. Ønsketænkning og ønskefrygt.

Nå, tilbage til Djursland. Et tv-hold rykkede ud, og de hjembragte nogle optagelser af – nej, ikke en puma, men en stor rødstribet kat der – tro mod sin natur – sneg sig rundt ved Kolind. Optagelserne kom i fjernsynet og nogle lokale beboere kunne vedkende sig at: – jo, det var sandelig deres kat.

Mysteriet løst! ”Puma viste sig at være en kat” kunne Berlingske Tidende meddele den 14. april med henvisning til Ritzau. Djurslands storvildtjægerne kunne slukørede vende tilbage til påskebryggen, og dét var måske heller ikke så ringe endda!

Tynd historie

Men hvad så? Hvad vil en skeptisk kryptozoolog sige. Var det nu lige præcis dét dyr der allerførst var blevet anmeldt til politiet, som nu også kom i fjernsynet? Eller ”skød” tv-holdet på denne utaknemmelige opgave blot den første, bedste, største og mest fotogene kat i Kolind og omegn?

Katte er nogle dovne bæster, de sover det meste af deres liv væk. Der skal meget tungtvejende beviser til, før jeg vil tro at der er tale om den samme kat som om formiddagen blev anmeldt set i Handrup og den der nogle timer senere befandt sig i Kolind. Afstanden mellem Handrup og Kolind er 15 km! Det strider mig bekendt mod kattes natur at bevæge sig så langt på så kort tid.

Set med mytoman-briller

Er man mytoman og holder af hemmelighedskræmmeri, så kunne det jo tænkes, at det blot er en vilkårlig kat der blev filmet, mens der måske i virkelighedens verden er hele to farlige kattedyr på spil.

Det skal selvfølgelig holder hemmeligt, at måske hele to blodtørstige rovdyr har holdt deres indtog på Djursland. Det ville kunne skade den lokale turistindustris indtægter fra turisterne, og eksempelvis ville enhver turistchefs kunststykke, nemlig at flå en endagsturist kunne få en ny og mere fatal betydning.

Forventningens glæde

Para-nyts redaktion forventer en rigtig god høst i årets agurketid. Nye pumaer vil muligvis dukke op, om ikke andre steder så i Stenderupskovene ved Kolding. Vi håber også på rigtig mange korncirkler og medfølgende højpandede, dybt interessante kommentarer fra korncirkelforskere. Endelig regner vi også med at høre nyt fra den store verden. Eksempelvis om Nessie i Loch Ness, Selma i Seljordsfjorden i Norge og måske nyt om gedesugeren Chupas nye eskapader i Mellemamerika.

Nu er det imidlertid sådan, at redaktøren af Para-nyt ikke er vanskabt, sådan da. Men i hvert fald har han ikke et øje på hver finger. Derfor vil vi være taknemmelige, hvis læserne hører om zoologiske kuriositeter i deres lokalområde. Vi modtager gerne daterede klip med kildeangivelse eller et godt link. Det er jo ikke altid, at for eksempel historier fra Hvirringe om dræberpudler når frem til verdenspressen.

Kommentar
Ovetro og sjældne dyr

Kære Willy Wegner
En lidt forsinket kommentar til “Åd pumaen påskeharen?”
Lad mig først slå fast, at det er dejligt, at nogen gør en indsats for at dæmme op for syndfloden af vrøvl om astrologi, krystalterapi, jordstråler, homøopati og Fanden og hans pumpestok. Respekt!

Men når det er sagt, synes jeg det er vigtigt at skelne mellem den rene overtro på den ene side og så det usandsynlige, men dog mulige, på den anden.

Jeg tror ikke, der var nogen puma løs på Djursland. Men det kunne have været tilfældet. Sådan en kan jo slippe ud fra en dyrepark eller for den sags skyld fra et uregistreret privat dyrehold. Mærkeligere ting er set – sidste år  løb der faktisk en dværgkænguru rundt på Københavns vestegn i flere uger.Den var vist sluppet ud fra en fritidsklubs hobby-dyrehold.

Jeg var selv ansat i Skov- og Naturstyrelsen, da rygterne begyndte at løbe om pumaen (den gang mente man, at der var tale om en los) i Stenderupskovene. Det havde vi meget sjov ud af – flere hundrede mennesker mødte op til en “spot-lossen-tur” arrangeret af det lokale skovdistrikt, og der var diskussioner om, hvad man skulle gøre, hvis der faktisk var sådan et dyr. I henhold til lovgivningen må den nemlig ikke bare skydes, hvis den er spontant indvandret.

Jeg tvivler på, at der var tale om en los. Men faktisk er det ikke helt umuligt. Lossen findes i Polen, vi importerer store mængder træ og forarbejdede træprodukter som f.eks. legehuse fra Polen, og en los kunne f.eks. teoretisk være smuttet på en lastbil i Polen og have fået et lift til Danmark.

Historien minder om anden zoologisk sensation fra den tid, nemlig sumpskildpadderne i Silkeborgsøerne. De var der ganske rigtigt, men spørgsmålet var, om der var tale om nyligt udsatte eksemplarer, der måske endda havde været i stand til at formere sig enkelte gange, hvilket ikke er helt utænkeligt. Eller om det meget usandsynlige, at der var tale om en såkaldt reliktbestand, idet sumpskildpadden engang – vistnok senest i yngre bronzealder – har levet vildt i Danmark.

Typisk nok foretrak mange mennesker den sidste forklaring. Har man rejst i Sydeuropa, hvor sumpskildpadderne er almindelige, ved man, at de er meget synlige, idet de gerne ligger og soler sig på sten eller andet, når det er varmt. Desuden er sådan et skjold meget holdbart, og det er nærmest utænkeligt, at man ikke med mellemrum skulle have fundet sådan nogle, fanget dem i net eller ruser eller lign., hvis en omend nok så lille bestand havde overlevet i alle de år.

Men pointen er, at det i princippet ikke kan udelukkes. Så nok er det rimeligt at opfordre til skepsis over for historier om mærkelige dyr i den danske natur. Men man kan ikke sidestille dem med astrologi og spiritisme, sådan som jeg synes, at du gør. De er næsten altid overdrevne eller fejlagtige, men principielt af en anden karakter.

Med venlig hilsen
Peter Sander    ps@atv.dk
Informationschef
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Lundtoftevej 266
DK-2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 96 08 27 (dir.), 45 88 13 11
Fax 45 88 13 51

[*]

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*