<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Skeptica</title>
	<atom:link href="http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://skeptica.dk/artikler</link>
	<description>Netværket af uafhængige danske skeptikere</description>
	<lastBuildDate>Thu, 29 Jul 2010 20:47:58 +0000</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.8.3</generator>
	<language>dk</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
			<item>
		<title>Her er nummer otte, tror I vi ka&#8217; nå det?</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8837</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8837#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 29 May 2010 09:15:41 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Myter og mysterier]]></category>
		<category><![CDATA[Forbandelser]]></category>
		<category><![CDATA[Mobilnumre]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8837</guid>
		<description><![CDATA[Der er gang i mobiltelefoner for tiden. Hvis de ikke giver folk kræft, kreperer folk, blot de har bestemte telefonnumre....]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8837.jpg" alt="" /><br />
<em>af Claus Larsen</em></p>
<p>Historien dukkede først op i den britiske avis Daily Mail. Her kunne man læse, at samtlige ejere af et bestemt telefonnummer det sidste årti var døde:</p>
<blockquote><p><strong>Mobile phone number 0888 888 888 is suspended after every user assigned to it DIES</strong></p>
<p>Spooked phone bosses have suspended the mobile phone number 0888 888 888 &#8211; after every single person assigned to it died in the last 10 years.<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Danske medier var ikke sene til at videregive historien. Allerede samme morgen dukkede den op, gengivet helt ukritisk, i B.T.:</p>
<blockquote><p><strong>Alle, der har haft dette telefonnummer, er døde</strong><br />
<em>Hviler der en forbandelse over 0888 888 888?</em></p>
<p>Et helt specielt telefonnummer er blevet spærret: Alle, der har haft det, er nemlig døde.</p>
<p>Bor du i Bulgarien og drømmer du om at få telefonnummeret 0888 888 888, kan du godt droppe tanken.</p>
<p>Nummeret er nemlig blevet suspenderet, fordi hver og en, der har haft det de seneste ti år, er døde på mere eller mindre dramatisk vis.<sup>2</sup></p></blockquote>
<p>Når man tager ejernes job i betragtning, kan man også godt undre sig over, hvor usandsynligt det er.</p>
<p>Den første ejer var, ikke underligt, administrerende direktør for det mobilselskab der første gang udstedte nummeret. Han kom af dage som 48-årig, officielt af kræft, uofficielt af kræft forårsaget af radioaktivt materiale, der skulle komme fra en forretningsrival.</p>
<p>Næste ejer var Konstantin Dimitrov, en bulgarsk boss med stærke familierelationer. Han opgav sit mobilabonnement efter en akut blyforgiftning, åbenbart forårsaget af konkurrerende interesser ud i det, der er snehvidt, men ikke er sne.</p>
<p>Den næste indehaver var en ny Konstantin, med efternavnet Dishliev. Denne ejendomshandler, hvis hobby også omfattede sne-der-ikke-er-sne, led samme kranke skæbne som sin navnebror: Han fik også akut blyforgiftning, denne gang uden for en indisk restaurant i Bulgariens hovedstad, Sofia, i 2005.</p>
<p>Sidenhen har nummeret været udenfor cirkulation, åbenbart af skræk for at flere af landets driftige forretningsmænd skulle lide en alt for tidlig død. Landets økonomiske fremtid er dog sikret: Belært af de tidligere &#8220;uheld&#8221;, er nummeret nu efter sigende helt taget af markedet.</p>
<p>Få dage efter vendte Berlingske Tidendes ellers så seriøse erhvervs-site, Business.dk, historien, denne gang med en dansk vinkel, under den makabre overskrift &#8220;Peter fra L&#8217;easy har dødens nummer&#8221;.<sup>3</sup></p>
<p>Telefonnummeret bliver som bekendt her i landet brugt af et leasingfirma med én ansat ved navn Peter. Ejeren (der dog hedder Niels) afviste dog ethvert kendskab til forbandelsen: Firmaet har haft nummeret i 15 år, uden at der har været registreret noget dødsfald.</p>
<p>Peter (og Niels) kan trøste sig med, at nummeret i Kina anses for at være det mest lykkebringende. I 2003 betalte Sichuan Airlines ikke mindre end $280.000 &#8211; dengang næsten 2 millioner kroner &#8211; for det kinesiske 8-nummer.<sup>4</sup> Officielt var det <em>naturligvis</em> ikke på grund af overtroiske forestillinger, men kun fordi nummeret er så let at huske (men ikke at taste &#8211; man mister hurtigt overblikket over hvor mange 8-taller man har indtastet!).</p>
<p>Det dejlige ved overtro er, at verden former sig efter ens overbevisning. Hvis det er skidt et sted på Jorden, kan man blot flytte et andet sted hen&#8230;</p>
<h3>Kilder</h3>
<ol>
<li><a href="http://www.dailymail.co.uk/news/worldnews/article-1281327/Jinxed-phone-number-0888-888-888-suspended-EVERY-user-dies.html" target=_blank>Mobile phone number 0888 888 888 is suspended after every user assigned to it DIES</a>
<li><a href="http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/alle-der-har-haft-dette-telefonnummer-er-doede" target=_blank>Alle, der har haft dette telefonnummer, er døde</a>
<li><a href="http://www.business.dk/business-break/peter-fra-leasy-har-doedens-nummer" target=_blank>Peter fra L&#8217;easy har dødens nummer</a>
<li><a href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/3163951.stm" target=_blank>China&#8217;s &#8216;lucky&#8217; phone number</a>
</ol>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8837</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Stadig uklart om nisser eksisterer</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8820</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8820#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 17 May 2010 10:07:04 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Myter og mysterier]]></category>
		<category><![CDATA[Pseudovidenskab]]></category>
		<category><![CDATA[Mobilstråling]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8820</guid>
		<description><![CDATA[Efter 10 års undersøgelser er der stadig ikke noget klart svar på, nisser eksisterer.

I en stor international undersøgelse er over 5.000 mennesker der havde set nisser og 7.500 der ikke havde blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.

En sådan historie ville næppe nå igennem en redaktionel kvalitetskontrol. Ikke desto mindre skete det, endnu en gang...]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8820.jpg" alt="" /><br />
<em>af Claus Larsen</em></p>
<p>Efter 10 års undersøgelser er der stadig ikke noget klart svar på om nisser eksisterer.</p>
<p>I en stor international undersøgelse er over 5.000 mennesker, der havde set nisser og 7.500 der ikke havde, blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.</p>
<p>Forsøgspersonerne kom fra Australien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Israel, Italien, Japan, New Zealand, Norge, Sverige og Storbritannien. </p>
<h3>Mere grundige undersøgelser</h3>
<p>- Ud fra resultaterne kan vi ikke konkludere, at nisser eksisterer, men det er samtidig også for tidligt at sige, at de ikke findes, siger Nicholas Christmas, direktør i verdensorganisationen for nissers (VOfN) afdeling for nisseforskning, VOfNAfNf, der har stået for undersøgelsen.</p>
<p>Forskerne påpeger, at der muligvis skal mere grundige undersøgelser til for at fastslå, om nisser eksisterer. De er i tvivl om, hvorvidt tallene er pålidelige på grund af eventuelle fejl i undersøgelsesmetoden.</p>
<h3>5 milliarder nisser</h3>
<p>- Vi kan ikke bare konkludere, at de ikke eksisterer, siger den ledende forsker i undersøgelsen, N. Isse.</p>
<p>Skeptica, netværket af uafhængige danske skeptikere, udtaler, at VOfNAfNfs resultater igen viser, at der ikke er noget bevis for at nisser eksisterer.</p>
<p>Der er omkring fem milliarder påståede nisser i verden i dag.</p>
<h2>I redaktørens skraldespand</h2>
<p>Hvis det ovenstående havde fundet vej til nyhedsredaktionerne rundt om i de danske medier, ville den næppe have fået spalteplads. Enhver nyhedsredaktør ville med det samme have kunnet set, at argumentationen ikke kunne bære: Man kan jo ikke bruge argumentet &#8220;ingen kan påvise at nisser ikke eksisterer&#8221;. Man kan ikke bevise et negativt udsagn.</p>
<p>Men det var alligevel hvad der skete d. 17 maj, anno 2010, blot med et andet emne. DRs nyheder bragte historien om endnu et kapitel fra sagaen om hvorvidt mobiltelefoner kan give kræft eller ej.</p>
<p>Overskriften lød:</p>
<blockquote><p><strong>&#8220;Stadig uklart om mobiler giver kræft&#8221;<sup>1</sup></strong></p></blockquote>
<p>efterfulgt af den endnu mere dystre </p>
<blockquote><p>&#8220;En stor undersøgelse med 13.000 deltagere har ikke kunne fastslå, om mobiltelefoner kan give kræft i hjernen.&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>og</p>
<blockquote><p>&#8220;Men efter 10 års undersøgelser er er der stadig ikke noget klart svar på, om mobiltelefoner kan give kræft i hjernen.&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Læste man artiklen, opdagede man dog hurtigt, at det netop blev påvist i undersøgelsen, at der <em>ikke</em> var nogen risiko:</p>
<blockquote><p>&#8220;- Ud fra resultaterne kan vi ikke konkludere, at der er nogen risiko forbundet med brug af mobiltelefoner&#8221;,<sup>1</sup></p></blockquote>
<p> udtaler Christopher Wild, direktør i verdenssundhedsorganisationens (WHO) afdeling for kræftforskning, Iarc, der har stået for undersøgelsen.</p>
<p>Altså, endnu en undersøgelse, der endnu en gang viste, at man ikke kunne påvise en sammenhæng mellem kræft og brug af mobiltelefoner.</p>
<p>Men lige efter går samme direktør i en klassisk logisk fælde:</p>
<blockquote><p>&#8220;men det er samtidig også for tidligt at sige, at der ikke er nogen risiko forbundet med det&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Nej, der var ingen beviser for at mobilstråling gav kræft &#8211; men der var jo heller noget bevis for at mobilstråling <em>ikke</em> gav kræft &#8211; vel?</p>
<p>Uha, uha. Vi må hellere afsige dommen &#8220;uafgjort&#8221;, og fortsætte med endnu flere undersøgelser:</p>
<blockquote><p>&#8220;Forskerne påpeger, at der muligvis skal mere grundige undersøgelser til for at fastslå, om der er en forbindelse mellem mobiltelefonbrug og kræft. De er i tvivl om, hvorvidt tallene er pålidelige på grund af eventuelle fejl i undersøgelsesmetoden.&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Vi kan aldrig få vished for at X <em>ikke</em> forårsager Y. Der vil altid være &#8220;usikkerhed&#8221;, forstået på den måde at der altid vil være et område man endnu ikke har undersøgt og afvist.</p>
<p>Men vi kan dermed ikke sige, at svaret ikke er fundet. Hvis vi ikke kan finde et kausalt link mellem X og Y, så er vi ikke berettigede til at sige, at det omvendte er lige så gyldigt. Lad os kigge på et par tænkte eksempler:</p>
<blockquote><p>&#8220;Vi har ikke fundet et link mellem <strong>almindeligt postevand</strong> og <strong>kræft</strong>. På trods af de mange undersøgelser, er det også for tidligt at sige, at der ikke er nogen risiko forbundet med at drikke vand.&#8221;</p></blockquote>
<blockquote><p>&#8220;Vi har ikke fundet et link mellem <strong>atmosfærisk luft</strong> og <strong>kræft</strong>. På trods af de mange undersøgelser, er det også for tidligt at sige, at der ikke er nogen risiko forbundet med at trække vejret.&#8221;</p></blockquote>
<p>Den går ikke, vel? Sådan kan man ikke angribe en problemstilling. På den måde er alt jo &#8220;usikkert&#8221;, til evig tid. Men vi kan ikke sætte al udvikling i stå, blot fordi vi ikke har opnået hvad der ikke kan opnås. Specielt ikke, hvis vi allerede har en overvældende mængde undersøgelser, der ikke kan påvise at der er nogen kræftrisiko ved brug af mobiltelefoner.</p>
<p>Men vi kan gøre vores bedste for at genkende logiske fejlslutninger, når vi ser dem. Og handle ud fra det.</p>
<h3>Kilder</h3>
<ol>
<li><a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/05/17/055528.htm" target=_blank>Stadig uklart om mobiler giver kræft</a>
</ol>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8820</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>James Randi i København</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8813</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8813#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 29 Mar 2010 06:16:31 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Skepsis]]></category>
		<category><![CDATA[James Randi]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8813</guid>
		<description><![CDATA[
James &#8220;The Amazing&#8221; Randi, den berømte amerikanske tryllekunstner og skeptiker, er i København, til to arrangementer i 2010:
Atheist Convention: Gods and Politics
Tycho Planetariet: En aften med James Randi
Foredraget i Tycho Planetariet løber af stabelen tirsdag d. 22. juni kl. 18:00-20.30.
