Søndagsavisens udgave 26.-28.august 2011 indeholdt en artikel om det forestående folketingsvalg, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen forventedes at udskrive, før valgperioden udløb den 13. november 2011. Avisen havde, som så mange andre, konstateret at de professionelle politiske kommentatorer ikke havde haft meget held til at forudsige den præcise dato.

Det kan næppe undre ret mange, set i lyset af at politik er mulighedernes kunst, hvor en valgdato før den fire-årige valgperiode udskrives på det tidspunkt der anses af statsministeren for at være det korrekte – og strategisk bedste – tidspunkt. Men sjovt er det da, og resulterer altid i opmærksomhed i medierne.

Måske derfor havde Søndagsavisen inviteret tre udøvere af de okkulte discipliner til at give hver deres bud på den skæbnesvangre dato: Astrologen Johan Hjelmborg, numerologen Annet Kofoed og den clairvoyante Mette Braad.

Traditionen byder at folketingsvalg afholdes på tirsdage. Lad os derfor tage et kig på hvilke tirsdage i perioden 19. august 2011 (vi antager at de okkulte blev spurgt i ugen op til 26.-28. august-udgaven) til 13. november 2011, som var den sidste dag der kunne udskrives valg på.

I august var der følgende muligheder: Den 2., 9., 16., 23. og 30.

I september var der følgende muligheder: Den 6., 13., 20. og 27.

I oktober var der følgende muligheder: Den 4., 11., 18. og 25.

I november var der følgende muligheder: Den 8.

De okkulte havde altså kun 14 datoer at gætte mellem.

Johan Hjelmborg, astrolog

“Jeg er nødt til at tage et forbehold, for det her med at gætte valgdatoer er ikke mit speciale. Jeg har ikke studeret temaet. Men det er sjovt, for jeg fik faktisk det spørgsmål for nylig af en, der har sin gang bag kulisserne på Christiansborg. Og der sagde jeg til ham, at det var noget, der ville trække ud, og at det ikke ville komme så tidligt, som folk sagde. Efter min mening kunne det godt være 4. eller 6. oktober. Ja, det er mit bud.”

Astrologen havde altså to konkrete datoer, hvoraf kun den ene faldt på en tirsdag. Begge datoer var forkerte.

Det er tankevækkende at astrologen overfor Søndagsavisen på forhånd gør det klart at han ikke har studeret temaet, og derfor må tage forbehold, for hvordan kan han så på stående fod opremse de astrologisk bestemte datoer, og altså var forberedt på at spørgsmålet kom? Så må han jo have studeret emnet tilstrækkeligt, og med nok selvtillid kunne fortælle en person tæt på magtens centrum hvornår folketingsvalget ville komme.

For Johan Hjelmborg griber vel ikke en chance for at demonstrere astrologiens gyldighed overfor magtens mænd, uden at have gjort et grundigt forarbejde?

Annet Kofoed, numerolog

“Lars Løkke er i numerologien det, vi kalder ‘en sekser’, så han vælger en dato, hvor tværsummen er seks, den 6. 15., 24., eller en dato, der går op i tre, seks eller ni. Så han har enormt mange dage at vælge imellem, og de er lige stærke for ham, så datoen er svær at sige. Anders Fogh er ‘en otter’, så han havde ikke så meget at vælge mellem. Men seksere har så mange dage, at de bare kan vælge og vrage. På den måde er de lidt heldigere.”

Man må sige at numerologen giver sig selv meget vide rammer. Først nedfæstes en regel der siger “tværsum 6″, fordi statsministeren er ‘en sekser’, men umiddelbart efter udvides regelen til også at omfatte datoer der går op i 3. At denne udvidelse betyder at datoerne også går op i 6 og 9 er åbenbart gået hen over hovedet på numerologen – talmagi og matematikforståelse er øjensynlig to inkompatible størrelser.

