De udnytter sårbare mennesker

1999, Oct 1st | Emner: Skepsis

af Hanne Moes Nielsen

Mogens Jacobsen har sammen med en gruppe videnskabsfolk og andre veluddannede startet "Skeptikerforeningen Danmark"*), der har til formål at sprede fornuftens klare lys i den moderne okkultismes tiltagende mørke. Baggrunden var for Mogens Jacobsen, at han mødte flere og flere patienter, der havde fået det dårligere efter mødet med alternative behandlere og moderne spåmænd.

Psykiateren Mogens Jacobsen er gennem de seneste 20 år blevet tiltagende vred på det store alternative marked for tro og behandling. Vreden er steget i takt med, at han har siddet over for stadig flere sårbare, psykiatriske patienter, der har fået det dårligt som en følge af mødet med de alternative behandlere og moderne spåmænd.

– Der er mange skrøbelige personer med en tendens til ejendommelige forestillinger, der er parate til at tro på hvad som helst for at finde lidt tryghed og mening midt i et sygt sinds angstskabende kaos, fortæller Mogens Jacobsen.

Mystiske kræfter

– Meget af det, man kan beskæftige sig med inden for det alternative, bygger på en okkult-magisk tankegang. At noget er okkult betyder, at du tror på, at der er mystiske kræfter udefra, som kan påvirke dig. Det magiske betyder at du tror på, at du ved din tankegang kan påvirke noget uden for dig selv. Det okkult-magiske ligger bag en lang række tilbud og teorier som astrologi, aurasyn, healing, akupunktur, meridianteorier, vandårer, jordstråling, kinesiologi, homøopati og clairvoyance. Hele området er for tiden i eksplosiv vækst.

Som læge og psykiater har jeg arbejdet meget med psykoterapi, familie- og kriseterapi. Det generede mig f.eks, meget, da jeg på et tidspunkt opdagede, at en patient, der led af gigt og depression og var i terapi hos mig, havde brugt store summer på en særdeles tvivlsom, alternativ behandling, fortæller Mogens Jacobsen.

– Først efter længere tid med psykoterapi og en gigtmedicin, der rent faktisk havde haft god effekt, fortalte hun, at hun også havde gået til healing og homøopati. Hun havde brugt 20.000 kr. på et år og var holdt op med at komme hos sin egen læge. I stedet tog hun masser af dyre homøopatiske præparater. For mig var det tydeligt, at hun havde fået det dårligere i løbet af det år, og den tendens har jeg fået bekræftet i mødet med mange andre patienter.

Endnu mere usikre og forvirrede

Der tegner sig et billede af, at usikre mennesker, der søger hjælp via auratydning og andre spådomskunster, bliver endnu mere usikre på sig selv og forvirrede med hensyn til, hvad der er rigtigt at gøre, og hvad der er forkert.

Min interesse opstod langsomt, men efterhånden blev eg så påvirket af patienternes oplevelser, at jeg besluttede for alvor at sætte mig ind i tingene. Jeg har siden læst næsten alt, hvad der findes om området, og jeg har prøvet mange af metoderne selv.

Jeg ville vide, hvordan det virkede på mig, og høre de alternative behandleres forklaringer på det, de gjorde. Jeg fortalte aldrig, at jeg var læge og psykiater, siger Mogens Jacobsen.

Var der intet, der virkede?

Effekten af de forskellige behandlinger var meget blandet, men som overvældende hovedregel må man sige, at de ikke medførte nogen forandring. Somme tider kunne en behandling virke behagelig og afspændende. Når jeg f.eks. var til healing og lå afslappet på briksen, mens der blev ført hænder hen over mig, slappede jeg godt af og følte mig veltilpas. Men forskellige småskavanker, som det ifølge behandleren burde have virket på, forblev som før, fortæller Mogens Jacobsen.

Har selv “healet”

– Påstandene fra healerne er, at der overføres "kosmisk energi", en helende kraft til patienten. Jeg har siden selv prøvet at heale personer. De blev anbragt, som jeg selv havde været, med ansigtet nedad, og jeg foretog mig det samme som min egen healer. Jeg fortalte om den kraft, der kom ud af mine hænder, og min umistænksomme forsøgsperson kunne bekræfte, at det var behageligt. "Kan du mærke, at jeg holder hænderne over dine skuldre nu," spurgte jeg. "Ja, det er dejligt," lød svaret. Men jeg stod på det tidspunkt med hænderne bag min egen ryg.

Efter min mening er det ren suggestion, og man kan med god grund spørge: Hvor meget kan man være bekendt at tage for det?