James Randi er en internationalt anerkendt tryllekunstner og skeptiker, der med sit kendskab til scenemagi har [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/randi-280.jpg"><br />
James &#8220;The Amazing&#8221; Randi, den berømte amerikanske tryllekunstner og skeptiker, er i København, til to arrangementer i 2010:</p>
<p><a href="http://www.atheistconvention.eu" target=_blank>Atheist Convention: Gods and Politics</a></p>
<p><a href="http://www.tycho.dk/article/view/5902/1/118/" target=_blank>Tycho Planetariet: En aften med James Randi</a></p>
<p>Foredraget i Tycho Planetariet løber af stabelen tirsdag d. 22. juni kl. 18:00-20.30.</p>
<p>James Randi er en internationalt anerkendt tryllekunstner og skeptiker, der med sit kendskab til scenemagi har afsløret de tricks, som blev og stadig bliver brugt af clairvoyante, healere, homøopater og andre fra overtroens verden. Ske-bøjeren Uri Geller er en af mange personer, som James Randi har afsløret gennem sin lange karriere.</p>
<p>James Randi er stifter af The James Randi Educational Foundation, der har til formål at oplyse om overnaturlige og pseudovidenskabelige påstande og udføre en kritisk undersøgelse af dem. James Randi har også etableret The Million Dollar Challenge hvor enhver person, der kan dokumentere sine overnaturlige evner under kontrollerede forhold, kan vinde en million dollars. Indtil videre har ingen indkasseret præmien.</p>
<p>Tirsdag d. 22. juni kan du møde James Randi på Tycho Brahe Planetarium, hvor han vil holde foredrag med titlen: &#8221;Search for the Chimera &#8211; An Overview of How Science Has Pursued Magic and Miracles in the 20th Century and Into the 21st Century&#8221;. Foredraget bliver afholdt fra kl. 19:00 og frem til kl. 20:30. Der vil dog være mulighed for at møde James Randi til en uformel snak før foredraget (fra kl. 18:00). Arrangementet er et samarbejde mellem Artistforbundet og Tycho Brahe Planetarium.</p>
<p><strong>Prisen for arrangementet er 130,- kr. Der skal reserveres billet ved henvendelse til Tycho Brahe Planetariums billetsalg på 33 12 12 24. Pladserne tildeles efter &#8216;først-til-mølle&#8217;-princippet.</strong></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8813</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Hvilke bøger bør jeg læse?</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8793</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8793#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 19 Mar 2010 14:57:58 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Bøger]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8793</guid>
		<description><![CDATA[I denne artikel vil Skeptica opremse nogle af de bøger, vi selv har fundet meget anvendelige som indgang til emnet. Listen er langt fra komplet, og er kun ment som et forslag til hvordan man får en bedre forståelse af hvad skepticisme og kritisk tænkning er.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8793.jpg"><br />
Den okkulte verden er først og fremmest alsidig: Overtroen, det overnaturlige, det mirakuløse, pseudovidenskab, fupmagere og charlataner, alt dette dækker over et væld af forskellige fantastiske påstande, suspekte metoder og kreativ omgang med sandheden.</p>
<p>Hvordan finder man hoved og hale i mylderet af overtroiske forestillinger? Hvordan griber man det an?</p>
<p>I denne artikel vil Skeptica opremse nogle af de bøger, vi selv har fundet meget anvendelige som indgang til emnet. Listen er langt fra komplet, og er kun ment som et forslag til hvordan man får en bedre forståelse af hvad skepticisme og kritisk tænkning er.</p>
<h3>De essentielle</h3>
<p>Ikke fordi disse bøger bliver betragtet som &#8220;hellige skrifter&#8221;, men fordi de simpelthen er blandt de allerbedste.</p>
<table width=100% cellspacing=15 cellpadding=15>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0141026189?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0141026189" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/unweaving.jpg" border=0></a><br />
<em>Dawkins, Richard</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0141026189?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0141026189" target=_blank>Unweaving the Rainbow</a></strong><br />
En ofte poetisk beskrivelse af naturvidenskab. Med udgangspunkt i evolution, DNA og genetik tager Dawkins os på rundtur i den fantastiske verden, der omgiver os.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0486203948?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0486203948" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/fadsfallacies.jpg" border=0></a><br />
<em>Gardner, Martin</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0486203948?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0486203948" target=_blank>Fads and fallacies</a></strong><br />
Martin Gardner kickstartede med denne bog fra 1957 den moderne skepticisme. Oprindelig ment som et gravskrift over overtro, men desværre forgæves &#8211; overtro florerer som aldrig før. Om noget er bogen en advarsel om hvor kraftigt overtro kan gribe fat i folk.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1573929794?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1573929794" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/hinespseudo.jpg" border=0></a><br />
<em>Hines, Terence</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1573929794?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1573929794" target=_blank>Pseudoscience and the Paranormal</a></strong><br />
En grundig gennemgang af de væsentligste former for overtro, som astrologi, clairvoyance, åndemaning, UFOer, religiøs healing, og psi forskning.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/monrad7sans.jpg"><br />
<em>Pedersen, Morten Monrad</em><br />
<strong>Den 7. Sans</strong><br />
Nyeste danske skud på stammen. En udmærket gennemgang af de gængse emner, samt en meget nyttig &#8220;værktøjskasse&#8221; til skeptikere.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0879751983?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0879751983" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/flimflam.jpg" border=0></a><br />
<em>Randi, James</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0879751983?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0879751983" target=_blank>Flim-Flam!</a></strong><br />
En skeptisk tour de force! Vittig, skarp, til tider barsk &#8211; James Randi er i fineste form, og hudfletter lystigt fupmagere og overtroiske på stribe. Rumskibe fra fremmede planeter, engelske feer, pilekvistgængere og synske &#8211; alle får en tur under den skeptiske lup. It ain&#8217;t pretty, but it&#8217;s funny as hell.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0345409469?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0345409469" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/sagandemon.jpg" border=0></a><br />
<em>Sagan, Carl</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0345409469?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0345409469" target=_blank>Demon-Haunted World, The, or Science as a Candle in the Dark</a></strong><br />
Sjældent har man set et så overbevisende forsvar for naturvidenskaben, og et så ødelæggende angreb på overtro. I et overmåde elegant sprog forklarer astronom og formidler af videnskab Carl Sagan i sin sidste bog glødende og overbevisende hvorfor videnskab i modsætning til overtro giver os det mest korrekte billede af vores univers.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0285638033?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0285638033" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/shermerwhy.jpg" border=0></a><br />
<em>Shermer, Michael</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0285638033?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0285638033" target=_blank>Why People Believe Weird Things</a></strong><br />
Stifteren af Skeptics Society beskriver grundlæggende hvordan tænkning kan gå galt, når vi ikke er opmærksomme på f.eks. logiske fejlslutninger og forkerte metoder. De 25 logiske fejlslutninger, og de 25 kreationist-argumenter er velkendte, og yderst illustrative.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/007353577X?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=007353577X" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/schickcritthink.jpg" border=0></a><br />
<em>Schick, Theodore Jr, &#038; Vaughn, Lewis</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/007353577X?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=007353577X" target=_blank>How to think about weird things &#8211; Critical thinking for a New Age</a></strong><br />
Bogen demonstrerer trin-for-trin hvordan læseren kan bruge kritisk tænkning om de talløse overnaturlige påstande der florerer i vores samtid.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top><strong>Tip:</strong> Start med <em>Flim-Flam</em>, <em>Demon-Haunted World</em> og <em>Why People Believe Weird Things</em>.
</td>
</tr>
</table>
<h3>De klassiske</h3>
<p>Ældre værker, hvis alder dog ikke mærkes, tværtimod synes de eviggyldige.</p>
<table width=100% cellspacing=15 cellpadding=15>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0199538824?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0199538824" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/goldenbough.jpg" border=0></a><br />
<em>Frazer, James</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0199538824?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0199538824" target=_blank>Golden Bough, The</a></strong><br />
En af antropologiens fædre har her skrevet et af hovedværkerne i forståelsen af menneskets udvikling, fra civilisationens vugge, over religiøse forestillinger, til en videnskabelig verdensforståelse. Intet bibliotek bør være foruden dette værk.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/lehmann2.jpg"><br />
<em>Lehmann, Alfred</em><br />
<strong>Overtro og Trolddom</strong><br />
Alderen til trods (1. udgaven er fra 1893) er dette en milepæl: Det okkultes historie bliver beskrevet fra de tidligste kulturer, over middelalderens mange former for overtro, til spiritismens fremkomst og vækst. Et kolossalt værk, i alle ordets betydninger.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1897597320?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1897597320" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/mackay.jpg" border=0></a><br />
<em>MacKay, Charles</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1897597320?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1897597320" target=_blank>Extraordinary Delusions and the Madness of Crowds</a></strong><br />
Denne klassiker fra 1852 beskriver nogle af de mest spektakulære svindelnumre gennem tiderne. Historierne om Tulipan-hysteriet i Holland, Sydhavsboblen, korstogene, og pseudovidenskab i forskellige afskygninger, gennemgås grundigt, og minder os om at vi til stadighed skal være på vagt overfor gamle fupmetoder der genbruges den dag i dag.
</td>
</tr>
</table>
<h3>Antologier og opslagsværker</h3>
<table width=100% cellspacing=15 cellpadding=15>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/bavbig.jpg"><br />
<em>Antologi</em><br />
<strong>Bedst af alle verdener</strong><br />
Bogen henvender sig til alle, der ønsker en alternativ synsvinkel på det alternative.<br />
<a href="http://skeptica.dk/artikler/?p=421">Findes også på nettet her</a>.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0471272426?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0471272426" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/carroll.jpg" border=0></a><br />
<em>Carroll, Robert T.</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0471272426?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0471272426" target=_blank>Skeptic&#8217;s Dictionary, The</a></strong><br />
Fra abracadabra til zombier beskriver Robert Carroll med vid og bid mange aspekter af overtro og pseudovidenskab.<br />
<a href="http://skepdic.com/" target=_blank>Findes også på nettet her.</a>
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/polalt.jpg"><br />
<strong>Politikens bog om det alternative</strong><br />
En gruppe danske og udenlandske videnskabsfolk og skribenter giver i denne bog kritiske og saglige svar på de spørgsmål, der altid dukker på, når vi støder på såkaldte alternative fænomener. Og de giver deres bud på, hvad der er fup, hvad der er fakta, og hvad der simpelthen aldrig er blevet undersøgt videnskabeligt.