Nuvel – i perioden, der udgør 87 dage, findes ikke mindre end 28 dage der opfylder kriterierne, hvilket er 32%, næsten hver tredje dag. Godt nok “gættede” numerologen rigtigt hvad angår dagen i en måned, men eftersom hun ikke sagde noget om måneden, må vi afvise at gættet var korrekt.

Vi må også af en anden grund afholde os fra at tilskrive gættet de numerologiske (over)naturlove, idet numerologen peger på Anders Fogh som ekstra eksempel. Anders Fogh er født den 26. i måneden, hvorfor hans skæbne bestemmes af tværsummen (af Annet Kofoed kaldet “sjælelige tal”) heraf. Godt nok udskrev han folketingsvalg den 8. februar 2007 – en ‘otter’ – men desværre valgte han den 13. november 2007 næste gang der skulle være valg. Måske har numerologen overset dette folketingsvalg – eller blot set bort fra det, for at få det til at stemme.

Mette Braad, clairvoyant

“Jeg stillede ind på statsministeren og kunne mærke en kæmpe frustration, for han ville helst udskrive valget nu. Han føler, at det grundlag han ville udskrive valgtet på, er væk, og søger nu efter et nyt. Så jeg spurgte min livsledsager i den åndelige verden til råds, da han ofte er præcis med tidsangivelser. Han siger, at der vil være valg den første uge i november, omkring den 3. Det udskrives 6. eller 7. oktober.”

Den clairvoyante helgarderer altså: Hvis valget blev udskrevet på et senere tidspunkt, ville Mette Braad have fået ret i sit gæt. Men i fald valget blev udskrevet tidligere, kunne hun også have peget på at hendes synskhed korrekt havde “stillet ind” på statsministerens ønske om et tidligere valg.

Så lang snor bør vi dog ikke give en ånd, specielt ikke når det hævdes at ånden “ofte er præcis med tidsangivelser”, og kun to datoer angives.

Heller ikke i dette tilfælde gættede den okkulte korrekt.

Konklusion

Den 26. august, fredagen før Søndagsavisen udkom, udskrev daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen valg, til afholdelse torsdag den 15. september 2011.

Samtlige overtroiske gæt var altså forkerte. Hverken astrologien, numerologien eller det åndelige plan viste sig at komme bare i nærheden af hverken dagen for udskrivelse af folketingsvalget, eller selve valgdatoen.

Som Søndagsavisen selv tørt konstaterede:

“Spådomme har dog det tilfælles, at de har det med at slå fejl.”

Og det står i avisen, så det må være sandt…

Hertug Hans den Yngre (1545-1622) var yngste søn af Christian den III. Han bar titel af Hertug af Slesvig-Holsten, men måtte lide den tort aldrig at blive hyldet som regerende hertug af Hertugdømmernes stænder. Han var det, man kaldte en ”afdelt hertug” – en fyrste af 2. klasse. Ved faderens død var det storebroderen, Frederik II, der blev konge.

Lillebror Hans fik overladt øerne Als og Ærø, halvøen Sundeved samt Plön og Ahrensbök i Holsten, foruden i 1582 også Glücksborg og Reinfeldt i Holsten. Hertug Hans fik ikke færre end 23 børn i sine to ægteskaber og blev stamfader til en række fyrsteslægter – herunder det Glücksborgske fyrstehus, der i 1863 kom på den danske trone, da Oldenborgerne uddøde med den barnløse Frederik VII.

Hertug Hans er således vor nuværende regent, Hendes Majestæt dronning Margrethe II’s, forfader.

Hans den Yngres hertugdømme var beskedent, men satte ham dog i stand til at føre en standsmæssig tilværelse på Sønderborg Slot. Han lagde stor energi i effektiviseringen af landbruget på sine ejendomme og nedlagde en lang række bondegårde for at opnå stordriftsfordele og forøge skatteindtægterne fra sine jorder. På Als og Sundeved fik han ry for at være en bondeplager, og han kunne finde på at skyde sine fæstebønder, hvis de satte sig op imod ham.

