Fornuft, religion og debat

2011, Mar 5th | Emner: Bøger

Fornuft, religion og debat

af Janus B. Andersen

Dihydrogenmonoxid bliver brugt i atomkraftværker, i dyreforsøg og som tilsætningsstof i et hav af fødevarer. Det dræber tusinder af mennesker hvert år og kan findes i samtlige søer og vandløb i Danmark. Forfatteren Morten Monrad Pedersen spurgte en gruppe danskere, og 85% mente, at man burde forbyde dihydrogenmonoxid. Det er da sund fornuft, ikke sandt?

Muligvis, men sund fornuft er ikke nødvendigvis særligt klogt. Dihydrogenmonoxid er et andet ord for vand!

Oplysningen kommer fra Pedersens bog “Den 7. sans” med undertitlen “Hvorfor misforstår vi verden?”. Det er en bog, der fungerer som en elemental værktøjskasse til at fjerne ikke blot vores tendens, men også vores forkærlighed for at misforstå verden. Det er altid lettere at forholde sig til en god historie, end det er at sætte sig ind i komplicerede fakta – og derfor begynder vi at spise efter vores blodtype, undlader at drikke mælk, fordyber os i religion, benægter global opvarmning, skifter navne efter tal og griber i det hele taget efter et væld af mere eller mindre tåbelige ideer, der lover en mere enkel verden og en hurtig måde at blive sund/glad/millionær/guddommelig og så videre. 

For noget tid tilbage havde jeg en diskussion med en person, der frydefuldt bekendtgjorde, at kvantefysik jo var den videnskabelige forklaring for stort set alt, hvad hun drømte om: telepati, healing, krystaller og det “faktum”, at vand krystalliserer anderledes, hvis man tænker glade tanker til det. Det var aldrig rigtig før gået op for mig, at folk kunne anse naturvidenskaben for magi. Men det var et tydeligt tegn på, at der er en helt grundlæggende ting i vores verden, som stadig skal formidles. 

Religion under den kritiske lup

Heldigvis har vi på det seneste også set en del bøger på dansk, der går i rette med pseudovidenskaben. Især er det dog religionen, der står for skud, hvilket også har givet en del debat i medierne. Den er mere eller mindre døet hen nu, hvilket giver muligheden for at skue tilbage og se en række interessante bøger for folk, der interesserer sig for samfundet og den rolle, religion spiller (eller måske ikke burde spille).

“Den nye ateisme”, kaldes det – eller rettere, det kalder modstanderne det – og de meste fremtrædende navne er folk som Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens. Fælles for dem er, at de går hårdt (nogle siger: aggressivt) til religionen og gerne tykt understreger de dårligdomme, som de ser.

Richard Dawkins er en britisk evolutionsteoretiker, der har skrevet flere populærvidenskabelige bøger, ligesom han har lavet et par religionskritiske tv-dokumentarer, der også har været vist i dansk tv. Han opsummerer meget godt grunden til, at religion ikke blot skal betragtes som uskadelig: “I mine øjne er det ikke kun videnskaben, der underminerer religionen. Religionen underminerer også videnskaben. Den lærer folk at være tilfredse med nemme, overnaturlige ikke-forklaringer og gør dem blinde over for de vidunderlige, rigtige forklaringer, som vi har inden for rækkevide. Det lærer dem at acceptere autoriteter, åbenbaringer og tro i stedet for altid at kræve bevis.”

Flere af Dawkins’ bøger er udkommet på dansk, senest “Darwins teori”, der er et opgør med evolutionsbenægterne. De bekender sig gerne til “Intelligent Design” (at levende organismer er designede snarere end udviklet gennem de processer, som Darwin var en af de første til at klarlægge) – og de er naturligvis mest udbredte i USA. Men vi har dem også i Danmark, og et ofte gentaget udsagn fra den fløj er, at der ganske simpelt ikke er beviser for evolutionsteorien – Dawkins oplister så de beviser i rigt mål.