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0312151195?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0312151195" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/randiencyc.jpg" border=0></a><br />
<em>Randi, James</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/0312151195?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=0312151195" target=_blank>Encyclopedia of Claims, Frauds, and Hoaxes of the Occult and Supernatural, An</a></strong><br />
Titlen siger alt.<br />
<a href="http://www.randi.org/encyclopedia/" target=_blank>Findes også på nettet her.</a>
</td>
</tr>
<tr>
<td width=100% align=left valign=top>
<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1576076539?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1576076539" target=_blank><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/shermerencyc.jpg" border=0></a><br />
<em>Shermer, Michael</em><br />
<strong><a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1576076539?ie=UTF8&#038;tag=skeptica-21&#038;linkCode=as2&#038;camp=1634&#038;creative=19450&#038;creativeASIN=1576076539" target=_blank>Encyclopedia of Pseudoscience</a></strong><br />
Egentlig en antologi, med artikler der tidligere har været udgivet i Skeptic Magazine.
</td>
</tr>
</table>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8793</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Den 7. Sans</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8782</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8782#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 13 Mar 2010 17:50:29 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Bøger]]></category>
		<category><![CDATA[Skepsis]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8782</guid>
		<description><![CDATA[Det er bestemt ikke hver dag der udkommer en bog om skepticisme og kritisk tænkning på dansk. Derfor var Morten Monrad Pedersens bog imødeset med en forventingens glæde.

Glæden bliver indfriet. Alt i alt er bogen en kærkommen tilføjelse til de alt for få bøger der findes på dansk om videnskabelig skepticisme og kritisk tænkning.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8782.jpg"></p>
<p><em>Anmeldelse af Claus Larsen</em></p>
<p>Det er bestemt ikke hver dag der udkommer en bog om skepticisme og kritisk tænkning på dansk. Derfor var Morten Monrad Pedersens bog imødeset med en forventingens glæde.</p>
<p>Glæden bliver indfriet. Vi får en grundig gennemgang af de oftest forekommende aspekter i uvidenskabelig tankegang: Cold reading, logiske fejlslutninger, Barnum/Forer, og Sagans drage i garagen. Vi får forklaret hvorfor myten om at månelandingerne aldrig fandt sted er baseret på fejlagtige opfattelser af virkeligheden. Vi hører historien om Rene Blondlot og N-strålerne, og Lady Henriette Tichborne, der begge narrede sig selv ind i verdenshistorien. </p>
<p>En spøgelseshistorie bliver pillet grundigt fra hinanden, og astrologer får kam til deres hår. Vi får et lynkursus i statistik, hvor vi lærer, at årsagen til den stigende vold mod offentlige ansatte lige så godt kunne skyldes grise som indvandrere. Monty Hall-problemet forklares godt, hvilket bestemt ikke er nogen lille bedrift. Elisabeth Loftus og hendes eksperimenter med hukommelse og plantede erindringer gennemgås, og vi får forklaret hvorfor vi ikke altid skal stole blindt på vores sanser.</p>
<p>Vi hører om pseudovidenskabelige produkter, som DKL Lifeguard, der (ikke) kan finde mennesker der skjuler sig 600 meter væk, og MagneForce, der (ikke) helbreder via magnetisme. Den amerikanske synske James van Praagh får en omgang i møllen, og afsløres som en banal cold reader.</p>
<p>Forfatteren forsøger også at give forklaringer på hvorfor vi er overtroiske. Det er udmærket at der angives flere end en mulig forklaring: Vi får Shermers &#8220;belief engine&#8221;, Dennetts filosofiske indgang(e), Dawkins natsværmer-analogi, memetikken, og de mere blødere sociologiske forklaringer. Til sidst får vi også en meget nyttig &#8220;skeptiker-værktøjskasse&#8221;, der kan bruges som hurtigt opslagsværk.</p>
<p>Kapitlerne om videnskaben står stærkest. Vi får en glimrende indføring i hvad videnskab er, og hvad vi kan lære af at angribe fænomener fra en videnskabelig vinkel. Eksemplet med Semmelweis og hans opdagelse der førte til bedre hygiejne på hospitalerne, og dermed reddede millioner af menneskeliv, er brugt mange gange før, men kan alligevel aldrig bruges for mange gange. Hvis man ønsker en bedre forståelse af hvad naturvidenskab er, eller blot har brug for at få frisket det op, kan bogens afsnit anbefales.</p>
<p>Derimod halter det lidt i kapitlerne om religion og &#8220;divination&#8221;. Sproget japper lidt til tider, og specielt punktummet, denne truede sproglige konstruktion, kunne godt dyrkes lidt oftere. Der er dejligt få stavefejl (<em>Rorschach</em>, ikke <em>Rorscharch</em>), og praktisk taget ingen sukkerhusarer. Nu og da skøjtes der lige lovlig hurtigt fra det ene eksempel til det andet.</p>
<p>Ind imellem lader forfatteren sin egen tilstedeværelse komme lidt for meget i forgrunden. Det rokker ved fortællingen, når man pludselig får forfatterens egen mening plumpet i skødet. Det forvirrer, for bogen beskriver jo faktuelle begivenheder. Forfatterens egen periodiske tvivl er ikke befordrende for et overbevisende argument, selv om det uden tvivl menes godt.</p>
<p>Det er mest iøjenfaldende, når forfatteren medgiver egen manglende forståelse af et emne der behandles. Et eksempel er fra kapitlet om Datamishandling:</p>
<blockquote><p>&#8220;Et andet problem, der er et kendetegn for dårlig videnskab er mangel på forståelse af <em>et</em> begreb, der hedder <em>statistisk signifikans</em>. Jeg vil ikke her gå ind i detaljerne om dette komplicerede begreb, da det sikkert både vil kede dig og overgå mine evner.&#8221;<br />
(Side 134)</p></blockquote>
<p>Et andet eksempel er fra afsnittet om det neurologiske perspektiv, hvor vi hører om de nyeste hjerneforskning:</p>
<blockquote><p>&#8220;Inden vi går videre, er det dog vigtigt at gøre opmærksom på. at jeg her bevæger mig ud på meget tynd is vidensmæssigt, men jeg mener, at det er vigtigt med en kort introduktion til emnet.&#8221;<br />
(Side 170)</p></blockquote>
<p>På trods af at den efterfølgende gennemgang stemmer fint overens med hvad videnskaben har fundet frem til, bliver man usikker på om man overhovedet skal tage argumentet seriøst, eftersom forfatteren ikke helt er på sikker grund.</p>
<p>Ingen kan vide alt, men en forfatter bestemmer selv hvordan han vil skrue beretningen sammen. Hvis man ikke er helt hjemme i stoffet, skal man sætte sig ind i det &#8211; eller helt udelade at bruge det.</p>
<p>Jeg mangler også en forbindelse fra kapitlerne til de mange ateistiske henvisninger til sidst i bogen. Man sidder med fornemmelsen af at man automatisk havner som ateist når man bliver skeptiker. Det er en skam, for det er langt fra tilfældet: Der er mange religiøse skeptikere, bl.a. Martin Gardner, som forfatteren også bruger i bogen. Religion og skepticisme kan sagtens forenes, sålænge den troende skeptiker erkender &#8211; som i Gardners tilfælde &#8211; at det er en irrationel tro, og at en tro på en indgribende gud er i konflikt med en naturvidenskabelig opfattelse af universet. Man kan selvfølgelig argumentere, at der ikke er meget guddommelighed over en gud der blot sidder og laver ingenting (andet end at lytte), men det må være op til den enkelte at vurdere.</p>
<p><em>Schwamm darüber</em> &#8211; det er, alt andet lige, mindre indvendinger. Bogen kommer som sagt fint rundt i et meget omfattende emne. Der er mange kilder og anbefalede videre studier. Vi får både skeptisk-videnskabelige forslag, men også de mere tvivlsomme, i en skønsom blanding. Det er sikkert ment som en opfordring til læseren selv at vurdere kilderne, hvilket bestemt altid er sundt. Kilderne fordeler sig, lidt underligt, fortrinsvist over den første halvdel af bogen, hvor den sidste del er mere sparsomt dokumenteret.</p>
<p>Dr. phil. David Favrholdt, der har skrevet forordet, giver denne anbefaling:</p>
<blockquote><p>&#8220;Hvem henvender bogen sig til? Stod det til mig, ville jeg ved lov gøre den til en del af pensum i alle landets gymnasier i forbindelse med den såkaldte almene studieforberedelse. Og til obligatorisk læsning for alle &#8211; såvel lærere som studerende &#8211; på de danske journalistuddannelser.&#8221;</p></blockquote>
<p>Jeg er ikke helt sikker på at gymnasieelever helt vil være i stand til at fange de ofte finurlige pointer, når de skal i gang med gymnasiet. Derimod er jeg helt enig i, at det bør være et krav at journalist-spirer og deres lærere skal være helt hjemme i bogens emne. Nutidens presse synes alt for ofte at have skiftet kildekritik ud med det rene mikrofonholderi. Jeg vil dog ikke gå så vidt som Favrholdt, som jo reelt sætter metodefriheden ud af kraft med sit ønske om at det blev lovpligtigt at undervise i en bestemt bog. Det smager lidt for meget af indoktrinering. Men et godt forslag til undervisningen, bestemt &#8211; og afgjort en bog som de fleste danskere vil få stor glæde og nytte af.</p>
<p>Alt i alt er bogen en kærkommen tilføjelse til de alt for få bøger der findes på dansk om videnskabelig skepticisme og kritisk tænkning.</p>
<p><a href="http://www.densyvendesans.dk/" target=_blank>Den Syvende Sans</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8782</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Enhver, der generer mig mest, er min køresyge</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8770</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8770#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 16 Jan 2010 16:10:40 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Fup og svindel]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8770</guid>
		<description><![CDATA[De lander i min indbakke dagligt. De kommer som oftest fra Nigeria, og er skåret efter den samme skabelon: En person med rigtig mange penge er pludselig kommet i en penibel situation, og har derfor udvalgt mig - som den eneste på denne klode - til at modtage i hvert fald en del af dette beløb. Denne her var dog lidt speciel...]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8770.jpg" alt="" /><br />
<em>af Claus Larsen</em></p>
<p>De lander i min indbakke dagligt. De kommer som oftest fra Nigeria, og er skåret efter den samme skabelon: En person med rigtig mange penge er pludselig kommet i en penibel situation, og har derfor udvalgt mig &#8211; som den eneste på denne klode &#8211; til at modtage i hvert fald en del af dette beløb.</p>