Hertug Hans var altså en mand, hvis største ambition ikke gik i opfyldelse. Og han var samtidig en mand, der kynisk og hensynsløst pressede småfolk på deres levebrød. Det turde være grunde nok til ikke at kunne hvile i fred …

Ved sin første hustrus død i 1586, indrettede hertug Hans den Yngre et gravkammer ved slotskirken med en pragtfuld portal. Bag portalen står 46 kister med efterkommere af de sønderborgske og augustenborgske hertuger. Den sidste, der blev lagt i kiste i gravkammeret, var hertuginde Louise Augusta af Augustenborg i 1843.

Men kisterne stod ikke stille! Igennem mange år var det en kilde til gys og undren, at hver gang, der i foråret blev låst op ind til gravkapellet, så stod kisterne ikke på fuldstændig samme sted, som de var blevet forladt. Der var tydelige spor i støvet, der viste, at kisterne havde bevæget sig!

Museumsinspektør Inge Adriansen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, fortæller her om de vandrende hertugkister.

Links

• Museum Sønderjylland
• Hertug Hans den Yngre, Den Store Danske

Skeptica har modtaget denne beskrivelse fra “S.B.”, af en UFO-observation:

Jeg havde en oplevelse for efterhånden mange år tilbage det drejer sig om tiden hvor jeg gik på efterskole (Mellerup efterskole) jeg var på efterskolen 2 år hvilket vil sige skoleårene 1981/1982 og 1982/1983, jeg er næsten sikker på at det var en sen sommeraften/ nat 1982 men jeg er ikke sikker, den nøjagtige dato kan sikkert fremskaffes på en eller anden måde da det var en aften hvor mange eller alle elever var til en eller anden form for fest i byen Tvede.

Nå men nu til selve oplevelse, vi valgte at gå hjem til skole fra byen Tvede jeg husker ikke om der var en form for fælles kørsel i biler eller bus eller om de fleste gik ?, men det korte og det lange er at vi bevæger os 3 eller 4 personer fra Tvede mod Mellerup sent aften eller nat vi går på vejen som hedder Bavnevej den slå et knæk undervejs hvorefter at man bevæger sig ned af en bakke og efterfølgende op igen det var som jeg husker det på det flade stykke umidbart efter bakken vi havde en noget usædvanlig oplevelse.

Det som jeg husker og nu vil jeg lige sige og understrege at det mest underlige ved hele denne her historie er at der skulle gå omkring ca. 25 år før jeg egenteligt kommer til at tænke tilbage på episoden og også huske den ? dagen efter og resten af skoleåret og alle de mange år er gået hvor jeg ikke har skænket det en tanke, meget mærkeligt hvordan mon med de andre der var med ?.

Vi går altså mod efterskolen 3 eller 4 personer jeg husker 2 af dem 100 % sikkert og er næsten sikker på nr. 3 det ville være noget af et hit hvis de kan huske noget, det vi oplever er at der kommer to flyvende genstande grå som på billedet formen lidt anderledes de virkede store højden de har bevæget sig i er meget svær at vurdere men de har ikke været så frygteligt højt oppe jeg vil gætte på 100 til 300 meter hvor de 100 meter nok er det der kommer tættest på, de flyver tværs over vejen næsten over vores hoveder de flyver lidt forskudt både i højde og sideretning farten kan jeg ikke sige særligt nøjagtigt men de var hurtigt væk igen farten har vel været 70 – 90 km/t og her var der altså lyd på ikke en særlig høj lyd men den var helt tydelig og den var også helt speciel ikke nogen normal motorlyd som vi kender fra stempel eller turbine nærmere en lyd som jeg vil betegne som en form for strøm lyd en lyd som jeg ikke har hørt før, lyden havde vel 3 – 4 slag/pust eller hvad man nu end skal kalde det pr. sek.

Det hele er vel overstået på ca. 15 sek. fra vi ser dem til de forsvinder, de kommer fra retningen Rander Fjord og har vel retning mod byen Linde.