Men mere interessant i denne sammenhæng er hans “Illusionen om Gud” (den lidt skæve oversættelse af “The God Delusion”). “Illusionen om Gud” er et angreb, ingen tvivl om det – og den har da også afstedkommet adskillige modangreb. Det var en bog, Dawkins længe havde villet skrive, men han forlag modsatte sig, indtil fire år med George W. Bush i præsidentsædet havde modnet dem.

I bogen opstiller Dawkins de to konkurrerende hypoteser for vores verden:

  1. En skaber, der har designet verden
  2. Den videnskabelige hypotese, der forklarer, hvordan et enkelt udgangspunkt bliver komplekst.

 
Og så bruger han ellers tiden på at understøtte hypotese nummer 2. Dawkins er intelligent, men han er også vred, så ”Illusionen om Gud” er nok ikke for folk, der ikke bryder sig om at blive trådt lidt over tæerne. Der er dog også et underliggende glimt i øjet, hvilket fint afspejles af, at bogen er dedikeret til afdøde Douglas Adams, med et citat fra denne, som fint forklarer ateistens tilgang til verden:
 

“Er det ikke nok at se, at en have er smuk, uden også at skulle tro, at der gemmer sig feer i den?”.

Den uhellige treenighed

Dawkins var ikke den første, der var ude med riven i forhold til religionen – før ham kom bl.a. Sam Harris og Christopher Hitchens. De tre er sammen blevet kaldt “Den uhellige treenighed”.

Hitchens bog “Gud er ikke stor: hvordan religion forpester alt” angriber ikke blot kristendommen som Dawkins, men al religion – der ifølge ham er hovedkilden til had i verden. Og modsat Dawkins er Hitchens ikke videnskabsmand; han er journalist, forfatter, samfundsdebattør og en række andre funktioner. Men han er enig i, at religionen fremstiller en falsk version af verdens opståen, som er med til at undertrykke mennesker. Og han holder sig ikke tilbage – der bliver skrevet polemisk og med ironi og med tænderne blottet hele vejen igennem:

“Det gør ikke det hele lettere, at den Almægtige synes at have en tilbøjelighed til kun at åbenbare sig for uoplyste og kvasihistoriske personer i Mellemøstens mest uvejsomme områder, der gennem generationer har været hjemsted for afgudsdyrkelse og overtro, og hvor det i mange tilfælde allerede i forvejen flød med eksisterende profetier.”

En sjov detalje er, at Hitchens bruger et kapitel på at snakke om religionens forhold til grise – noget, man også kan læse om i norske Tor Åge Bringsværds lune lille bog “Jesus elsker ikke grise” (som fortælles i dialog med Grisling fra Peter Plys).

Sidste del af treenigheden er Sam Harris med bogen “Troens fallit”.

Harris fokuserer på det tabu, der er opstået omkring at diskutere religion. Gud er noget, man tror på, og så er den ikke længere. Og det sætter en stopper for udvikling. Desuden bryder han sig ikke om ordet ateist – der er ikke længere folk, som tror på Zeus, ergo er vi alle ateister i den henseender. Og der findes ej heller et ord for ikke at være astrolog. 

“Forestil dig en fremtid, hvor millioner af vore efterkommere bliver overbeviste om, at en bestemt film er lavet af Gud, eller at en bestemt type software blev kodet af ham. Forestil dig en fremtid, hvor millioner af vore efterkommere myrder hinanden på grund af rivaliserende fortolkninger af Star Wars eller Windows 98. Kan man forestille sig noget – noget som helst – der er mere latterligt? Og alligevel ville det ikke være mere latterligt end den verden vi lever i.”

Ligesom Dawkins og Hitchens er der lidt oplevelsen af en lettere aggressivt fortegnet billede af religion i Harris’ bog – men det ændrer ikke ved, at de er spændende og tankevækkende, især fordi de problematiserer ting, som i mange tilfælde bliver taget for givet. Harris har desuden skrevet opfølgeren “Brev til en kristen nation”, der især fokuserer på, hvordan religion påvirker samfundet helt grundlæggende. Det er naturligvis med udgangspunkt i amerikanske forhold, men er stadig værd at læse. 

Lavinen ruller!