<p>Der er faktisk så mange af disse bønneskrifter i omløb, at man virkelig må spørge sig selv om den tredje verden vitterlig har behov for nogen form for ulandshjælp. Sammenlagt må der være mange billioner dollars gemt af vejen, i banker, fonde og andre finansielle institutioner. Men måske er det netop grunden til den tredje verdens fattigdom &#8211; hvem ved?</p>
<p>Dagens bedste bøn kom fra fru Madan Vanissa Abba, fra Kuwait. Hun indledte således, på omend ikke flydende, så sejlende dansk:</p>
<blockquote><p>Kære i Kristus, </p>
<p>Kan den gode Gud velsigne dig i Jesu navn </p>
<p>Jeg hilser dig på vegne af vor Herre Jesus Kristus.</p></blockquote>
<p>Allerede her hopper kæden af. Det vil næppe komme som nogen overraskelse at jeg ikke er religiøs, endsige kristen. Hvordan Fru Abba har fundet mig, melder historien intet om, men min manglende religiøsitet er åbenbart intet problem:</p>
<blockquote><p>vores Jeg Madan Vanissa Abba fra Republikken Kuwait, hvor jeg var sammen med min mand hr. Williams Abba, der arbejdede med Kuwait ambassade i Elfenbenskysten i ni år, inden han døde sidste år. Vi blev gift i elleve år uden et barn. Han døde efter en kort sygdom, der varede kun fire dage. Før sin død var vi begge født på ny kristen. Siden hans død besluttede jeg ikke at gifte sig igen eller ikke får et barn uden for mit hjem mod som Bibelen er.</p></blockquote>
<p>En rørende historie, bestemt. Bortset fra at Kuwait ikke er en republik<sup>1</sup>, og slet ingen ambassade har i Elfenbenskysten<sup>2</sup>.</p>
<p>Nuvel: Hr og Fru Abba har helt klart været meget forliebt i hinanden, siden de bliver gift hvert år i deres ægteskab. Men har Fru Abba så efter mandens død tænkt sig at &#8220;få et barn&#8221; inden for sit hjem?</p>
<blockquote><p>Når min afdøde mand var i live, han deponeret et beløb på $ 2,500 millioner dollars af forenet stat. tiltrådte i en bank i Abidjan Elfenbenskysten Vestafrika. Øjeblikket, disse penge er stadig i banken. </p></blockquote>
<p>Hr. Abba har åbenbart været periodisk i live (hvilket vel gør ham til den genopstandne Kristus?), og har, ud over at passe sit job på en ikke-eksisterende ambassade, også været så forudseende via sit bankjob at deponere et beløb på to en halv million (eller er det millard?) dollars, et beløb ingen åbenbart savner, og som ingen har studset over pludselig dukker op på en menig bankansats konto. Men det kan jo smut&#8217;, det skidt.</p>
<p>Fru Abba har også sine problemer. Hun fortæller:</p>
<blockquote><p>For nylig har min læge fortalte mig ikke at tage de næste otte måneder på grund af kræft problem. Enhver, der generer mig mest, er min køresyge.</p></blockquote>
<p>Det er selvfølgelig hårdt at blive ramt af kræft i en sådan grad at de næste otte måneder må udsættes. Jeg funderer stadig på meningen af den sidste sætning. Mon Fru Abba bliver forulempet af personer med køresyge?</p>
<blockquote><p>Knowing min tilstand jeg besluttet at donere denne fond til en velgørende organisation, der vil bruge disse penge den måde, jeg vil Mandar vedlagt. Jeg ønsker en organisation, der bruger denne fond til det børnehjem, skoler, kirker, enker, at udbrede Guds ord og bestræbelse, at Guds hus er vedligeholdt. Bibelen gjort os til at forstå, at velsignet &#8220;er den hånd, der giver.&#8221; Jeg traf denne beslutning, fordi jeg ikke har nogen børn, der arver disse penge, og min mand slægtninge ikke er kristne, og jeg ønsker ikke, at min mand bestræbelser på at blive brugt af folk, der ikke tror på Gud.</p></blockquote>
<p>Hvorfor så mig, der heller ikke er kristen, og bestemt heller ikke lægger skjul på det? Har jeg monstro fået denne mail ved en fejl? Nej, forsikres jeg om:</p>
<blockquote><p>Jeg ønsker ikke en situation, hvor disse penge vil blive brugt i en djævelsk måde. Det er derfor, jeg tager denne beslutning. Jeg er ikke bange for døden derfor ved jeg, hvor jeg går. Jeg ved, at jeg vil være i brystet af Herren. Den Anden Mosebog 14 v 14 siger, at &#8220;hr. kæmpe min sag, og jeg vil foretage mig fred.&#8221;</p></blockquote>
<p>Fru Abbas næste opholdssted bliver åbenbart i &#8220;brystet af Herren&#8221;, hvilket maner skrækscenarier fra science-fiction filmen &#8220;Alien&#8221; frem på nethinden. Jeg kan dog ikke genkende bibel-citatet, idet skriftstedet siger:</p>
<blockquote><p>Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!</p></blockquote>
<p>Men enhver kan jo tolke den hellige skrift som man vil.</p>
<p>Slutteligen fortæller Fru Abba mig hvordan jeg skal kontakte hende, for at få fat i alle disse mange penge:</p>
<blockquote><p>Jeg behøver ikke nogen telefonisk kommunikation i denne henseende på grund af mit helbred dermed tilstedeværelsen af min mands familie omkring mig altid. Jeg ville ikke have dem at vide om denne udvikling. Med Gud så alt er muligt. Så snart jeg modtager dit svar jeg vil give dig kontakt til banken i Abidjan Elfenbenskysten Vestafrika.</p>
<p>Vi offentliggør også et brev, at du prøver den nuværende modtageren af denne fond fra Justitsministeriet, Elfenbenskysten. Jeg ønsker dig og kirken altid rogaran for mig, fordi Herren er min hyrde. Min lykke er, at jeg levede et liv værdig til en kristen. </p>
<p>Hvem ønsker at tjene Herren skal tjene ham i ånd og sandhed. Husk altid bede med hele dit liv. At kontakte den email ovenfor, at enhver forsinkelse i Deres svar vil give mig den hjemmeside i sourcing anden kirke for samme formål. Sørg for at handle i overensstemmelse hermed som angivet nedenfor. Jeg venter at modtage dit svar snart. </p>
<p>Med venlig hilsen søster i Kristus,<br />
kan Herren velsigne dig.<br />
Søster Vanissa Abba.</p></blockquote>
<p>Fru Abba er øjensynligt også nonne, hvilket må siges at stille hendes planer om at blive gift og få børn i et noget suspekt lys. </p>
<p>Det store spørgsmål er dog: Hvis Gud gør alting muligt, hvorfor vil Fru Abba så ikke have at jeg kontakter hende på anden måde end email? Hvis hendes mands familie er omkring hende altid, så må de vel også se når hun besvarer min mail?</p>
<p>Nå, Fru Abba har nok sine grunde. Jeg tror dog ikke at jeg svarer på hendes inderlige bøn om at indgå suspekte finansielle transaktioner. Det vil være imod hendes eget ideal om at leve et værdigt liv som kristen. De to ting mener jeg bestemt er i konflikt med hinanden. Det forstår Fru Abba også nok selv.</p>
<p><strong>Referencer</strong></p>
<ol>
<li><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Kuwait#Politics" target=_blank>Kuwait</a>
<li><a href="http://kuwait.visahq.com/embassy/Ivory-Coast/" target=_blank>Kuwaits ikke-eksisterende ambassade i Elfenbenskysten</a>
</ol>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8770</wfw:commentRss>
		<slash:comments>2</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>ParaNyt 2009</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8729</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8729#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 03 Jan 2010 19:51:14 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Para-nyt]]></category>
		<category><![CDATA[Fragmentarium]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8729</guid>
		<description><![CDATA[af Willy Wegner
Set, hørt &#38; læst. Brokker fra massemediernes verden 2009 
Ansigtsløftning til Skeptica &#8211; første dag uden rynker: 09.09.09
Den 8. september 2009 var dagen hvor der blev lagt sidste hånd på vores hjemmeside som fik en kosmetisk og funktionel operation. Zap rundt på siden og lær den at kende. Webzine Para-nyt er væk, integreret. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><em>af Willy Wegner</em></p>
<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/fragmentarium.jpg" alt="" /><strong>Set, hørt &amp; læst. Brokker fra massemediernes verden 2009 </strong></p>
<blockquote><p><strong>Ansigtsløftning til Skeptica &#8211; første dag uden rynker: 09.09.09</strong><br />
Den 8. september 2009 var dagen hvor der blev lagt sidste hånd på vores hjemmeside som fik en kosmetisk og funktionel operation. Zap rundt på siden og lær den at kende. Webzine Para-nyt er væk, integreret. Det samme er arkiverne med nostalgiske synsvinkler pro &amp; contra, artikler der har eksemplificeret tidstypiske opfattelser af tro, overtro og skepsis.<br />
Betragt skeptica som et bibliotek med et alsidigt udvalg af artikler, mere end 650. Nyhederne skal du finde i rubrikken &#8220;Set, hørt &amp; læst&#8221; på forsiden under emnespalten, og du finder Para-nyt der erstatter det gamle Fragmentarium med eksakte og &#8220;skæve&#8221; nyheder.</p>
<p style="text-align: center;"><strong><a href="http://para-nyt.blogspot.com">Se her den gamle blog med Para-nyt.</a></strong></p>
</blockquote>
<p><strong>Aktuelt læsestof på nettet i skrivende stund (15. november 2009)</strong></p>
<blockquote><p><strong>Richard Dawkins 1</strong><br />
Læs her om Richard Dawkins nyeste bog der anmeldes af Nicholas Wade i New York Times bogtillæg Sunday Book Revies under titlen ”evolution all around”:<br />
<a href="http://www.nytimes.com/2009/10/11/books/review/Wade-t.html?pagewanted=all">http://www.nytimes.com/2009/10/11/books/review/Wade-t.html?pagewanted=all</a></p>
<p><strong>Richard Dawkins 2</strong><br />
The Greatest Show on Earth: the Evidence for Evolution by Richard Dawkins. Endnu en anmeldelse af Richard Dawkins nyeste bog, her fra The Telegraph 19. september 2009:<br />
<a href="http://www.telegraph.co.uk/culture/books/bookreviews/6202333/The-Greatest-Show-on-Earth-the-Evidence-for-Evolution-by-Richard-Dawkins-review.html">http://www.telegraph.co.uk/culture/books/bookreviews/6202333/The-Greatest-Show-on-Earth-the-Evidence-for-Evolution-by-Richard-Dawkins-review.html</a></p>
<p><strong>Richard Dawkins 3</strong><br />
Apropos Dawkins. Læs her et interview med manden, skrevet af Emma Townshend i The Independent den 4. oktober 2009:<br />
<a href="http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/richard-dawkins-strident-do-they-mean-me-1796244.html">http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/richard-dawkins-strident-do-they-mean-me-1796244.html</a></p>
<p><strong>Geni og idiot</strong><br />
Bobby Fischer var et geni når det drejede sig om at spille skak. I øvrigt var han lidt af en idiot i andre sammenhænge. Læs Martin Gardners artikel:<br />
<a href="http://www.csicop.org/si/show/bobby_fischer_genius_and_idiot/">http://www.csicop.org/si/show/bobby_fischer_genius_and_idiot/</a></p>
<p><strong>Forudsigelser</strong><br />
Videnskabsfolk og forudsigelser: “Ill-judged predictions and projections can be embarrassing at best and, at worst, damaging to the authority of science and science policy” skriver Stuart Blackman i The Scientist:<br />
<a href="http://www.the-scientist.com/article/print/56082/">http://www.the-scientist.com/article/print/56082/</a></p>