Jeg husker at vi undre os helt vildt og siger til hinanden hvad fanden var det og vi griner osv. og jeg husker at jeg siger at vi helere må holde mund med det eller tror alle at vi er gale eller lyver, meget kort tid efter går vi videre og ingen har talt om denne her episode efterfølgende hvad jeg ved af, jeg selv har glemt det totalt i alle disse år selv dagen efter mindes jeg ikke at jeg undrede mig over det eller noget som helst det har været helt svedt ud ?. Jeg husker normalt ting omkring mig rimeligt godt især ting som er anderledes.

Jeg kan sige 100 % sikkert at det vi så ikke var en flyver, helicopter, legetøjsflyver eller andet som kan forklares naturligt, jeg har set mange ting på himlen som bevæger sig som jeg ikke har kunnet sige hvad er måske 200 objekter gennem årende alle har sansynligvis været satelliter, fly og anden der kan forklares naturligt, jeg glor ikke efter ufo’er men ser jeg et eller andet der bevæger sig på himlen følger jeg det et stykke tid og efterfølgende gør jeg ikke mere ud af dette, så jeg er altså ikke en ufo galning der ringer ind med ufo varsler i tide og utide har faktisk aldrig gjordt det.

Er der andre der har lignende oplevelser hører jeg gerne om dette.

Kære S.B.,

Tak for din beretning. Den var meget interessant, fordi den afspejler hvordan en typisk UFO-hændelse opleves og beskrives.

Mange UFO-observanter, specielt dem, der oplever at blive bortført af rumvæsener, oplever det så stærkt, at deres liv ændres. Man kan nærmest beskrive det som en religiøs vækkelse, hvor man ser alting i et nyt lys.

Du tilhører den gruppe, der har oplevet noget de ikke forstod, men oplevelsen var ikke så stor, at dit liv blev forandret for altid. Faktisk glemmer du oplevelsen i hele 25 år.

Derfor må vi nødvendigvis forholde os temmelig kritisk til hvad du mener at kunne huske, så lang tid efter. Når det så er sagt, kan vi dog komme med et kvalificeret bud på hvad du så.

Dataindsamling

Hvad har vi at operere med? Lad os først begynde med hvad du ikke husker:

• Datoen.
• Tidspunktet.
• Hvilken fest det var.
• Hvordan hjemtransporten for de andre foregik.
• Hvor mange personer der var med dig.
• Hvordan landskabet var.
• Du er også usikker på afstanden (højden) til objekterne. Den usikkerhed gør, at du ikke kan sige noget præcist om størrelsen (hvilket du ikke gør), eller hastigheden.

Lad os så kigge på hvad du kan huske:

• Du anslår hastigheden til at være ca. 70-90 km/t.
• Du beskriver lyden som 3-4 slag/pust i sekundet.
• Du siger intet om størrelsen på objekterne, hvorfor det ikke har været noget der gjorde indtryk.
• Du anslår højden til at være 100-300 m, hvilket tyder på en ret stor usikkerhed.
• Retningen er fra Randers Fjord, ind i landet, formodentlig mod Linde.
• Det hele tager ca. 15 sekunder.

Landkortet viser os forløbet:

Hvad var det så?

Du afviser selv at det kunne være helikoptere, men alligevel tyder alt på at du faktisk så to af dem.

Hvis vi kigger på retningen, finder vi, at de flyvende objekter havde direkte kurs mod Flyvestation Karup, der ligger længere inde i landet.

Helikoptere flyver ofte i formation, lidt forskudt. Rotorerne kan sagtens i næsten-mørke give indtryk af at være grå skiver; øjet opfanger en rotors bevægelser som netop skiver. Det passer også fint med lyden, som du beskriver som “3-4 slag/pust i sekundet”.

Hastigheden passer ikke, hvis de befandt sig 100 meter oppe, men passer fint hvis du tror at de befandt sig 100 meter oppe og fløj med den angivne hastighed, men de i virkeligheden var langt højere oppe. Så vil et objekt bevæge sig “langsommere”, set nede fra jorden, præcis som det ser ud når et passagerfly passerer hen over himlen fra en meget stor højde.