Hvis man giver sig til at læse videre om de tre forfattere, vil man også opdage, at de har startet en lavine af debat. Folk, hvad enten de er enige eller uenige, har stået i kø for at ytre sig, og det er blevet til en lang række bøger, der angriber og forsvarer dem. Helt så slemt har det ikke været i Danmark, men der er dog blevet smidt med nogle ord i aviserne. Vi har også fået en del bøger om religionskritik og ateisme, men et direkte angreb på “den nye ateisme” står nok kun to gange Lars for: Sandbeck og Christiansen med bogen “Gudløse hjerner”. 

De to anser den nye ateisme for at være religionsmobning snarere end religionskritik, og de vil så give igen med samme mønt. Så der gås efter manden snarere end bolden, ligesom visse af deres modstandere naturligvis også gør. Det kan være opskriften på underholdende læsning, men ligesom de tidligere nævnte bøger må jeg nok indrømme, at polemik og spydighed fungerer bedst, hvis man er enig med afsenderen. 

De danske ateister og fornuftsfortalere er dog som regel noget mildere i tonen. 

Jesper Vind, der tidligere har været formand for Ateistisk Selskab, har f.eks. skrevet en bog om ateisme såvel som om Intelligent Design, begge ganske korte og overskuelige introduktioner til emnet. Interessant virker også “Det virkelige menneske” af Dennis Nørmark og Lars Andreassen – med undertitlen “Sjælen og kulturens naturhistorie”. Her frasiger de sig mysticismen og den velkendte tro på, at “der vil altid være noget ved menneske, vi ikke vil forstå” – mennesket er opstået fra de samme regler, der styrer resten af verden, og der er en naturlig forklaring på alt. 

Fra indledningen:

“I denne bog har vi sat os det mål at vise, at det er muligt at finde naturlige forklaringer på alt, hvad der vedrører mennesket. [...] Det, du finder i bogen, er en grundig og omfattende indføring i menneskets åndelige, sociale og kulturelle egenskaber, og disse egenskabers oprindelse og udvikling – alt sammen forstået som en del af en samlet evolutionshistorie”

Vigtigst er dog afslutningen, der opsummerer grunden til, at man bør læse disse bøger, selv om man måske kan lade sig gå på af tonen i nogle af dem: Lad os samle os om den fornuft, vi alle er i besiddelse af. 

Videre læsning

Skeptica – www.skeptica.dk

Humanistisk Samfund – www.humanistisksamfund.dk

Ateistisk selskab – www.ateist.dk

Bookmark and Share

29 kommentarer
Skriv en kommentar »

  1. Jeg læste lige til “benægter global opvarmning”. Så vidste jeg at forfatteren selv er offer for overtro.

  2. Kære .swf,

    Global opvarmning er skam et videnskabeligt faktum.

    Videnskab.dk har mange gode artikler om emnet. Læs mere her.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  3. Kære Claus,

    når der skrives “benægter global opvarmning”, så er det en løs påstand, der ikke siger noget fornuftigt om hvem der benægter, hvad de benægter og nok så vigtigt på hvilket grundlag de gør det.
    Når du skriver at opvarmningen er et videnskabeligt faktum, så ved jeg ikke hvad du mener, ud over at temperaturerne har skiftet markant igennem verdens historie, og at det muligvis lige nu er varmt.

    wattsupwiththat.com har mange gode indlæg om denne påståede globale opvarmning.

  4. Kære swf,

    Det er vel ret indlysende hvad der menes: At man benægter at global opvarmning finder sted, og at den hovedsageligt er menneskeskabt. Janus nævner blot nogle af de mange myter, der florerer i dag.

    Jeg gætter mig til at du så ikke er enig i at global opvarmning hovedsageligt er menneskeskabt. Det er du selvfølgelig i din gode ret til.

    Jeg finder det dog lidt søgt at du beklager dig over at forfatteren ikke beskriver i detaljer hvem og hvorfor, når du selv affærdiger menneskeskabt global opvarmning som “overtro”, uden at referere til andet (endda først i andet indlæg) end en blog, skrevet af en tidligere tv-vejrmand, med erklærede særinteresser.