<p><strong>Tvistet i rødbeden?</strong><br />
Ikke alle videnskabsfolk er skruet logisk sammen i hjernen. Zhang Yifang er professor i fysik ved Yunnan University i Kina. Han er også boss for Kunming UFO Research Association. Statement:  ”Aliens are living in Yunnan”.  Såvidt Xinhua News Agency:<br />
<a href="http://news.xinhuanet.com/english/2009-11/10/content_12426059.htm">http://news.xinhuanet.com/english/2009-11/10/content_12426059.htm</a></p></blockquote>
<p><strong>Facebook</strong><br />
Til de mere net-mindede &#8211; lad os prøve at sparke lidt liv i gruppen &gt;Danske skeptikere&lt; på Facebook. Trænger til en kick-start. Mulighed for debat og rumlen.</p>
<p><strong><img class="alignleft size-full wp-image-8675" title="80_mayakalender" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/80_mayakalender.gif" alt="80_mayakalender" width="80" height="80" />Reprise: Verdens undergang</strong><br />
”Mayaindianernes kalender løber ud i 2012. Betyder det nu, at vi alle skal dø?”<br />
Sådan begynder en artikel i Jyllands-Posten online 11. oktober 2009. Jamen, hvad andet er det end vilde spekulationer og i tilgift promotion for en ny dommedagsfilm ved navn <em>2012</em>.<br />
Hvis nu firmaet bag May[a]lands kalendere gik fallit og lukkede biksen fredag den 13. august 2010, ville det så være verdens undergang? Ja – til en vis grad for de ansatte. Men Peterskirken vil blive stående og frisørsalonen med det ultimative navn ”Final Cut” i Horsens stadig bestå.<br />
Skribenten fra Jyllands-Posten tager det også med sindsro. Steffen Stubager pisker ikke nogen katastrofestemning op, der er glimt i øjet. Men vi vil – fra mange andre sider &#8211; uden tvivl blive bombarderet med endnu en dosis undergangshysteri.<br />
Læs: <a href="http://kpn.dk/article1847387.ece ">http://kpn.dk/article1847387.ece</a></p>
<p><strong>Jesu ligklæde</strong><br />
Blod, sved og tårer – grædende madonnaer, splinter fra korset – det du ved &#8211; stigmata og så fremdeles. Katolicismen har det hele – også Jesu ligklæde. Klædet skal atter udstilles så millioner kan valfarte mens den uafsluttede strid om klædet er ægte eller falsk florerer. Forfatteren Niels Svensson er skeptisk overfor skeptikerne der mener det bevist, at klædet er et falsum – ikke som klæde, men som <em>jesus </em>ligklæde.<br />
Læs her:  <a href="http://www.berlingske.dk/viden/dansk-forsker-det-kan-vaere-jesus-paa-ligklaedet">http://www.berlingske.dk/viden/dansk-forsker-det-kan-vaere-jesus-paa-ligklaedet</a></p>
<p><strong>Overspringsstudier</strong><br />
Der er nu gået rigtig, rigtig, rigtig (ikke slagfejl, men moderne verbal understregning) mange, mange år siden de første ufo-iagttagelser i midten af forrige århundrede. Det kniber imidlertid med jordslåede beviser for, at ufoerne er fra andre planeter. Ufologerne – de der virkeligt tror på sagen – er for længst holdt op med at interessere sig for hvad avisbudet, hundelufteren eller andet godtfolk hævder at have set.<br />
Der findes på så meget. På et tidspunkt var et af de store overspringsemner astroarkæologi. Bedst eksemplificeret ved Erich von Däniken og vores hjemlige Frede Melhedegaard og Leif Kjær. Det drejede sig om jagten på beviser for, at rumvæsener – eller guder – i fortiden havde været på vores planet.<br />
Andre frynser af ufologien har været på banen. Især ufo-styrtet i Roswell, eller at rumvæsener lemlæster heste og kvæg – ja efterlader konrncirkler og andre symboler i landmænds kornmarker. Det har også drejet sig om konspirationsteorier.<br />
Noget skal ufologerne jo beskæftige sig med, mens de venter på det ultimative ”bevis”.<br />
Sidste skud på skemaet i den ufologiske aftenskole: exozoologi.<br />
Ja, exozoologi! Det måtte jo komme. Det vil sige studiet af formodede ikkejordiske zoologiske kuriositeter.  Det betyder nok at en delmængde af ufologerne fremover slipper for mentalt hold i nakken men i stedet bliver en slags kratluskere i jagten på dyr der ligner noget fra det ydre rum.<br />
Mine tanker går til <a href="http://skeptica.dk/artikler/?p=1299">gedesugeren</a>. Det seneste eksempel vi har set er fra Panama. Et underligt, nøgent meget dødt væsen med lange kløer. Det viste sig at være et pelset dovendyr.</p>
<p><strong><img class="alignleft size-full wp-image-8676" title="80ghost2" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/80ghost2.gif" alt="80ghost2" width="80" height="80" />Spøgelset blev sendt ud i  kulden</strong><br />
Gennem en månedstid har en historie om et DSB-spøgelse på Ryparken station verseret i pressen. Når det nu er småt med koncirkler, så må der noget andet til. Men det var kun en fuphistorie, det har man fra Paranormalt Institut konstateret. Ikke desto mindre kunne Marion Dampier-Jeans sagtens se, at et genfærd havde været ud for at gå tur over en aldrig eksisterende bro ved stationen. Hun er en fantastisk kvinde! Du kan læse om det i <a href="http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article1224353.ece">Ekstra Bladet</a> eller hos <a href="http://paranormalt-institut.com/news.php">Paranormalt Institut</a>.</p>
<p style="text-align: left;"><strong>Uventet humor hos TDC</strong></p>
<p><img class="aligncenter" src="http://skeptica.dk/images/Postkort.jpg" alt="" /><br />
Af og til finder jeg postkort fordi jeg kender en samler. Kortet her over i midten er fundet i den lokale TDC-butik.</p>
<p><strong>En tynd ufo-historie</strong><br />
Ufo-folket har i tidens løb ofte brokket sig over sølle bortforklaringer, når der var en eller anden ufo-observation. Ufoer var ofte i deres tankeverden rumskibe fra fremmede planeter. Forklaringer som Venus, luftspejlinger, eller andre himmelfænomener faldt ikke i god jord.<br />
For ganske nylig har det vist sig, at der har været en ganske naturlig forklaring på et himmelfænomen, et UFO identificeret som Urineret Flyvende Objekt. Mistroisk? Så læs dette:<br />
<a href="http://www.space.com/missionlaunches/090911-space-water-dump.html">http://www.space.com/missionlaunches/090911-space-water-dump.html</a></p>
<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/dino.gif" alt="" /><strong>Skelet til salg</strong><br />
Et skelet af en 66 millioner år gammel Tyrannosaurus Rex skal på auktion. Det er en hun-dinosaurer som hedder Samson (!)<br />
Hun blev fundet i South Dakota  i 1987 og udgravet i 1992, er ca. 5 meter høj og omkring 12-13 meter fra den ene ende til den anden.<br />
Hvis det er noget for dig at have sådan en benrad i baghaven, så skal du punge ud med mindst 3½ million engelske pund.<br />
Hvorfor Museum of Natural History vil af med Samson, oplyses ikke. Hun kan vel næppe æde dem ud af huset. Skelettet sælges af Bonhams &amp; Butterfields. Jeg har selv læst det i Ananova den 8. september 2009.<br />
<a href="http://www.ananova.com/news/story/sm_3474671.html?menu=">http://www.ananova.com/news/story/sm_3474671.html?menu=</a></p>
<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/smoker.jpg" alt="" /><strong>Det er ikke altid man når at dø…..</strong><br />
Siden det første hvæs i 1914 har Winnie Langley røget gennemsnitligt fem smøger om dagen. Ikke meget, men alligevel med tiden mere end 170.000 cigaretter. Hun holder ikke op på grund af gode råd fra sin læge eller sundhedsfaren – mere fordi det nu til dags ikke længere er så moderne at ryge. Selv som 95-årig kan man jo godt følge lidt med i tidens tendenser.<br />
<a href="http://www.ananova.com/news/story/sm_3482498.html?menu=news.quirkies">http://www.ananova.com/news/story/sm_3482498.html?menu=news.quirkies</a><br />
Jeg mindes min egen mormor – hun begyndte at ryge cerutter da hun blev 65. Argumentet var at hun ofte havde haft lyst, men at med den alder hun nu havde var det vel begrænset hvad der kunne ske ved det. Hun nåede at ryge i omkring 25 år.</p>
<p><strong>At blive gift og så’n!</strong><br />
09.09.09 er ren dynamit, især hvis vi fjerner nullerne = 999. Numerolog Annet Kofoed hævder at nitaller er krigeriske. Den 9. september 2009 er ifølge numerologen en såkaldt ni’er-dag. Det vil sige en dag der knytter sig til Mars. Så – nu blev hun pludselig astrologisk!<br />
Puh ha – så er jeg lidt mere rolig. Pluto er ikke involveret denne gang. Numerolog Annet Kofoed anbefaler i stedet en sekser dag. 666 (!?) Hun er vist lidt skelmsk, sådan at påstå, at det skulle være fandens meget bedre.<br />
Nå – Skepticas nye side gik på nettet i tallet 999 og kan til dels bekræfte numerologen: ja, vi er krigeriske, især overfor astrologer og numerologer samt andre tegntydere. Og nej, vi står ikke overfor et giftermål. Læs mere her:<br />
<a href="http://politiken.dk/tjek/dagligliv/fritid/article784564.ece">http://politiken.dk/tjek/dagligliv/fritid/article784564.ece</a></p>
<p><strong>Japans nye førstedame</strong><br />
Yukio Hatoyama bliver den nye premierminister i Japan, et nyt parti på toppen efter mere end to generationer. Vi ved fra tidligere at ”førstedamer” ofte er ”kvinden bag manden” – ok, måske en lidt forslidt kliché. Mine tanker går bl.a. til en tidligere amerikansk præsidentfrue der havde en astrolog som rådgiver. Så på den måde har vi da skræmmende forbilleder.</p>
<p>Fru Miyuki Hatoyama lever (desværre) fuldt ud op til forventningerne. Som MetroExpress skriver, så har hun en fortid som ”livsstilsguru, kogebogsforfatter, indretningsarkitekt, designer tøj ud af kaffesække o.m.a.” Altså en særdeles udadvendt kreativ kvinde.</p>
<p>Det der leverer overskrifterne i såvel Politiken som MetroExpress, er da også dette citat fra hendes bog: ”Mens min krop sov, blev min sjæl samlet op af en trekantet UFO som fløj til Venus. Det er et meget smukt sted, som er virkelig grønt.” Ja, ja, og ja tak!!! Det skete for 20 år siden, den gang den slags var muligt at slippe afsted med den slags dagdrømme på (muligvis) en japank daghøjskole for langtidsledige førstedamer. (Nej – jeg er skam ganske fordomsfri!). PS er hun vild med scientologen og skuespilleren  Tom Cruise, som så mange andre…  Læs efterfølgende:<br />
<a href="http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/09/03/16/3508-83/index.xml">http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/09/03/16/3508-83/index.xml<br />
</a></p>
<p><strong>Arkiverne åbnes</strong><br />
The Brazilian Committee of UFO Researchers (CBU) har fornylig modtaget 1300 sider af hidtil ikke kendte materialer om ufoer fra brasilianske myndigheder. Materiale der ikke tidligere har været offentliggjort.</p>
<p>Der er åbenbart tale om en smitsom tendens. Det er ikke længe siden at de britiske myndigheder har frigjort en masse ufo-dokumenter. Over 3000 sider -stik den!</p>
