Den religiøse zapperkultur

2000, Oct 1st | Emner: Trosretninger

af Morten Bonde Pedersen

Danskere vil i fremtiden selv sammenstykke deres eget verdensbillede. Folkekirken må forny sig radikalt, hvis den vil give mennesker svar på deres religiøse søgen, mener iagttagere.

Danskerne vil i fremtiden sammenstykke deres egne, individuelle verdensbilleder. Folkekirken må målrette sin forkyndelse mod enkelte grupper og subkulturer i samfundet, hvis den vil undgå blot at blive et nationalt samlingspunkt, tappet for religiøsitet og åndelighed.

Sådan lyder de bud på fremtidens religiøsitet i Danmark, som Kristeligt Dagblad har indhentet hos religionsforskere og kirkeligt aktive.

Religionshistoriker Mikael Rothstein, Københavns Universitet, forudser, at de religiøse fællesskaber og systemer nedbrydes, og at religion bliver et individuelt begreb, der opleves forskelligt af hvert enkelt menneske.

- Religionen vil fremover fokusere mere på individets åndelige og religiøse behov. De religiøse forestillinger bliver demokratiserede i den forstand, at de rives løs fra de magtstrukturer, de traditionelt har været en del af,

siger Mikael Rothstein.

Han understreger, at de religiøse tendenser er vanskelige at spå om, og at der uden tvivl vil være tendenser, der går stik modsat hovedtendensen.

En af grundtendenserne bliver dog, at danskerne fremover vil komponere deres egne, individuelle verdensbilleder,

mener han.

- Vi vil alle sammen have hver vores kosmiske bolsjepose. Indholdets sammensætning vil være forskelligt, men bolsjerne vil være købt i samme butik, forstået på den måde, at vi hver især vil danne vores eget individuelle verdensbillede, men ud fra de samme kilder og grundtænkninger.

Mikael Rothstein tror, forståelsen af begrebet religion i Danmark vil bevæge sig i retning af den amerikanske. Her opfattes religion i højere grad som menneskers personlige overbevisning, og i mindre grad som et samlingspunkt for fællesskaber.

Civilreligion
Samtidig ser Rothstein visse tegn på, at det amerikanske begreb "civilreligion" bliver overtaget af danskerne. I USA udtrykkes civilreligionen ved, at nationale begivenheder som uafhængighedsdagen, fejring af flaget og respekten for præsidentembedet har religiøs karakter.

- Herhjemme tror jeg, at nationale symboler som folkekirken vil blive ophøjet til en form for åndeligt fællesgods. Folkekirken som institution kan gå hen og blive en slags civilreligion, et samlingspunkt på tværs af de store forskelle, der i dag findes blandt danskerne. Folkekirken spiller allerede i dag en vigtig rolle i mange menneskers forestillinger om danskheden,

forklarer han.

Mikael Rothstein peger på, at folkekirken i dag kun fungerer som et religiøst fællesskab for en lille del af befolkningen. Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad og omtalt på avisens forside, svarer 20 procent af den samlede befolkning, at folkekirken er svar på deres religiøse søgen.

- Det er en beskeden andel i forhold til, at mere end 85 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken. Ud fra et religionsvidenskabeligt synspunkt kan folkekirken næppe betragtes som et kultfællesskab, båret af følelser og inderlighed. Enkelte menigheder kan være kultfællesskaber, men ikke hele folkekirken. Kirken skal favne alt for bredt til at blive et kultfællesskab, hvor mennesker samles gennem fælles ritualer dyrker deres gud,

siger Mikael Rothstein.

På baggrund af tallene fra Gallup-undersøgelsen konkluderer han, at folkekirkens forkyndelse ikke bliver hørt i samme omfang, som institutionen udfolder sin magt.

- Som en magtfaktor er folkekirken stærk. Næsten hele befolkningen vælger frivilligt at være medlemmer og betale til folkekirken. Folkekirken er en statslig institution, der er på finansloven. Dens præster er tjenestemænd, og kirken kan udføre myndighedshandlinger. Folkekirken har også en umiskendelig indflydelse på uddannelsessystemet. Konfirmationsforberedelsen kan flettet ind i undervisningen, og folkekirken er den religion, der stærkest er med til at forme samfundets etik. Der bliver lyttet til teologer i mange sammenhænge, og de sidder for eksempel i Det etiske Råd. – Men når det gælder at påvirke danskernes tro og inderste overbevisning gennem forkyndelse, står folkekirken svagere,

siger Mikael Rothstein, der mener, at folkekirken mere og mere vil blive et formelt, institutionelt fællesskab og mindre og mindre et reelt, religiøst, fællesskab.