Den naturlige forklaring er altså at du har set et par helikoptere.

Kilder:

• Flyvestation Karup

Selv ti år efter står begivenhederne stadig prentet ind i de flestes hukommelse: Terrorangrebet d. 11. september 2001, det største nogensinde, der krævede næsten 3.000 menneskeliv, og ændrede vores verdensbillede for altid.

Jeg har selv en vis interesse i emnet. Jeg boede og opholdt mig i New York den skæbnesvangre dag, så jeg har katastrofen personligt tættere på end danskere. Jeg har set de uafvendelige konspirationsteorier vokse til uhørt styrke, i kraft af Internettets mange muligheder for at sprede ikke blot information men også desinformation med en hurtighed der overgår alle tidligere konspirationers udbredelse.

Også i Danmark er konspirationsteorierne om ”9/11” – nine eleven, som det hedder i USA – udbredte. Derfor søsatte jeg sammen med Steen Svanholm den 1. august 2011 siten 911facts.dk, hvor vi undersøger de væsentligste myter og teorier om terrorangrebet.

Konspirationsteoretikere kendetegnes ved at de ser forbindelser og årsager hvor ingen er. Derfor vil 911facts.dk uvægerligt blive kædet sammen med udgivelsen af Ole Retsbos nye bog om emnet. Eftersom Steen og jeg naturligvis er betalt af CIA, FBI, jødiske bankfolk og andre der deltager i den nye verdensordens hemmelig plan om verdensherredømmet, vil også Ole Retsbo blive slået i hartkorn med os skumle typer.

Ole Retsbo er journalist, og ansat på Danmarks Radio, hvor han laver dokumentar- og historieprogrammer. Han er tidligere udlandsreporter på TV2 og DR Nyheder. “Konspiration?” er hans tredje bog, og er en formidabel indføring i de mange konspirationsteorier der florerer omkring terrorangrebet den 11. september 2001.

Retsbo lægger ud, på klassisk journalistisk manér, med at fremlægge fakta, i form af en tidslinie, hvor de enkelte begivenheder kort ridses op. Dernæst fortæller Retsbo om hvordan jorden var – og blev – gødet for de mange konspirationsteorier der i tidens løb er vokset frem af skyggerne. Twin Towers kollaps, og seks af de væsentligste argumenter for at årsagen ikke var flyene og de efterfølgende brande, gennemgås grundigt og sagligt. Myterne om Osama bin Laden får også et skud for boven. Flykaprernes påståede uduelighed viser sig at være noget overdreven: De havde – desværre –uddannelse og erfaring nok til at udføre deres ugerninger.

Jeg vil fremhæve kapitel 6, ikke fordi de andre er af lavere standard, for det er de slet ikke, men fordi gennemgangen af flykapringerne og sammenstødene med World Trade Center 1 og 2, bedre kendt som Twin Towers, giver et klart billede af en eskalerende katastrofesituation hvis omfang kommer helt bag på alle: Luftfartsmyndighederne, militæret, den amerikanske regering og præsidenten, medierne, og naturligvis os, der befandt sig i USA under angrebet, og alle andre rundt om på kloden, der fulgte med på tv-skærmene.

Med udgangspunkt i den franske journalist og politiske kommentator Thierry Meyssans bog ”L’effroyable imposture” (”Det forfærdelige bedrag”) tages angrebet på Pentagon også under kyndig hånd. Retsbo påviser, at myterne om f.eks. hullet i muren skulle være for lille, og at vragresterne ikke stammer fra det kaprede fly, og derfor er bevis på at noget andet end et passagerfly ramte bygningen, er lodret forkerte.