    Hold det op mod hvad tusindvis af videnskabsfolk, spredt over mange forskellige discipliner, i årtier møjsommeligt har indsamlet og behandlet af data.

    Jeg ved godt, hvilken forklaring jeg selv ville anse som værende bedst videnskabeligt underbygget. Men sådan er vi jo så forskellige.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  5. Kære Claus,

    der er mange der er uenige med den mere eller mindre officielle udlægning af disse klimaforhold. Der har været tilstrækkeligt med skandaler til at rejse en sund skepsis overfor ideerne om menneskeskabt opvarmning. Du véd jo udmærket at der har været tale om manipulerede data, at computermodeller nu en gang kun udlægger hvad man kommer i dem, og at Al Gores ubekvemme sandhed er at han er storforbruger af strøm. Jeg vil mene at det er en sundere tankegang at stille sig tøvende an, end det er at slå skeptikere i hartkorn med religiøse fantaster. Dommedagsprofeter har vi altid haft, og i vore dage lever de af at profetere opvarmning og havstigninger, som pudsigt nok altiv kommer til at finde sted på et tidspunkt når de selv er døde, og derfor ikke kan holdes ansvarlige for deres fuskeri. Hvem husker ikke profeterne i 70´erne, som kæftede op om, at hvis kulllet blev fordelit ligelig på alle mennesker i verden, så ville der kun være kul nok til 12 dage? – tja, vi er mange flere nu, og der findes sørme stadig kul….
    Men sådan er der jo så meget.

  6. I øvrigt forstår jeg ikke din bemærkning om den tidligere tv-vejrmand med de åbenbart erklærede særinteresser. Diskvalificerer hans profession ham, således at fx en IT-konsulent i dine øjne faktisk er i bedre stand til at vurdere klimaforhold end en tv-meteorolog? Og er det diskvalificerende at have særinteresser?

  7. Kære swf,

    Uenighed er ikke ensbetydende med at man har ret. Jeg kan også være uenig i at Jorden er rund – det gør den ikke flad af den grund.

    Det er ikke korrekt at der har været tale om manipulerede data. Den såkaldte “Climategate” sag har vist sig ikke at have noget på sig. Læs om det her.

    Det er misvisende at hævde, at computermodeller kun udlægger hvad man kommer i dem. Computermodeller bliver brugt utallige steder i dag, primært fordi man kan spare enorme ressourcer ved at efterligne virkeligheden, og teste teorier i modellerne. Når du sætter dig ind i et fly, eller en bil, så er det fordi computermodeller har vist sig at være rigtig gode til at teste ting. Modellerne bliver hele tiden forbedret, i takt med at man lærer mere og mere om den virkelige verden.

    Selvom Al Gore er storforbruger af strøm, har det intet at gøre med om hans argumenter er videnskabeligt sunde eller ej. At du vælger at gå efter manden i stedet for bolden, siger mest om din mangel på beviser for dine egne påstande.

    Du har derimod bestemt en god pointe m.h.t. at stille sig tøvende an. Selvfølgelig skal man ikke konkludere noget, før der er god grund til det. Men du skal også huske på, at teorierne om global opvarmning, og om årsagerne hertil, har været årtier undervejs. Der ligger et enormt videnskabeligt arbejde bag, med tusindvis af rapporter, enorme mængder data, med tilhørende klimamodeller. De peger samlet i en retning. Indtil der kommer tilstrækkeligt med modstridende data, er det den teori, der giver mest mening at forske videre i.

    Jeg synes at det er under lavmålet at begynde at beskylde klimaforskere for at komme med forudsigelser så langt ud i fremtiden at de selv ikke kan holdes “ansvarlige”, og, grundet den lange udsigt, dermed konkludere at de fusker. Betyder det, at du tilsvarende anser astrofysikere for at være fuskere, når de forudser at solen opsluger Jorden om ca. 5 milliarder år, når solen bliver en rød kæmpe? Det er en helt uholdbar indstilling.