Specialgudstjenester
Sognepræst Poul Joachim Stender, Kirke Såby ser kun en vej frem, hvis kirken skal være et religiøst samlingspunkt i fremtiden.

Han siger, kirken må indse, at mennesker fremover har mere og mere forskelligartede religiøse behov. Den erfaring har han gjort sig gennem en årrække som dansk præst i Los Angeles.

- I USA har kirkerne indset, hvad markedsføringsfolk har vidst i mange år:

Man kan ikke sælge til unge mennesker og folk over 60 år på én gang. Derfor er gudstjenesterne derovre målrettede mod bestemte grupper. Og kirken har formået at fange hjerteslaget hos de forskellige grupper,

vurderer han.

Poul Joachim Stender fremhæver kirkerne i USA for at eksperimentere med gudstjenesteformerne og bagefter evaluerer de enkelte arrangementer efter, hvor mange der kom i kirken. – Den retning bør kirken i Danmark også bevæge sig i, selvom den ikke skal gå helt så langt, mener han.

Selvom Poul Joachim Stender fremhæver en række fordele ved at differentiere gudstjenesterne fra hinanden, advarer han også mod, at kirkegængerne grupperer sig for meget.

- Det er vigtigt, at kirken altid slår fast, at budskabet er det samme, selvom det serveres forskelligt. Derfor tror jeg også, der bør være fællesgudstjenester for alle en gang imellem. Men måske skal det være undtagelsen snarere end reglen,

siger Poul Joachim Stender.

Michael Jahn, der er formand for den kirkelige organisation IKON (Informations- og samtaleforum for Kristendom Og Nyreligiøsitet) tilslutter sig fuldt ud tanken om specialiserede, målrettede gudstjenester.

- Kirken begår i dag den fejl, at indhold forveksles med form. Man knytter det kristne budskab sammen med højmessen. Man tænker ikke nok i, at det kristne budskab kan forkyndes under andre former end højmessen. Man skal tænke mere i særegne arrangementer i kirke ved siden af højmessen, for eksempel lovsang om tirsdagen eller en meditativ gudstjeneste om torsdagen,

siger Michael Jahn.

Zapper-kultur
Modsat Poul Joachim Stender er han forsigtig med at anvende ordet "markedsføring" om de målrettede gudstjenester. Men han lægger ikke skjul på, at kirken skal tage ved lære af markedsføringsfolk.

- Mange mennesker inden for kirken reagerer mod markedsføringstankegangen, fordi de føler, at noget væsentligt er truet. Men sådan som verden er i dag, har mennesker i forskellige subkulturer mindre forståelse for andre grupper end tidligere. Og det må kirken lære, ligesom marketingfolkene har lært det,

siger Michael Jahn.

Han fortæller, at IKON i Århus har oplevet stor tilslutning til såkaldte meditative aftener. Her kommer op mod 150 deltagere, mange uden tilknytning til kirken, og mediterer.

- Meditationen ligner på mange måder den, der dyrkes i det såkaldte new age-miljø. Men i virkeligheden er der tale om teknikker og praksis, som blev dyrket i kirken i gamle dage. Dybest set handler det om at gå ind i dit lønkammer og bede,

siger Michael Jahn, der mener, at mennesker i dag tager langt mere bestik af kirkens form end tidligere.

- I den zapperkultur, vi lever i, er det vigtigt, at de første 30 sekunder giver et positivt indtryk. Først når mennesker har taget stilling til formen, får de øje på indholdet.

Morten Warmind, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, mener også, at kirken må ændre på formerne, hvis den skal tale til fremtidens danskere. Og ligesom Michael Jahn peger han på, at kirken skal fremhæve gamle kirkelige discipliner som meditation, stilhed og mystik.

- Folkekirken har en mulighed for at tiltrække fremtidens danskere, hvis den satser mere på oplevelser og mystik. Folkekirken har været gennem en bølge af afmystificering, blandt andet med Tidehvervsbevægelsen. Den har været præget af rationalisme, og det er skadeligt for kirkens tiltrækningskraft i fremtiden,

siger Morten Warmind.

[*]

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*