Alternativ medicin, indledning

2009, Jan 1st | Emner: Akupunktur, Alternativ behandling, Bøger, Kiropraktik, New Age, Pseudovidenskab

af Ole Hartling

Indhold

  1. Indledning
  2. Generelle træk: Upræcise diagnoser – Suggestive beskrivelser
  3. Generelle træk: Analogitænkning – “Videnskabelig” terminologi
  4. Generelle træk: Charlataneri – Manglende åbenhed for revision
  5. Virker alternativ medicin?
  6. Kiropraktik, akupunktur og homøopati – Kiropraktik
  7. Kiropraktik, akupunktur og homøopati – Akupunktur og Homøopati
  8. Hvorfor søger patienter alternativ medicin? – Litteratur

Indledning

En påstand om, at et magnetarmbånd virker mod gigt, må mødes med skepsis. Det anses måske for almindeligt og naturligt at være skeptisk. Men i virkeligheden er vi hurtigt parat til at acceptere. Vi møder oprindeligt omverdenen med tillid. Det er barnets indstilling. Vi tror i første omgang på vore sanseindtryk, og vi er mere end villige til at se årsag-virkningssammenhænge. Derfor har en ferm tryllekunstner så let spil med os; hvis vi ikke vidste, at det var løgn, ville vi tro, at det var sandt. „Verden vil bedrages”, siger ordsproget.

Når det gælder sygdom og helbredelse, når det gælder liv og død, er det imidlertid vigtigt ikke at blive bedraget. Derfor må vi fastholde en skeptisk og prøvende tankegang. Det kræver videnskabelig skoling. Og videnskabelig tankegang betyder kritisk tankegang.

Skeptikerens vanskelighed er, at han er skeptisk over for sin skepsis. Hans skepsis er et tveægget sværd. Han tvivler på sin tvivl. Det kunne jo være, at magnetbåndet virkede. Selv vidtløftige påstande forsvares ofte med sådanne „skepsis-argumenter”: Der er måske mere mellem himmel og jord. Vi skal være åbne, vi må ikke være forudindtagne modstandere, må ikke have fordomme. En hypotese kan ikke på forhånd afvises. Det kan den først, når den er modbevist. Problemet er, at der dannes en sand overflod af hypoteser, og ser man på, hvad alternativ medicin tilbyder inden for diagnostik og behandling, synes der ikke at være grænser. I tabellen er forskellige former for alternativ medicin optegnet. Flere er overlappende, og listen prætenderer ikke at være fuldstændig, men skal blot give et indtryk af mangfoldigheden.




Det er, som om lægevidenskaben mangler kriterier for uden videre at kunne sætte en grænse for det absurde. Men ligesom man straks kan afvise endnu en opfindelse af “evigheds-maskinen”, fordi den er i strid med termodynamikkens love, må det være muligt på forhånd at sige, at noget er for absurd til at kunne være sandt. Man må fra starten kunne frasortere de mest uhyrlige påstande. David Hume udtrykker det, som kun en filosof kan:

“Intet bevis er tilstrækkeligt til at fastslå eksistensen af et mirakel, medmindre beviset er af en sådan art, at det, at det skulle være forkert, ville være mere mirakuløst, end det, som det søger at bevise” (Hume 1988).

For læger er det i særlig grad vanskeligt at ytre sig om alternativ medicin, skønt de burde være de nærmeste til det. Hvis de går ind for sagen, udtrykker tiltro og eventuelt selv anvender alternativ medicin, er det en slags blåstempling, som gerne bruges flittigt: ”anbefalet af læger”, ”lægekontrolleret”. Hvis læger derimod kritiserer og taler om manglende dokumentation, kan det på mærkelig vis næsten også blive en anbefaling. Man venter simpelt hen, at læger vil være modstandere. De anses for inhabile, for at være part i sagen, og negativ vurdering tænkes blot at dække over motiver som misundelse og frygt for tab af markedsandel og indflydelse. Styrken af lægers protest antages da ganske enkelt at være proportional med effekten af den alternative medicin. Læger er derfor som udgangspunkt ”slået på munden”. Men vælger de af den grund en ”stoisk” tavshed, opfattes det som mangel på argumenter; – og befolkningen, patienterne og politikerne ved ikke, hvad de skal tro og lader tvivlen komme den alternative medicin til gode.

I dette kapitel vil kun enkelte former for alternativ medicin blive berørt for at tydeliggøre nogle fællestræk. Det vil ligge langt uden for rammerne at gennemgå de alternative tilbuds ”principper” hver især. Det behøves heller ikke. Der kan henvises til et væld af bøger, som i de senere år er udgivet om alternativ medicin, og ikke mindst til talrige naturlægebrevkasser, reportager og annoncer (ikke sjældent forklædt som artikler), der helt konstant bringes i ugeblade og annonceaviser. Men kapitlet kan måske være en ”læsevejledning”.

I det følgende beskrives 1. nogle generelle træk ved den alternative medicin, 2. om alternativ medicin er virksomt, 3. kiropraktik, akupunktur og homøopati, som er tre af de ”større” og mere eller mindre etablerede alternative behandlingstilbud, og 4. hvorfor patienter søger alternativ medicin.

Uddrag af bogen “Er der mere mellem himmel og jord?”
Redigeret af: Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen.
Gyldendal, 1992

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*