De vandrende hertugkister – spøgeri på Sønderborg Slot

2012, Feb 22nd | Emner: Spiritisme


af Rene Rasmussen, Museumsinspektør, Museum Sønderjylland -- Sønderborg Slot

Hertug Hans den Yngre (1545-1622) var yngste søn af Christian den III. Han bar titel af Hertug af Slesvig-Holsten, men måtte lide den tort aldrig at blive hyldet som regerende hertug af Hertugdømmernes stænder. Han var det, man kaldte en ”afdelt hertug” – en fyrste af 2. klasse. Ved faderens død var det storebroderen, Frederik II, der blev konge.

Lillebror Hans fik overladt øerne Als og Ærø, halvøen Sundeved samt Plön og Ahrensbök i Holsten, foruden i 1582 også Glücksborg og Reinfeldt i Holsten. Hertug Hans fik ikke færre end 23 børn i sine to ægteskaber og blev stamfader til en række fyrsteslægter – herunder det Glücksborgske fyrstehus, der i 1863 kom på den danske trone, da Oldenborgerne uddøde med den barnløse Frederik VII.


Hertug Hans er således vor nuværende regent, Hendes Majestæt dronning Margrethe II’s, forfader.

Hans den Yngres hertugdømme var beskedent, men satte ham dog i stand til at føre en standsmæssig tilværelse på Sønderborg Slot. Han lagde stor energi i effektiviseringen af landbruget på sine ejendomme og nedlagde en lang række bondegårde for at opnå stordriftsfordele og forøge skatteindtægterne fra sine jorder. På Als og Sundeved fik han ry for at være en bondeplager, og han kunne finde på at skyde sine fæstebønder, hvis de satte sig op imod ham.

Hertug Hans var altså en mand, hvis største ambition ikke gik i opfyldelse. Og han var samtidig en mand, der kynisk og hensynsløst pressede småfolk på deres levebrød. Det turde være grunde nok til ikke at kunne hvile i fred …

Ved sin første hustrus død i 1586, indrettede hertug Hans den Yngre et gravkammer ved slotskirken med en pragtfuld portal. Bag portalen står 46 kister med efterkommere af de sønderborgske og augustenborgske hertuger. Den sidste, der blev lagt i kiste i gravkammeret, var hertuginde Louise Augusta af Augustenborg i 1843.

Men kisterne stod ikke stille! Igennem mange år var det en kilde til gys og undren, at hver gang, der i foråret blev låst op ind til gravkapellet, så stod kisterne ikke på fuldstændig samme sted, som de var blevet forladt. Der var tydelige spor i støvet, der viste, at kisterne havde bevæget sig!

Museumsinspektør Inge Adriansen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, fortæller her om de vandrende hertugkister.

Links

Bookmark and Share

Kommentar funktion er lukket.