Retsbo tager også fat i det danske konspirationsmiljø, med fokus på den pensionerede kemilektor Niels Harrit, der har fået en plads i den absolutte top indenfor den verdensomspændende 9-11 konspirationsverden, efter sin opdagelse af hvad han selv mener er det såkaldte nano-termit i støvet fra Ground Zero. I kapitlet om Bygning 7, der rammende beskrives som ”konspirationsteoriernes hellige gral”, gennemgås begivenhederne der ledte til bygningens kollaps. Retsbo påpeger, at de eksempler på stålbygninger i brand som konspirationsteoretikerne, og Harrit i særdeleshed, hiver frem som argumenter for at Bygning 7 ikke kunne kollapse som beskrevet i den officielle undersøgelse, ikke kan bruges, idet ingen af de valgte eksempler er sammenlignelige. Bygning 7s kollaps var første gang at et sådant kollaps skete, som enhver anden begivenhed også har sin første gang.

Retsbo undersøger også baggrunden for de støvprøver som Niels Harrit har brugt til sit berømte eksperiment. Konklusionen er lammende:

”Den centrale påstand, om at der skulle være nanotermit i støvet, er også belevet stærkt anfægtet for at sige det mildt. Faktisk ser det ikke ud til, at der er en eneste ekspert uden for konspirationskredse, som kan bekræfte, at analysen rent faktisk beviser tilstedeværelsen af nanotermit i støvet.” (side 176)

Bogen får dog ikke på nogen måde indflydelse på selve konspirationsmiljøet, da den allerede med vanlig paranoia er afvist af den danske afdeling af Sandhedsbevægelsen, i11time:

”Jeg har købt bogen i dag og fundet ud af, at det er en fejlinvestering! – hvis altså ikke man er ude efter et godt grin! Forfatteren er ansat af DR til at fortsætte deres indædte forsøg på historieforfalskning.”
Peder Ibsen, i11time.dk

For alle andre i de skandinaviske lande med blot den mindste interesse og/eller tvivl om begivenhederne den dag er bogen et must.

Bogens website findes her: konspirationsteori.dk/

Til næste år skriver vi 2012. Der er da gået 65 år siden ”de flyvende tallerkener” blev født og holdt over dåben som et evigt tilbagevendende tema i massemedierne.

Pionererne fra den første tid er stort set alle hinsides dette liv, men anden-og trejdegenerations tilhængerne er stadig aktive. Nu hedder ”tallerkenerne” blot ufoer og nogle af dem der tror på at ufoer er rumfartøjer fra andre verdener kalder sig ufologer.

Skeptikerne har absolut ingen grund til at hovere over den eklatante mangel på beviser. Ufologerne har i sig selv været et interessant studium. Flertallet har været og er stadig nogle stædige og krasbørstige modstandere efter alle disse mange år. Ufologerne – der er en meget blandet flok – har forstået at udvikle deres område. Men der findes heldigvis undtagelser.

Nu har en af de ufologer som er en kritiker på egen boldgade, skrevet en omfangsrig gennemillustreret bog med titlen ”Projekt UFO”. Det er Kim Møller Hansen fra Skandinavisk UFO Information (SUFOI). På over 450 sider gennemgår forfatteren ufo-mytens udvikling gennem årene, vel at mærke set i et kritisk lys. Det er derfor en sund bog, en bog som perspektiverer dette virvar af ufo-mytologiens iboende myter. Bogens undertitel er ”- tro, løgne og kold krig”.

Kim Møller Hansen sætter tingene på plads. Man må lære at leve med, at man ikke kan forklare alt: ”Mange har svært ved at acceptere, at der er hændelser, som trods alle anstrengelser ikke kan forklares her og nu – uden der af den grund behøver at være noget mystisk eller overjordisk ved det.”

Det betyder således også, at der fortsat vil være ufologer der påberåber sig de uforklarlige rapporter og hændelser med dette statement: ”Så længe der blot er en uforklarlig ufoberetning, så er det en forskning værd”.

Suk! Det er blot et ubehjælpsomt forsøg på at legitimere sin fortsatte eksistens som sandhedssøgende ufolog. Eller lidt mere legalt, at hjælpe rådvilde der har set noget uforklarligt. Men hvorfor nu det? Det må de da bare lære at leve med.