<p>Jeg er i den henseende en notorisk pessimist, så lur mig om ufologerne får noget særligt ud af det. Nå ja, de er i hvert fald beskæftiget et stykke tid, med at rode rundt i materialet som utvivlsomt er ganske ufarligt. Hvorfor skulle det ellers være blevet frigivet? Men tjek det selv, og tag det britiske med i købet:<br />
Brazilianske ufo docs: <a href="http://www.ufodigest.com/news/0809/secret-docs.php">http://www.ufodigest.com/news/0809/secret-docs.php</a><br />
Britiske ufo docs: <a href="http://ufos.nationalarchives.gov.uk/">http://ufos.nationalarchives.gov.uk/<br />
</a></p>
<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/hacker2.jpg" alt="" /><strong>Ufo-hacker</strong><br />
En mand der er kendt som ”ufo-hackeren” skal muligvis udleveres fra Storbritannien til USA. Hans synd er at den 43-årige hacker blot prøvede at bøfle sig ind på lidt over 100 computere i 2000-tallet. Han hjemsøgte NASA, Pentagon og USAF i håbet om at finde hemmelige dokumenter om ufoer.</p>
<p>Der er efterhånden frigivet så mange dokumenter, og ærligt talt: &#8211; det meste af det er ikke sit  printerparir værdigt. Alligevel står han til 70 år bag tremmer. Han vil da i givet fald blive løsladt som 113 årig. (På det tidspunkt vil &#8220;ufo-mysteriet&#8221; fra 1947 sikkert stadig være en udfordring).</p>
<p>Det hedder sig i anklageskriftet, at han via sin virksomhed har lammet et helt krigsskib og forvoldt skader for 700.000 dollar. Imponerende! Jeg vil mene, at de der bør straffes er dem der har stået for sikkerhedssystemerne hos de amerikanske myndigheder. ”Ufo-hackeren” kunne passende blive ansat som konsulent (ikke om 70 år, men lige nu). Læs selv en flig af historien:<br />
<a href="http://www.comon.dk/nyheder/UFO-hackeren-star-foran-udlevering-til-USA-1.210720.html">http://www.comon.dk/nyheder/UFO-hackeren-star-foran-udlevering-til-USA-1.210720.html<br />
</a></p>
<p><strong>Bertel Haarder fik buksevand</strong><br />
Ministeren fik efter en gratis optur i Tivolis ”Det gyldne Tårn”,  en gebalderlig nedtur i egen viden om naturlovene.</p>
<p>Selv om love er til for at bøjes – hvad mange kommunale embedsmænd må sande – så er naturlovene ikke sådan nogle man bare kan skide på således som så mange andre love, som magteliten selv har vedtaget. Læs mere her om resultatet: en undervisningsminister der blev våd i bukserne.<br />
<a href="http://www.videnskab.dk/composite-2886.htm?utm_medium=nyhedsbrev">http://www.videnskab.dk/composite-2886.htm?utm_medium=nyhedsbrev</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8729</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Er drivhuseffekten nu borte med sneen?</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8688</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8688#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 28 Dec 2009 20:24:38 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Videnskab]]></category>
		<category><![CDATA[Klimadebat]]></category>
		<category><![CDATA[Solpletter]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8688</guid>
		<description><![CDATA[Det interval solpletterne optræder med har givet anledning til en diskussion af Solens indflydelse på Jordens klima. Det vakte derfor berettiget opsigt, da to danske forskere Eigil Friis-Christensen og Knud Lassen, begge DMI, i 1991 offentliggjorde en tilsyneladende statistisk sammenhæng mellem solpletternes forekomst og den globale opvarmning.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="aligncenter size-full wp-image-8705" title="8886_0" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/8886_0.jpg" alt="8886_0" width="601" height="200" /> <em>af Mogens Winther</em></p>
<p>Er drivhuseffekten reel, eller blot aflyst? Jovist, undertegnede kom til at svovle fælt da jeg fodslæbende måtte finde vinterdækkene frem – alt imens at sneen væltede ned.  I årevis har den danske vinter knap nok vist sig, og nu frøs en hjemløs i Horsens ihjel sidst i december 2009 – så er det hele ikke blot endnu en gang smagsdommeri?  Pia Kjærsgaards ugebrev lader ingen tvivl:</p>
<blockquote><p>&#8220;Det skal ikke være nogen hemmelighed, at ideen om et klimatopmøde i København ikke er groet i Dansk Folkepartis have, derimod har vi hele tiden advaret imod at hæve ambitionsniveauet&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Vi kender nemlig ikke den &#8220;fulde sandhed om, hvordan mennesket påvirker klimaet&#8221; o.s.v.  Og som Pia Kjærsgaard slutter</p>
<blockquote><p>&#8220;Jeg er glad for, at klimatopmødet nu er slut, og det endda midt i den koldeste december længe set. Jeg har været længe nok i politik til at opleve nye politiske fænomener blomstre op og visne igen på rekordtid – og det vil ske igen. Meget tyder på, at en del yngre danskere får et meget stort ønske opfyldt juleaften, nemlig at få en hvid jul. Og det endda midt i en i ophidset diskussion om klimaets påståede nedsmeltning.&#8221;<sup>1</sup></p></blockquote>
<p>Så svært det synes, vi lever i en global verden, på godt og ondt.  Mærkelig nok &#8211; selv om der ligger sne på kolonihavehuset, så kan den arabisk sprogede nyhedskanal Al Jazeraa sagtens berette om tørke i Syrien<sup>2</sup>.  Og selv om kulden i Danmark var så hård, at hjemløse i Horsens frøs ihjel<sup>3</sup>, så lå den globale middeltemperatur i den skæbnesvangre frostnat lørdag den 19 december 2009 alligevel næsten en kvart grad over temperaturen i 2008!  Lad os se på endnu en myte, nemlig at klimavariationerne ikke skyldes os mennesker, men derimod naturlige forhold på solen.</p>
<p>Morten Messerschmidt – igen DF – udtalte i november 2009:</p>
<blockquote><p>&#8220;Der er mange grunde til klimaforandringerne. Blandt andet er der forskning, der viser, at Solens magnetfelt har stor betydning. Men den forskning bliver slet ikke taget med, når FNs klimapanel udarbejder de rapporter, som kommer til at ligge til grund for en aftale i København&#8221;<sup>4</sup></p></blockquote>
<p>Lad os se lidt nærmere på den forskning, som startede forvirringen. Solen har et kraftigt magnetfelt, der undertiden bryder gennem Solens overflade via de såkaldte &#8220;solpletter&#8221;:</p>
<p><img class="aligncenter" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/8688_31.jpg" alt="8688_3" width="572" height="525" /></p>
<p>Ofte ses kun ganske få solpletter, men hver ca. 11. år viser der sig mange solpletter<sup>5</sup>.</p>
<p>Perioden er dog kun 11 år i gennemsnit, nogle gange er der kortere, andre gange længere mellem solpletternes maksimum.</p>
<p>Det interval solpletterne optræder med har givet anledning til en diskussion af Solens indflydelse på Jordens klima.</p>
<p>I historisk tid menes fænomenet at have haft en vis betydning for klimaet, således manglede solpletterne fuldstændigt over en længere periode i 1600 årene, på samme tid oplevede man &#8220;den lille istid&#8221;<sup>6</sup>, en periode, hvor vintrene var særligt hårde, hvor bælterne f.eks. frøs til is, og svenskerne frit kunne hærge i Jylland.</p>
<p>Det vakte derfor berettiget opsigt<sup>7</sup>, da to danske forskere Eigil Friis-Christensen og Knud Lassen, begge DMI, i 1991 offentliggjorde en tilsyneladende statistisk sammenhæng mellem solpletternes forekomst og den globale opvarmning<sup>8</sup>.</p>
<p><img class="aligncenter" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/8688_21.jpg" alt="8688_2" width="556" height="450" /></p>
<p>Kurven viste at forhold i Solens magnetfelt (den røde kurve angiver den såkaldte solplet-periode &#8220;sunspot cycle length&#8221;) og Jordens temperatur (blå) tilsyneladende fulgtes ad. Når solplet-perioden er længere end 11 år, vil Jorden altså opleve en afkøling.</p>
<p>Arbejdet vakte som nævnt enorm opsigt – se f.eks. artiklen i New York Times, 1991<sup>9</sup>. Jeg beskrev selv emnet i Illustreret Videnskab 1992.</p>
<p>Klimaskeptikere som Lomborg, regeringen<sup>10</sup> o.a. tolkede grafen ovenfor og nåede frem til at der ikke var megen plads til menneskeskabte drivhusfaktorer.</p>
<p>I naturvidenskabens verden er alt dog til fri diskussion, trods myter om det modsatte, når blot man er rimelig stringent i sin måde at argumentere på.</p>
<p>Og bekymrende nok er hele den før så overbevisende sammenhæng ved at falde fra hinanden. Netop nu er Solen helt rolig : vi oplever for tiden den mest &#8220;søvnige&#8221; sol i mere end 100 år<sup>11</sup>, men alligevel er jordens globale middel-temperatur i top.</p>
<p>Trods lokale danske snestorme viser den globale temperatur viser sig at være en af de varmeste nogensinde målt.</p>
<p><img class="aligncenter" title="8688_1" src="http://skeptica.dk/artikler/wp-content/uploads/8688_1.jpg" alt="8688_1" width="450" height="332" /></p>
<p>De 10 varmeste år nogensinde ligger alle siden 1997.<sup>12</sup>, <sup>13</sup> Sidste gang Solen var i minimum skete i 1996<sup>14</sup>.</p>
<p>I snit viser disse minima sig typisk hver 11. år – næste solminimum burde have været i 2007, men det absolutte minimum<sup>15</sup> indtrådte først i december 2008<sup>16</sup>.</p>
<p>Men allerede i 2008, pudsigt nok selvsamme år som Anders Fogh Rasmussen foretog sin overraskende klima-kovending, stod det klart at Solen ikke kunne bære skylden for moderne tiders globale opvarmning.</p>
<p>Uanset de lokale snedriver i Nedre Bølleby mens dette skrives – så er gletschere verden over på dramatisk tilbagegang<sup>17</sup>, samtidig med at nordvestpassagen i 2009 konstateret isfri for første gang i 125 000 år.<sup>18</sup></p>
<p>Samtidig er atmosfærens CO2 indhold netop nu det højeste i mere end 400 000 år!!</p>
<p><strong>Efterskrift – Februar 2010</strong></p>
<p>For dem der ikke lige fik lagt mærke til det – så blev Januar 2010 den <a href="http://politiken.dk/videnskab/article899037.ece"><strong>globalt set varmeste måned i 32 år !</strong></a></p>
<p>Graf over den globale temperatur netop nu.:<br />
<img src="http://www.skeptica.dk/images/8688-graf.jpg"><br />
<a href=" http://discover.itsc.uah.edu/amsutemps/">Tjek selv temperaturen her.</a></p>
<p>Jo, verden er ikke hvad den har været: Mens <a href=" http://politiken.dk/udland/article898432.ece">østkysten af USA drukner i århundredets snestorm</a>, har vestkysten det modsatte vejr.</p>
<p>Politiken fortæller :<br />
<blockquote><i> &#8220;Området omkring vinter-OL&#8221; (d.v.s. vestkysten &#8211; Vancouver) &#8220;er meget atypisk for tidspunktet &#8216;plaget&#8217; af varmegrader. &#8230;<br />
Derfor har arrangørerne nu valgt at få fragtet tonsvis af sne til især Cypress Mountain, hvor de olympiske snowboard-discipliner afholdes.&#8221; </i><a href="http://politiken.dk/sport/article897706.ece">Kilde: Politiken</a></p></blockquote>
<p>
Og videre : </p>