Jeg synes også, at det er frygteligt at opleve, hvordan nogle mennesker lægger store dele af deres liv om efter råd fra en clairvoyant eller astrolog. Jeg har oplevet en hel del patienter, der lagde alvorlige beslutninger i hænderne på disse mennesker, og 60-80 procent blev betydelig dårligere stillet. Der var bl.a. en, der sagde et godt job op på råd fra en clairvoyant. Man kan hurtigt komme meget langt ud, hvis man i en naiv tryghedssøgen fatter tillid til tidens troldkarle og sandsigersker og lader dem få væsentlig indflydelse på sit liv, siger Mogens Jacobsen.

For halvandet år siden var han sammen med en gruppe af danske videnskabsfolk og andre veluddannede med til at starte "Skeptikerforeningen Danmark", en endnu uformel sammenslutning, der har til formål at sprede fornuftens klare lys i den moderne okkultismes tiltagende mørke. – Vi havde fået nok af al overtroen og den kommercielle udnyttelse af de svage og godtroende. Vi skrev om vore oplevelser og undersøgelser i forskellige tidsskrifter og aviser. Det betød, at der kom en samtale i gang imellem os. En central person var Mogens Winther, astronom og lektor ved Sønderborg Gymnasium. Han har gjort et stort arbejde med at indsamle oplysninger om især astrologi. Han, jeg og flere andre begyndte et samarbejde, og det mundede ud i "Skeptikerforeningen Danmark". Foreløbig er vi ca. 50 tilknyttede. Vi har hverken formand eller bestyrelse, men vi har tanker om med tiden at stifte en egentlig forening, fortæller Mogens Jacobsen.

I kødet på svindlerne

Formålet er at gå sammen om projekter, der skal undersøge nogle af de mange tilbud og gå i kødet på svindlere. Den amerikanske James Randi Foundation har udlovet en dusør på 7,1 millioner danske kroner til den, der i et videnskabeligt kontrolleret forsøg kan bevise, at clairvoyance eller anden spådomskunst har bund i virkeligheden. Hver gang vi støder på en af de typer – f.eks. i visse ugeblades brevkasser – gør vi opmærksom på den klækkelige dusør. Endnu er der dog ingen – hverken herhjemme eller andre steder – der har taget imod tilbuddet.

Vi skeptikere har god og jævnlig kontakt og kan bl.a. give hinanden oplysninger. Hver har sine særlige områder. Der skal nok komme mere gang i arbejdet, men vi er travle folk, som ikke altid har tid nok til alt det, vi gerne vil. Men forhåbentlig vil vi med tiden få ressourcer nok til at skride ind, hver gang det efter vor mening er påkrævet, siger Mogens Jacobsen.

En af de spådomsmetoder, der er en torn i øjet på ham, er "auratydning".

– Ved auratydning påstår man, at man på et menneskes "udstråling" kan se, hvordan det er, og hvilke sygdomme det har. Auralæseren anbringer altid personen mod en lys baggrund. Derpå kigger han længe på den pågældende og kan langsomt begynde at beskrive den "udstråling", der bliver synlig omkring hovedet og kroppen.

Men det er bevist, at aurasyn skyldes en træthed i nethinden hos betragteren. Stirrer man længe på noget bestemt, bliver det benyttede øjenområde udtrættet. Bliver man ved, vil man opleve nogle grå lag som en mørk skygge omkring personen. Flytter man blikket lidt til siden, vil "auraen" trækkes ud, og der kommer kontrastfarve frem. Man ser nu aura i farver, tror man. I virkeligheden har man bare overanstrengt sit syn.

Spændende forsøg

Man har også bevist, at resultaterne af auralæsning ikke holder en meter. Man lavede et spændende forsøg. 12 personer blev sat på række og dækket med tynde silkeovertræk. De sad helt stille med ryggen til auralæseren. Efter læsningen havde alle 12 fået stillet forskellige diagnoser. Der var bl.a. en, der led af "ubalance i sindet med fare for udvikling af skizofreni". En anden havde begyndende nyresvigt og en tredje alvorlige hjerteproblemer. De fik alle anvist naturlægemidler for en formue. Men da man tog silkestoffet af de tolv, viste det sig, at de seks var voksmannequiner. Måske var det ikke så mærkeligt, at de viste sig at være dårlige liv, griner Mogens Jacobsen.

Han langer også ud efter de gamle kinesiske meridianteorier.

– Den spiller en stor rolle ved mange af de alternative terapier. Men meridianer er en kinesisk opfindelse fra dengang, da man hverken kendte til nervebaner eller blodårers forløb. Man brugte "meridianerne", der løb igennem hele kroppen, for at vise nogle kanaler, som energien kunne løbe igennem.

I dag ved vi, at disse kanaler ikke findes. Men det betyder ikke, at mennesker, der arbejder ud fra meridianteorien, ikke kan opnå resultater. Det, der sker, er bl.a., at når et organ eller et punkt på huden bliver påvirket ved tryk eller nålestik, vil der ske en nervemæssig reaktion, der fører til udskillelse af de naturligt forekommende endorfiner i kroppen, og de virker smertestillende.