Og hvad med massemedierne der bruger betegnelsen ufoer i flæng? Kim Møller Hansen definerer begrebet ufoer – læs det og husk det.

Det er ikke ufologerne der skal levere beviser for ikke-jordisk liv, skriver forfatteren. Godt nok, vi kan nu i ro og mag klippe vores hæk, slå vores græsplæne eller omplante altankassen indtil det ultimative bevis bliver præsenteret for os. Forfatteren mener at det bliver astronomer, der vil være leveringsdygtige. Mere eksotisk vil jeg håbe på en overraskende direkte kontakt – helst af fredelig art – i prime time, gerne som en kærkommen nyhedsafbrydelse midt i ”Bonderøven”.

Summa sumarum: vil du ha’ et overblik med hensyn til de mange års mest spektakulære ufohændelser og naturlige forklaringer, så er det denne bog du skal have fat på. Det bliver måske en af de sidste bredspektrede bøger om emnet fra en seriøs og kritisk dansk ufolog. Det vil jeg derfor anbefale, for lalleglade ufobøger skal der nok komme flere af.

Med hensyn til udgivelse, så skal du ikke gå til din boghandler, for bogen kommer ikke i normal handel, men bruge dette link.
Officiel udgivelsesdag: 5. September 2011.

I “Dagens medicin”, den 29. april 2011 kunne man læse en kort artikel af Per Bennicke, der er ørelæge og akupunktør i Kolding.

Under overskriften “Fup-akupunktur virker også” plæderer Bennicke for, at på trods af at akupunktur gang på gang viser sig ikke at virke efter hensigten – når man tester det ordentligt – så virker det alligevel. Argumentationen er et skoleeksempel på, hvordan man er nødt til at omdefinere helt basale begreber, hvis man skal holde fast i sine overtroiske forestillinger om universet.

Et lille udpluk:

“Eksempelvis skal en patient, der møder med tinnitus, og som har et vældigt energi-overskud, behandles helt anderledes end en patient med meget lavt energi-niveau – og det gælder alle tilstande, som behandles ud fra traditionelle kinesiske medicinske teorier.”

Per Bennicke indrømmer altså blankt, at han ikke aner, hvordan en lidelse skal behandles. I stedet siger han, at behandleren skal lede med lys og lygte efter et eller andet, der ser ud til at virke – uden nogen sinde at finde en metode til behandling af en bestemt lidelse.

Selv middelalderens kvaksalvere havde metoder, omend metoderne var baseret på forkerte slutninger. Hvor man kan undskylde datidens trylledriksblandere for ikke at have nogen reel viden om sygdomme og deres årsag, så har Bennicke ikke den undskyldning. Han er uddannet læge, men kaster al viden overbord, når det gælder hans foretrukne overtroiske behandlingsform. Det er ren “ødde…bødde….jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg laver…jeg prøver lige de her tørrede frøer…nå, det virkede ikke. Måske et par mumificerede flagermusevinger….det kan jo være…nå, heller ikke. Hvad har vi på hylden? Der er nok at tage af…”.

Der skal et godt helbred til for at blive behandlet på dén måde!

“Selv diverse forsøg på ‘sham-acupunkture” må mislykkes, idet hele kroppen må opfattes som en stor samling af akupunkter.”

Siden hvornår? Hvis man kigger på de traditionelle optegnelser af hvor akupunktur-punkterne ligger, vil man hurtigt opdage, at det bestemt ikke handler om hele kroppen – tværtimod. Vi snakker ekstremt afgrænsede, klart definerede, få punkter på kroppen.

 

Hvordan kommer Bennicke til den opfattelse, at det er hele kroppen, og ikke nogle få punkter? Når man tester om det er punkterne, der er afgørende for behandlingens effektivitet, viser det sig, at det ikke er tilfældet.

