Apropos "Manden med de gyldne nåle"

2000, Apr 1st | Emner: Akupunktur

Læserbrev fra Henrik Vølund

Til foreningen Danske Skeptikere.

Jeg har tidligere fulgt med i Jeres dækning af Akupunktør John Boels praksis i Aulum og har længe haft undervejs at indsende nogle oplysninger om noget, der også foregår i John Boels praksis, og som jeg ikke har set beskrevet hos Jer.

Det drejer sig om Akupunkturhospitalets brug af medicin og hvorledes de og dvs. John Boel og hans søn diagnosticerer sig frem til, hvilken form for medicin man skal have til understøttelse af den akupunkturbehandling, der iværksættes overfor den enkelte patient. Det er John Boels hustru, der står for den afdeling, idet hun er besiddelse af et slags radioapparat i hvilket, at der lægges en hårtot fra patientens hår og hvorefter, at John Boels hustru ser sig i stand til ved hjælp af dette radioapparat at kunne stille sig ind på patientens frekvenser. Når hun så har gjort det, er radioapparatet så snedigt indrettet, at det herefter kan måle, hvilken form for medicin den pågældende patient har brug for. Man kaldes herefter til konsultation hos fruen og medicinen udleveres ledsaget af en regning for, hvor meget man skal betale for den.

Jeg selv skulle stifte bekendtskab med denne besynderlige form for medicinering, da jeg i 1997 af min søster lod mig lokke til at gå i behandling hos John Boel for en infektion i min højre fod, jeg havde været så uheldig at rage til mig under min ansættelse som industriarbejder hos fa. Norlax i Hirtshals. På det tidspunkt havde lægerne heroppe i Hirtshals i måneder ikke at været i stand til at behandle infektionen, der siden af en overlæge på Aalborg Sygehus blev diagnosticeret til at være forårsaget af den såkaldte bakterie: Mycobacterium marinum, man indimellem ser optræde hos fisk, hvor den giver tuberkulose, mens den, når den overføres til mennesker, giver nogle modbydelige sårdannelser, der æder sig ind i væv og knogler.

Da jeg så på min søsters anbefaling opsøgte John Boel i Aulum var jeg desperat efter at blive rask og skulle blive lettet over endelig at møde en, der følte sig overbevist om, at den skulle han nok klare for mig. 16 behandlinger senere kunne jeg så konstatere, at han havde taget fejl. På det tidspunkt var de tæer på den højre fod, der var ramt af infektion ved at blive sorte og jeg blev af en sygeplejerske dernede anbefalet at søge læge omgående. Jeg valgte på stedet at afbryde behandlingen og tage op til denne overlæge på Aalborg Sygehus, der foranledigede, at jeg kom i den rette form for behandling.

Inden det på denne måde skulle komme til et endeligt brud mellem John Boel og jeg, havde jeg opsøgt hans hustru og spurgt hende, hvad det egentlig var hun havde gang i med min hårtot, som jeg på forlangende havde fået klippet af mig, inden behandlingen var indledt og som jeg ikke vidste egentlig, hvad hun skulle bruge til. Jeg skulle efter nogle behandlinger blive kaldt i konsultation hos hende, hvor hun kunne orientere mig om, at jeg var fyldt med svamp, jeg skulle behandles for. Jeg troede et eller andet sted, det var noget hun havde fundet ud af ved at analysere mit hår. Men det skulle det vise sig ikke at være tilfældet, da jeg siden forlangte at få at vide, hvad det egentlig var hun havde gang i og hvor hun under store protester indviede mig i hendes sysler med dette radioapparat. Da jeg havde fået at vide, hvorledes tingene hang sammen orienterede jeg fruen om, at hun ikke skulle bryde sig om at stille sig ind på mine frekvenser og under den efterfølgende diskussion bad jeg om at min hårtot udleveret. Det ville hun ikke og henholdt sig til, at hele deres behandling byggede på hendes måde at diagnosticere på og hvorefter jeg var gået og havde smækket med døren. 

Dagen efter var det så, at jeg valgte at afbryde den videre behandling og i stedet søge hjælp hos denne overlæge på Aalborg Sygehus, hvor jeg blandt andet blev sat i behandling med tuberkulosepræparaterne Rimactan og Myambutol, der iflg. lægevidenskaben er nogle af de præparater, der kan den helbrede denne type infektion, som jeg desværre skulle få at døje med.

Det var alt, hvad jeg havde at sige om den sag. Det føltes godt at få det gjort.

Med venlig hilsen Henrik Vølund.
den 26. marts 2000

Redaktionel kommentar: Dette med at diagnosticere udfra et hår (eller en bloddråbe) kaldes for radioni.
Læs Harry Edwards artikel: Radioni, velegnet til alt , samt de til artiklen knyttede links. (ww)

[*]

Bookmark and Share
Tags: ,

Skriv kommentar

*