<blockquote><p><i>&#8221; Snesæsonen er forkortet med 4-5 uger på blot 50 år, og temperaturerne er steget 1-2 grader. I år har det været ekstra mildt og regnende med stort set ingen sne – ikke mindst på grund af havstrømmen El Niño, der har gjort hele Stillehavsområdet varmere.&#8221;</i><a href="http://politiken.dk/sport/article898495.ece">Kilde: Politiken</a></p></blockquote>
<blockquote><p><strong>Supplerende links:</strong></p>
<p>Dette til trods vil der også fremover findes de såkaldte <a href="http://www.skepdic.com/climatedeniers.html">&#8220;klima-nægtere&#8221;</a>. Værd at læse er også denne <a href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/in_depth/629/629/7074601.stm">top-10 liste over skeptiske argumenter</a>.  Eller denne kompetente liste af modargumenter: <a href="http://www.astro-sharp.com/tggws.asp">http://www.astro-sharp.com/tggws.asp</a> og <a href="http://www.newscientist.com/article/dn11650-climate-myths-global-warming-is-down-to-the-sun-not-humans.html">http://www.newscientist.com/article/dn11650-climate-myths-global-warming-is-down-to-the-sun-not-humans.html<br />
</a>Den globale middeltemperatur her og nu: <a href="http://discover.itsc.uah.edu/amsutemps">http://discover.itsc.uah.edu/amsutemps<br />
</a>Årsrapport ved NOOA – klimaets tilstand 2009: <a href="http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/?report=global&amp;year=2009&amp;month=13&amp;submitted=Get+Report">http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/?report=global&amp;year=2009&amp;month=13&amp;submitted=Get+Report</a></p></blockquote>
<p><strong>Kilder</strong></p>
<ol>
<li><a href="http://www.danskfolkeparti.dk/Pia_Kj%C3%A6rsgaards_ugebrev_Klimatopm%C3%B8de_med_totalit%C3%A6re_undertoner.asp" target="_blank">Pia Kjærsgaard, ugebrev, 21.12.2009</a></li>
<li><a href="http://english.aljazeera.net/news/middleeast/2009/12/200912974712995947.html">http://english.aljazeera.net/news/middleeast/2009/12/200912974712995947.html</a></li>
<li><a href="http://politiken.dk/indland/article867572.ece">http://politiken.dk/indland/article867572.ece</a></li>
<li><a href="http://www.berlingske.dk/klima/df-arrangerer-alternativt-klimatopmoede">http://www.berlingske.dk/klima/df-arrangerer-alternativt-klimatopmoede</a></li>
<li><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Solplet">Dansk Wikipedia</a></li>
<li><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Den_lille_istid">Den lille istid</a></li>
<li><a href="http://ruby.fgcu.edu/courses/twimberley/EnviroPhilo/BlameSun.pdf">Kilde</a></li>
<li><a href="http://www.astro-sharp.com/images/tggws/tggws_graph_2.jpg">Graf</a></li>
<li><a href="http://www.nytimes.com/1991/11/05/news/danes-link-sunspot-intensity-to-global-temperature-rise.html">New York Times</a></li>
<li><a href="http://mobil.ing.dk/artikel/82486">Kilde</a></li>
<li><a href="http://science.nasa.gov/headlines/y2009/01apr_deepsolarminimum.htm">NASA</a></li>
<li><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_variation#Solar_activity">Solar Activity</a></li>
<li><a href="http://www.dmi.dk/dmi/wmo_2000-2009_varmeste_aarti">DMI</a></li>
<li><a href="http://www.solarcycle24.com/sunspots.htm">SolarCycle24.com</a></li>
<li><a href="http://science.nasa.gov/headlines/y2008/10jan_solarcycle24.htm">NASA</a></li>
<li><a href="http://www.swpc.noaa.gov/SolarCycle/SC24/index.html">NOAA.gov</a></li>
<li><a href="http://www.globalwarmingart.com/wiki/Glacier_Gallery">Glacier Gallery</a></li>
<li><a href="http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-15085891.html">TV2 Nyhederne</a></li>
</ol>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8688</wfw:commentRss>
		<slash:comments>41</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Det er ikke nok at være kritisk</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8655</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8655#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 23 Nov 2009 13:13:55 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Bøger]]></category>
		<category><![CDATA[UFOlore]]></category>
		<category><![CDATA[Jacques Vallee]]></category>
		<category><![CDATA[Richard Dolan]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8655</guid>
		<description><![CDATA[Total skepsis, naiv tro - eller måske noget i grænselandet mellem de to? En UFO-forfatter har en kommentar til skeptikere.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8655.jpg" alt="" /><br />
<em>af Håkan Blomqvist</em></p>
<p>Et af de bedste råd jeg har fået når der drejer sig om ufo-forskning kommer fra forfatteren og religionspsykologen Örjan Björkhem. Han døde desværre i en alt for ung alder, i 1996, blot 50 år gammel. Vi havde mange diskussioner om ufoer og paranormale fænomener hvor han ofte nåede frem til sin kæphest: ”Det er ikke nok at være kritisk. Man må også kunne noget.” I et vanskeligt og kontroversielt emne som ufoer er sagkundskab bestemt vigtigt men desværre noget som ikke altid bemærkes i den offentlige debat.</p>
<p>Jeg sidder netop nu og læser første del af den amerikanske historiker Richard Dolans faktamættede bog <em>UFOs and the National Security State</em>. Akkurat som Jacques Vallee påpeger Richard Dolan at ufoer ikke er et spørgsmål der blot kan bedømmes ud fra et snævert videnskabeligt synspunkt. I artiklen <em><a href="http://keyholepublishing.com/The%20Limits%20of%20Science%20in%20UFO%20Research.htm">The Limits of Science in UFO Research</a></em> udvikler han sit tankesæt. Nemlig at dersom dele af ufo-fænomenet repræsenterer en fremmed teknologi så drejer dejer det sig i lige så høj grad om en efterretningssag.</p>
<p>I sin bog Messengers of Deception skriver Jacques Vallee:</p>
<blockquote><p>”Hvad får dig til at tro at ufoer er et videnskabeligt problem? … videnskaben arbejder efter visse regler. For eksempel går man ud fra at fænomenet der iagttages har en naturlig årsag fremfor en kunstig eller kontrolleret. Ufo-fænomener kan være kontrolleret af fremmede væsenener. Hvis det er tilfældet så hører studiet af dem ikke under videnskaben men beror hos efterretningstjensten, altså kontraspionage.”</p></blockquote>
<p>Ufo-spørgsmålet har mange dimensioner og er ikke noget enkelt problem at tackle. Foreningen Vetenskap och Folkbildning udfører i mange tilfælde et godt og vigtigt arbejde gennem at at kritisere pseudovidenskab og uholdbare forestillinger. Men når det netop drejer sig om ufoer synes man underligt nok at frasige sig sin egen grundholdning ved kategosrisk at udtale sig i en sag uden virkelig sagskundskab.</p>
<p>I de to bøger foreningen har udgivet indefor de seneste år, <em>Vetenskap eller villfarelse</em> (2005) samt <em>Fakta eller fantasier</em> (2007), er afsnittene om ufoer af så underlødig kvalitet at det undrer mig hvordan man kan præsentere dette med en videnskablig ambition? Sven Ove Hansson skriver for eksempel at ”Ufo-bevægelsen er en af de største pseudovidenskabelige retninger i vores samfund”.  Dette skrives uden egne undersøgelser af de væsentligste ufo-tilfælde i Sverige. Hvad kan man sige om en forsker der uden kendskab til emnets internationale litteratur, eller studier i empirisk grundmateriale, der udtaler sig så kategorisk i en sag?</p>
<p>I sin anmeldelse af min seneste bog i Folkvett nr. 3, 2009, bemærker Jesper Jerkert at jeg gennem en periode i 1900-tallet ”fremførte synspunktet at den organiserede skeptikerbevægelse var bedre stillet end UFO-Sverige til at undersøge ufo-beretninger. Dette synspunkt tager han imidlertid nu afstand fra, og han er vendt tilbage til UFO-Sveriges indhegning.” Det er ganske rigtigt at jeg et stykke tid spekulerede over om skeptikerbevægelsen ville være et godt grundlag for at undersøge ufo-tilfælde. Jeg kan bare konstatere at jeg tog fejl.</p>
<p>Nogen ærlig ambition om at undersøge ufo-fænomenet synes der ikke at findes i skeptikerbevægelsen. Det er i virkelighed UFO-Sverige som har været leveringsdygtig, de har kritisk gransket og fortsætter med at granske svenske ufo-tilfælde, og har opbygget verdens største ufo-arkiv og med dette materiale præsenterer omhyggelige analyser. Det er faktisk UFO-Sverige der står for en videnskabelig ambition og ideologi gennem den af Clas Svahns formulering om ufologiens tredje bølge. Det vil sige hverken total skepsis eller naiv tro men en åben og forsigtig holdning baseret på undersøgelser i marken, fakta og fagkundskab.</p>
<p>Et godt råd til den svenske skeptikerbevægelse, når det gælder ufoer, vil være at lytte til hvad astronomen Allen Hynek plejede at sige til sine studenter ved Northwestern University: ”Dersom man i forvejen kender svaret, er det ikke forskning man beskæftiger sig med.”</p>
<p>Kilde: <a href="http://ufoarchives.blogspot.com/2009/11/det-racker-<br />
inte-att-vara-kritisk.html">Forfatterens blog</a>.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8655</wfw:commentRss>
		<slash:comments>2</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Spøgelser i de kommunale klædeskabe</title>
		<link>http://skeptica.dk/artikler/?p=8624</link>
		<comments>http://skeptica.dk/artikler/?p=8624#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 18 Nov 2009 17:03:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Spiritisme]]></category>
		<category><![CDATA[Spøgelser]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://skeptica.dk/artikler/?p=8624</guid>
		<description><![CDATA[Hvad er danske kommuners indstilling til at bruge skattekroner på at uddrive spøgelser fra institutionerne? Samtlige kommuner i landet er blevet kontaktet, med overraskende - ja, skræmmende - resultat...]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8624.jpg"><br />
<em>af Claus Larsen</em></p>
<p>I <a href="http://sondagsavisen.dk/91/010148002/" target=_blank>Søndagsavisen d. 29. oktober, 2009</a> kunne man læse den sindsoprivende historie om to børn, der pludseligt viste sig i vinduerne på en børneinstitution i den gamle Helsinge kommune, nu Gribskov kommune. Da børnehavens nye souschef chokeret leder efter dem, er de forsvundet &#8211; det var spøgelser. Derefter begynder spøgerierne for alvor: Spøgelsesbørnene river bogstakke og kartotekskasser ned fra bordet ved et aftenmøde. De spiller på en spilledåse, som personalet ikke finder. Og de blander sig endda i børnenes lege.</p>
<p>Opskræmte forlanger &#8211; og får &#8211; medarbejderne kommunal opbakning til at indkalde en spøgelsesuddriver, der formedelst 2.000 kr. af kommunens penge jager spøgelserne på porten, ved en seance efter mørkets frembrud sammen med de ansatte.</p>
<p>Shane Eno, professionel spøgelsesjæger, udtaler til i artiklen, at alene i 2009 har 12 offentlige institutioner kontaktet ham for at få undersøgt om det spøgte.</p>
<h3>En undersøgelse værd</h3>