    Det er på sin vis korrekt at forskere på en eller anden måde bliver afhængige af de forskningsmidler de bliver tildelt, men det gælder jo generelt, for al forskning. Der bliver f.eks. ikke forsket synderlig meget i andre kosmologiske teorier end Big Bang – ikke fordi der ikke kan findes astrofysikere der ikke er enige i teorien (jeg tvivler på at man kan finde en så vanvittig påstand at der ikke er mindst en videnskabsmand der tror på den), men simpelthen fordi beviserne for Big Bang har vist sig at holde forbløffende god stand.

    Hvis du vil kalde dem, der er uenige i at global opvarmning sker, og at den hovedsageligt er menneskeskabt, for “skeptikere”, så må du også kalde dem, der er uenige i at vi har rejst til månen, for det samme. Bevismaterialet for menneskeskabt global opvarmning er overvældende, i en sådan grad at det absolut er rimeligt at kalde dem, der er uenige, for benægtere. På et eller andet tidspunkt må vi trække en streg i sandet. Vi skal først gøre det, når der er tilstrækkelig stor vægt for en enkelt teori. Det tidspunkt har vi nået m.h.t. menneskeskabt global opvarmning. Det er den herskende teori, indtil data siger noget andet.

    M.h.t. din egen kilde og særinteresser, så finder jeg det ret afslørende, at du har alle mulige indvendinger mod at fortalerne for menneskeskabt global opvarmning har særinteresser, mens du slet ikke kan se problemet, når det gælder de få, der ikke er overbevist. Det er afslørende, fordi det beviser – ja, beviser – at det ikke er hverken Janus, mig selv, eller den overvældende del af forskerne der står bag teorien, der har kikkerten for det blinde øje. Det er dig.

    Lad det nu være: Hvis du ikke er overbevist om menneskeskabt global opvarmning, så er du ikke overbevist. Hvis du har en dyb mistro til videnskab, så må det være sådan. Det jeg lurer på, er, hvad du havde tænkt dig at sætte i stedet for videnskab. Kan du uddybe det?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  8. Hej

    Jeg vil gerne lige sige en enkelt ting. Der er nonsens at bruge en populistisk terminologi som fx “benægte” om klimatiske forhold. Sådan fungerer det ikke. I videnskab er man enten proponent eller skeptiker/opponent for en teori eller hypotese. Ligeledes er det vanvittigt at påstår, at det er noget man “tror på”. Ligeledes hedder det ikke “global opvarmning”, en mere korrekt term er anthropogenic climate change, altså teorien om, at den temperaturstigning vi måler skyldes menneskelig aktivitet, positiv feedback-mekanismer mm. Hvis man vil vide noget om emnet, kan det anbefales, at konsultere peer reviewed artikler i tidsskrifter af klimatologer eller andre der beskæftiger sig professionelt med emnet. Angående myter om, at kul ville slippe op/der ville komme en ny istid, så læs den videnskabelige litteratur og drop populærmedierne! – de repræsenterer ikke videnskaben, og risikoen for misforståelser er stor.

    Venligst Jesper

    (Bemærk, at jeg ikke har udtalt mig om hvorvidt den ene eller anden position er rigtig, men jeg har læst mange artikler, og er ikke i tvivl!)

  9. Kære Jesper,

    Er man skeptisk, hvis man tror at Jorden er flad?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  10. Om det globale klima bliver varmere som følge af menneskelig aktivitet er til stadighed en videnskabelig disciplin. Emnet er ekstremt kompliceret og der findes lødige argumenter både for og imod tesen om menneskeskabt global opvarmning. Desværre er der gået politik i emnet, hvilket denne diskussion er et glimrende bevis på. Med venlig hilsen Henrik

  11. Kære Henrik,

    Blot fordi et emne er kompliceret, eller at der går politik i det, er ikke ensbetydende med at der ikke kan opnås, eller er opnået, videnskabelig konsensus om det.