Mange steder er meridianteorien for længst blevet forladt. I Kina bruger man i dag kun akupunktur ved 10 procent af alle operationer. Man har opdaget opdaget, at moderne anæstesi er langt mere effektiv.

Når behandlinger ud fra meridianteorien somme tider virker godt, skyldes det først og fremmest psykiske og sociale faktorer. I det gamle Kina, hvor folk virkelig troede på akupunktur, virkede metoden ret godt. Men en undersøgelse fra London af tilflyttede kinesere og lokale englændere viste, at de, der troede på en virkning, også fik den, mens den udeblev hos dem, der ikke troede på den. Meridianteorien ligger altså inden for et trossystem, siger Mogens Jacobsen.

Han er ikke bange for at miste gejsten i sin kamp mod overtroen.

Spilder penge

Via mit arbejde bliver jeg hele tiden bekræftet i, at det er synd at påføre mennesker falske sygdomsopfattelser. De spilder en masse penge på en tvivlsom behandling for noget, som de oftest ikke fejler.

Samtidig er det min opfattelse, at det okkult-magiske og interessen for det vil brede sig endnu mere. Det er et paradoks, at vor viden stiger og stiger – om mennesket og universet. Vi har i dag en kolossal indsigt i det psykologiske og det biologiske, og den går fremad med stormskridt. Alligevel søger flere og flere det alternative.

Efter min mening skyldes det, at videnskaben er blevet for uforståelig. De fænomener, den beskriver, er så indviklede, at de fleste mennesker står helt af i forsøget på at fatte dem. Det medfører, at ny viden opfattes af stadig færre, og at den folkelige viden om mennesker og natur bliver ringere og ringere i forhold til det, som vi rent faktisk ved. Mængden af ny, kompliceret viden gør folk modløse og forvirrede. Samtidig opfattes videnskaben ikke bare som en fantastisk viden, men også som den teknologi, den har skabt. Meget af den kan vi ikke lide. Med en viden om atomernes verden er fulgt atombomber. Med den revolutionerende genforskning følger mareridtagtige forestillinger om let manipulerbare hære af fuldstændig ens, klonede individer.

Der ligger derfor en vældig opgave og udfordring til tidens videnskabsfolk i at forklare sig ordentligt – så alle kan forstå, hvad de siger. Læger har også en pligt til at forklare sig enkelt og korrekt om enhver behandling, de igangsætter – også selv om det tager tid at gøre det.

En del af problemet handler om, at udviklingen er gået så forrygende stærkt. Men vi har nok også svigtet ved ikke at være tilstrækkelig opmærksomme på opgavens vigtighed.

Det er pudsigt, at de alternative har et had-kærlighedsfor-hold til den moderne videnskab. De bruger ofte udtryk, der er hentet fra fysikkens eller lægevidenskabens verden. De bruger dem bare forkert.

– Med til forståelsen af det alternative markeds store opblomstring hører også det religiøse element. l dag føler mange mennesker det svært at tro på noget stærkt styrende, en gud, bag virkeligheden. Men vi er alle udrustet med en trang til at søge en forklaring på det, der sker, og et samlingspunkt for forenkling og trøst. Den store mængde af moderne indsigt har betydet, at mange har vendt sig fra den traditionelle religionsudøvelse. De har svært ved at tro, men længes trods alt efter det. Frem for alt søger de et enkelt svar i en stadig mere kompliceret og angstskabende verden, og de okkult-magiske giver netop enkle svar. Bag den alternative søgen ligger ofte spørgsmål som: "Hvad vej går verden? Hvordan bliver mine børns fremtid?"

Den moderne, kritiske erkendelse er spændende ved at leve af at kritisere sig selv. Videnskaben spørger hele tiden: "Kan man ikke tænke sig et andet svar? Lad os lave bedre forsøg!" Derved er man i konstant bevægelse imod nye horisonter. Men det indebærer også, at man skal kunne bære en vis mængde usikkerhed.

I et trossystem skal man slet og ret tro. Man må ikke stille spørgsmål. Deri ligger en stor tryg hed.

Jeg tror desværre, at vi i de kommende år vil opleve mange falske forklaringer, som vil føre til smertelige nederlag for de mest sårbare, godtroende og uoplyste. Det bliver ikke svært at holde engagementet levende.

Note
*) Nu: Det Uafhængige danske skeptikeres netværk.

Kilde: Para-nyt 1999 nr. 7
Fra: Femina 1999, nr. 34 (26. august 1999). Gengives her med venlig tilladelse.

[*]

Bookmark and Share
Tags:

Skriv kommentar

*