<p>Hvad er kommunernes indstilling til at bruge skattekroner på denne form for overtro? Det måtte undersøges! Jeg kontaktede derfor samtlige kommuner i landet, og spurgte dem om de i lighed med Gribskov også ville betale for at spøgelser bliver uddrevet fra kommunens institutioner. Hvis dette var tilfældet, ville kommunen så betale for andre former for spøgelsesuddrivelse af eksperter fra andre kulturer der også kender fænomenet (f.eks. Afrika, Mongoliet, Sydamerika)?</p>
<p>Det sidste er relevant, da der ingen forskel er på i hvilken kulturel sammenhæng spøgelser optræder: Et spøgelse er ligeså virkeligt i en afrikansk landsby som i en dansk børnehave. Med den udbredte åndetro i mindre udviklede lande må man også formode at ekspertisen der er større: Vil man betale for en service, er det bedst at gå til den mest kompetente fagmand. Det ved selv kommuner.</p>
<h3>73% ikke afvisende</h3>
<p>Det viser sig, at der bestemt er muligheder for spøgelsesjagt i kommunalt regi &#8211; blot man vælger med omhu, og spiller sine kort rigtigt. Ud af de nuværende 98 kommuner i Danmark, svarede 51. Kun 14 af disse var klare i mælet, og afviste på forhånd at betale til spøgelsesuddrivelse. Følgende kommuner sagde alle nej: Allerød, Ballerup, Faxe, Helsingør, Holstebro, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Rebild, Slagelse, Stevns, Tårnby, og Vejen.</p>
<p>Det vil sige at <strong>73%</strong> af de kommuner, der svarede, ikke er fuldstændig afvisende overfor at bruge kommunale skattekroner på åndeuddrivere.</p>
<h3>Kommunalt vid og bid</h3>
<p>De fleste svar var ret kortfattede, men visse uddybede gerne det kommunale standpunkt. En enkelt, Eik Møller, direktør i Faxe kommune, betragtede ligefrem spørgsmålene som en dårlig spøg, hvilket ikke tyder godt for lokale uddrivere, eller de hjemsøgte institutioner. Andre kunne dog godt se det morsomme. Ida Krogh, Rebild Kommune, skrev tilbage, at kommunens dagtilbud ikke anvender midler på spøgelses- eller anden uddrivelse og agter heller ikke at gøre det:</p>
<blockquote><p>&#8220;I Rebild har vi Røverne fra Rold, som underholder til fester, viser rundt i skoven og som vi fortæller hinanden om.&#8221;</p></blockquote>
<p>Nanna Svends, Ærø kommune, gav et lidt kryptisk svar, hvorfor kommunen ikke kan tælles som klart nej-siger: </p>
<blockquote><p>&#8220;Officielt tror vi ikke på spøgelser i børnehusene.&#8221; </p></blockquote>
<p>Men Nanna havde et glimt i øjet, for hun forklarede også, at de havde deres at se til når de havde Halloween-fester, da det åbenbart vrimlede med spøgelser dér!</p>
<p>Erik Holm, Børne og kulturdirektør, Billund, skrev:</p>
<blockquote><p>&#8220;Vi har ikke konstateret, at spøgelser eller andre ikke-fysiske væsner skulle opholde sig i kommunale institutioner i Billund Kommune. Vi har derfor heller ingen planer om at investere i spøgelsesuddrivelse. Vi har nok at gøre med at klare de synlige opgaver&#8230;&#8221;</p></blockquote>
<p>Kåre Bindesbøll Michelsen fra Haderslev kommune tog endda skridtet fuldt ud, og lavede en kort undersøgelse på området: Det lod til alle sjæle er kommet af sted i Haderslev kommunes daginstitutioners bygninger.</p>
<p>Spøgeri eller ej &#8211; sig ikke at kommunalansatte ikke har humor.</p>
<h3>Fortidens synder</h3>
<p>Gribskov kommune er ikke den eneste kommune der har brugt skattekroner på overtro. Også Odder kommune har tidligere haft spenderbukserne på, idet man i 2003 godkendte en udbetaling på 3.000 kr. til en åndemaner, der uddrev et spøgelse fra et lokalt plejehjem. Sent i 2005 fik omtalen daværende kommunaldirektør Jesper Hjort dog til at udtale, at det ikke skulle danne skole og ikke tages til indtægt for, at Odder Kommune generelt billiger eller blåstempler åndemageri. Hvor står Odder kommune i dag? Vi ved det ikke, for kommunen var, i lighed med Gribskov, blandt de kommuner, der ikke svarede på henvendelsen.</p>
<p>Gribskov kommune har til gengæld efterfølgende besluttet at man ikke i fremtiden vil bruge penge på spøgelsesjagt. Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad fastlog i en <a href="http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2009/november/02/Ingen-spogelser-i-Gribskov/" target=_blank>artikel</a> i nyhedsmagasinet Danske Kommuner.</p>
<blockquote><p>- Vi har ikke fået nogle forespørgsler fra vores institutioner, så måske er det helt holdt op med at spøge i Gribskov Kommune, siger Mogens Hegnsvad til Danske Kommuner.</p>
<p>Kommunen har ingen nedskrevne regler om det okkulte, og det burde heller ikke være nødvendigt, mener han.</p>
<p>- Det decentrale styre giver de enkelte institutioner og virksomheder stor frihed til at forvalte deres egne penge. Men med friheden følger også et ansvar, og en ansvarlig leder bør være klar over, at man ikke bruger offentlige midler på åndemanere, siger Mogens Hegnsvad.</p>
<p>- Det er ikke kun et kun et økonomisk spørgsmål. Det er også et spørgsmål om etik, tilføjer han.<br />
Kommunaldirektøren understreger, at medarbejdere og ledere skal være velkomne til at henvende sig til deres foresatte, hvis de føler forfulgt at onde ånder. Men der bliver altså under ingen omstændigheder givet lov til at bruge penge på at skaffe sig af med gespensterne.</p></blockquote>
<p>Det må dog vække til eftertanke, at disse historier ikke kommer fra kommunerne selv, men er kommet frem i pressen først. Derfor er det højst sandsynligt at der eksisterer en række tilfælde, hvor danske kommuner har betalt for tilsvarende aktiviteter, som offentligheden ikke har fået kendskab til.</p>
<p>Endnu.</p>
<h3>Muligheder er der nok af</h3>
<p>På trods af ovenstående konkrete eksempler, er der dog ikke noget der tyder på, at uddrivelse af spøgelser er en integreret del af kommunalforvaltningen i Danmark, for ingen af de kommuner der svarede havde specifikke retningslinier for denne aktivitet. En af de kommuner, der åbnede mulighed for offentlig støtte til hjemsendelse af illegale ånder, var Vallensbæk:</p>
<blockquote><p>&#8220;Skulle der komme en situation, hvor der opstod paranormale fænomer i en af vores daginstitutioner, der ikke ville kunne forklares udfra en naturvidenskabelig vinkel, kan jeg naturligvis ikke sige hvordan vi så vil vælge, at søge problemet løst.&#8221;<br />
(Kim Nielsen, Leder, Børn og Pædagogisk Udvikling)</p></blockquote>
<p>På samme måde gav Aalborg, Dragør, Favrskov, Glostrup, Hørsholm, Køge, og Lolland udtryk for lignende holdninger: Hvis situationen opstod, ville man tage stilling på det tidspunkt. Hverken Svendborg eller Fanø kommune var stødt på problemet, og i Fanø forventede man det heller ikke. Måske blæser spøgelser til havs med det samme ude vest på.</p>
<p>Fredensborg kommune har ingen planer om at give økonomisk støtte, en holdning man deler med bl.a. Hedensted, Holbæk, Hvidovre, Ishøj, Kolding, Odense, Ringsted, Roskilde, og Rødovre. Svaret fra Jammerbugt var en smule mere uldent: Kommunen har ingen intentioner om at anvende spøgelsesuddrivere i kommunale institutioner. Men man har jo lov at skifte mening.</p>
<h3>Vink med en vognstang</h3>
<p>Man skal dog ikke tro, at der dermed er frit slaw i bolledejen for åndemanere. Enkelte kommuner var rimeligt syrlige, bl.a. Mariagerfjord kommune, som skrev:</p>
<blockquote><p>&#8220;Kommunen har ingen nedskrevne regler om det okkulte, og det burde heller ikke være nødvendigt.<br />
Vi har decentralisering, hvilket giver de enkelte institutioner stor frihed til at forvalte deres egne penge. Men med friheden følger også et ansvar, og en ansvarlig leder bør være klar over, at man ikke bruger offentlige midler på åndemanere.&#8221;<br />
 (Nina Hæsum, Dagtilbudschef)</p></blockquote>
<p>Landets største kommune, København, og dermed det potentielt største åndemarked, afsluttede deres svar med følgende salut:</p>
<blockquote><p>&#8220;Men kort sagt: Om den enkelte institution og forældrebestyrelse beslutter sig for at bruge penge på nye gynger, en sommerfest, en Tivolitur eller en spøgelsesuddrivelse er principielt deres egen sag, og ikke noget forvaltningen skal give hverken afslag på eller tilladelse til, så længe institutionen holder sig inden for lovens rammer.<br />
Derom må enhver så tænke sit.&#8221;<br />
(Helle Juul Kofod, Chefsekretær, Børne- og Ungdomsforvaltningen)</p></blockquote>
<p><em>Honi soit qui mal y pense!</em></p>
<h3>Resultat af spørgerunde</h3>
<p><strong>Afvisende overfor spøgelsesuddrivning</strong><br />
Allerød, Ballerup, Faxe, Helsingør, Holstebro, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Rebild, Slagelse, Stevns, Tårnby, Vejen</p>
<p><strong>Ikke afvisende overfor spøgelsesuddrivning</strong><br />
Aabenraa, Aalborg, Billund, Dragør, Egedal, Fanø, Favrskov, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Gentofte, Glostrup, Greve, Haderslev, Hedensted, Hillerød, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Hørsholm, Ishøj, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lolland, Middelfart, Odense, Randers, Ringsted, Roskilde, Rødovre, Svendborg, Vallensbæk, Århus, Ærø</p>
<p><strong>Ingen respons</strong><br />
Albertslund, Assens, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Herlev, Herning, Hjørring, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Norddjurs, Næstved, Odder, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Solrød, Sorø, Struer, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg<br />
<center><br />
<img class="alignleft" src="http://skeptica.dk/images/8624-map.gif"><br />
</center></p>
<h3>Relaterede artikler</h3>
<p><a href="http://skeptica.dk/artikler/?p=8346">Ånder smidt ud af plejehjem </a></p>
<p><a href="http://sondagsavisen.dk/91/010148002/" target=_blank>Spøgelsesjagt på kommunens regning</a></p>
<p><a href="http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2009/november/02/Ingen-spogelser-i-Gribskov/" target=_blank>Ingen spøgelser i Gribskov</a></p>
<p><a href="http://skeptica.dk/artikler/?p=88">Spøgelser bag tremmer</a></p>
<p><a href="http://skeptica.dk/artikler/?p=1341">Uhuhh – spøgelser</a></p>
<h3>Sidste nyt</h3>
<p>Få dage efter denne artikel blev skrevet, viste tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, at sygefraværet for social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Gribskov kommune var næsten tre gange så højt som i Lemvig, 43 dage om året, mod 16.<br />
<a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/11/25/184430.htm" target=_blank>DR Nyheder: Lemvigs sosu-hjælpere har laveste sygefravær</a></p>
<p>Måske det er spøgelserne der stadig plager Gribskov&#8230;.?</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://skeptica.dk/artikler/?feed=rss2&amp;p=8624</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