    De lødige argumenter imod en menneskeskabt global opvarmning blegner i forhold til de massive lødige argumenter for. Det kommer vi ikke udenom, og jo før vi indser dette, jo bedre er vi som menneskehed stillet.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  12. jeg er forundret over at en artikel der blandt andet omhandler nogle mennesker der klart er imod og ofte angriber religion skaber en debat om hvorledes forfatteren er overtroisk fordi han ikke er enig i om at global opvarmning eksistere, der bliver til en debat om hvorledes global opvarmning er menneskeskabt eller ej.

    som side notat vil jeg sige at jeg personligt mener at global opvarmning er et naturligt fænomen der er blevet fremprovokeret af mennesker gennem flere år.

    venligste hilsner
    - KEP

    Ps. beklager hvis der er stavefejl er ikke den bedste til dansk og grammatikken bag det.

  13. Hvorledes nu med dette nye batch af forsker-emails http://thepointman.wordpress.com/2011/11/28/climategate-2-yes-theyve-been-lying-to-you/

    -er du, Claus, stadig skeptiker nok?

  14. Kære .sfw,

    Ja, hvad med dem? Har du en pointe?

    Min skepticisme har aldrig haft det bedre.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  15. Blot en opfordring til at sætte dig ind i sagerne vedr arten af forskernes enighed og arten af de såkaldte skeptikeres skepsis.

  16. Kære .sfw,

    Tak for din omtanke, men det behøver du nu ikke at opfordre mig til. Jeg er udmærket klar over hvordan videnskaben fungerer.

    Vil du slet ikke snakke om hvad du linkede til?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen.

  17. Jo, en skønne dag, når der her på sitet dukker en artikel op – en skeptisk een om anløben videnskab, og hvor let det er at blive taget ved næsen. Her er en artikel du kan kunne på som inspiration. http://climateaudit.org/2011/12/01/hide-the-decline-plus/

  18. Kære .sfw,

    Skeptica.dk indeholder skam en hel del artikler netop om hvor let det er at blive narret under dække af videnskaben:

    http://skeptica.dk/artikler/?cat=514

    Siden du ikke ønsker at fremføre nogen synspunkter, måske du så kunne svare på det spørgsmål jeg stillede dig 13. marts i år?

    Hvad havde du tænkt dig at sætte i stedet for videnskab?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  19. Jeg har tænkt mig at stille videnskab istedet for overtro. Spørgsmålet er om du selv gør. Jeg tror det ikke. Der er rigeligt, der tyder på, at du har besluttet dig for dit standpunkt, og søger bekræftelse derpå, og derfor lader hånt om indvendinger, der peger i retning af, at der er ideologi og penge involveret i klima-forskningen. Hvis du kigger nøjere på hvad jeg har sendt dig vil du se, at der ikke alene er dissens, men også klare indicier for, at de førende klimaforskere bestemt ikke er så sikre i deres fundament, selvom det er en ofte gentaget pressehistorie, at der er konsensus om at opvarmningen er en realitet og skyldes menneskehedens aktiviteter. Tværtom kan det tydeligt ses, at kritikken, der angriber de gængse metoder, både målinger, databehandling og computermodeller, viser, at den etablerede klima-klikes metoder lider af alvorlige fejl, der gør at der kan anføres berettiget kritik af det du kalder konsensus.
    Hvis du gider gå ind i en egentlig diskussion, der hviler på metodekritik, skal jeg da gerne stille op. Imidlertid er du nødt til først at forholde dig til disse førende klimaforskeres hele ageren. Og lige en ting til: Det at der er konsensus blandt de der høres i medierne betyder ikke, at de har ret. Engang var der konsensus om at Jorden var flad.

    En skeptiker bør søge sandheden – ikke konsensus.

  20. Kære .swf,

    Du forklarer ikke hvad du har tænkt dig at sætte i stedet for videnskab. Du gentager bare dine påstande, og afviser videnskaben.

    Hvordan vil du finde “sandheden”, hvis ikke via videnskabelig konsensus?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  21. Claus,

    I call Straw Man.

    Jeg har aldrig påstået at jeg ville sætte noget i stedet for videnskab. Det er for din, og kun din regning.

    Hvis videnskab skal fungere, så kan man ikke bare henvise til konsensus. Jesuitterne var fremragende videnskabsfolk – men konsensus blandt dem var, at Jorden var universets centrum (frit efter A. C. Clarke).

    Jeg afviser ikke videnskaben. Jeg betvivler visse videnskabsfolks resultater. Dét skulle jeg mene er lovligt, uden at man dermed kommer for en kætter-domstol.

    Og atter: den konsensus du henviser til – - den findes faktisk ikke. Skal du forstå dette, så kræver det, at du læser det stof jeg har linket til. Men OK – det er sgu så besværligt at skulle undersøge om ens overbevisninger nu også er i orden, og det er så TRÆLS at blive rokket på sit fundament. Du har et stykke læsearbejde at gøre. Vi ses om et års tid, når du er igennem pensum. Og lad være med at komme med flere stråmænd. Kun De Frelste Med Den Ene Sande Indsigt bruger stråmænd.

  22. Kære .swf,

    Vi må så afvente dit svar på hvordan du vil finde “sandheden”, hvis ikke via videnskabelig konsensus.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  23. Kære Claus,

    du synes ikke at fange den centrale pointe: Konsensus er ikke automatisk lig med videnskab, ligesom det heller ikke automatisk er lig med sandhed.

    Engang var der konsensus om at Jorden var flad. Men dét var den ikke.

  24. Hvis jeg må blande mig (og også, hvis jeg ikke må!):
    Claus skriver (apropos stråmand!) ikke, at konsensus er lig med videnskab, det være sig “automatisk” eller på anden vis.
    Derimod taler han om “videnskabelig (!) konsensus”, hvilket ikke burde være så svært at få øje på.
    Dit eksempel holder derfor heller ikke vand: “Engang var der konsensus om at jorden var flad. Men dét var den ikke.”
    Nej, det var den ikke, og den omtalte konsensus var netop heller ikke videnskabelig, men derimod religiøs.
    Den middelalderlige astronomi og geografi havde helt andre problemer end at afklare forhold, som havde været afgjort i tusinder af år før Columbus: http://en.wikipedia.org/wiki/Eratosthenes#Eratosthenes.27_measurement_of_the_Earth.27s_circumference
    Striden mellem videnskaben og katolicismen stod derfor heller ikke om jordens form men om geocentrisme versus heliocentrisme.

    Videnskab behøver i øvrigt ikke konsensus, og det er heller ikke konsensus, der gør den videnskabelig. Hvis resten af den videnskabelige verden afviser en rigtig indsigt, bliver indsigten ikke mindre rigtig af den grund. Og den bliver heller ikke mere rigtig af at blive til konsensus. Det vil blot sige, at resten af forskermiljøet har indset, at de tog fejl, da de i første omgang afviste den.

  25. Udmærket præcisering, Dann. Altid godt at få sådanne!
    Jeg vil supplere med min opfattelse, at klimaforskningens “enige førende forskere” ikke bedriver videnskab, men agerer ud fra en politisk og ideologisk agenda. Det fremgår af det lækkede materiale, som beset de steder jeg har linket til. Her er en helt aktuel en, der fremhæver forskerfup: http://wattsupwiththat.com/2011/12/20/hansens-arrested-development/#more-53430

    Når observationerne ikke passer med modellernes forudsigelser, så må der rettes på observationerne.

  26. Kære .swf,

    Du mangler stadig at fortælle os hvad du vil sætte istedet.

    Du vil måske slet ikke have klimaforskning i det hele taget?

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  27. Claus, jeg henviser til kommentar 21.

  28. Kære .swf,

    Du har altså ingen løsning på hvad du vil sætte i stedet.

    Tak for dit input.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  29. Mens jeg læste jeres indlæg og kommentarer, fik jeg et billede af jer på et synkende skib, diskuterende, hvorvidt det var i færd med at synke og af hvilken grund!
    Desværre venner, hverken særlig videnskabsorienteret eller oplysende, bare mere af det, der ustandseligt kører i medierne. I vil vist bare have ret, ikke?
    Er det ikke et faktum, at vi, med vores teknologiske formåen, kan gøre/ændre meget mere til det bedre end vi gør? Det behøver ikke nødvendigvis handle om årsagen til klimaændringer, bare sund fornuft.

    Med venlig hilsen
    Jan Enemark

Skriv kommentar

*