Tankegangen er altså som følger:

1. Akupunktur siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
2. Behandling foregår ved at lukke de onde ånder ud (i dag kalder man det “energi”), ved at prikke hul i huden.
3. Det er kun meget begrænsede steder på kroppen man kan prikke hul i huden, for at det virker.

Efter at tests viser, at det er fløjtende ligegyldigt hvor man prikker hul i huden, burde konklusionen være:

4. Akupunktur virker ikke. Vi kan hverken finde “energien”, de baner “energien” skulle flyde i, eller i det hele taget genkende den forestilling om menneskelegmet. Vi ved faktisk ret godt, hvordan en krop fungerer.

Bennicke tænker helt anderledes:

4. Akupunktur virker, og forestillingen om “energi”-baner er korrekt. Det er blot hele kroppen der er modtagelig. “Vestlig” medicin er helt galt afmarcheret.

“Konklusionen er, at man ikke kan underkaste akupunktur de samme krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, men i højere grad må henholde sig til andre systemer som erfaring, gradering af virkning af symptomer etc. og evt. sammenligning med en kontrolgruppe uden behandling med akupunktur.”

Hvor det før var kostelig læsning, bliver det nu dødsens alvorligt: Fordi akupunktur viser sig ikke at virke, når man tester det ordentligt, skal man så blot sænke kravene? Skal vi tillade det hver gang en behandlingsform baseret på overtro viser sig ikke at virke?

Lad os se, hvordan det ser ud:

1. Tre flagermusevinger siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
2. Når man tester flagermusevinger udfra de krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, viser det sig, at flagermusevinger ikke virker mod sygdomme.

Hvad gør man?

1. Opgiver tanken om at flagermusevinger er effektivt mod sygdomme?
2. Kaster århundreders videnskabelig tankegang ud med badevandet, og kræver slappere test-metoder for sin yndlingsovertro?

Bennicke kræver det sidste. Velkommen til mørkets tidsalder!

“Fuldmånen gør os voldelige”

Sådan lød den ildevarslende overskrift i en af DRs top-nyheder i Radioavisen kl. 11, den 28. april, 2011.

Historien fandt også vej til de digitale medier, hvor man kunne fordybe sig i detaljerne:

“I følge Danmarks Statistik modtog politiet på en helt almindelig dag sidste år i gennemsnit tæt på 24 anmeldelser, der hørte under den simple voldsparagraf – altså for eksempel gade- og værtshus-slagsmål. Men på de 12 dage sidste år, hvor fuldmånen var oppe steg det tal med hele 20 procent.

Karsten Hansen, leder af Hernings politi, fortalte, at “snakken internt blandt hans kolleger nogle gange peger i retning af en bekræftelse.”
Fuldmånen gør os voldelige, DR P4 Midt & Vest

Hvis det viser sig at voldsstatistikken kan forklares med månens cyklus, ville ordensmagten endda overveje at inddrage de himmelske fænomener i planlægningen af det daglige arbejde:

“- Jeg vil prøve at drøfte med mine liniechefer, om det er noget vi skal gå et spadestik dybere ned i, siger Karsten Hansen.”

Andre forklaringer

Før man hopper over månen i sin iver for at pege på en mulig sammenhæng mellem himmelske fænomener og menneskelig gøren og laden, bør man kigge nærmere på, om der findes mere jordnære forklaringer.

Det kunne jo være, at udbetaling af løn kunne hjælpe gevaldigt på branderternes styrke – hvilket der er noget der tyder på i januar, marts, april, og maj, hvor fuldmånen falder på eller omkring lønningsdag.

Det kunne også være, at der var et banalt sammenfald mellem ugedag og fuldmåne:

Halvdelen af disse 12 fuldmånedage falder i weekenden: Hele fire af dagene falder pladask på en lørdag, en på en fredag og en på en søndag.

Hvordan fordeler antallet af anmeldelser for simpel vold i 2010 sig så på ugedage?

Hvad var påstanden igen?

• En helt almindelig dag har i gennemsnit tæt på 24 anmeldelser af simpel vold.
• På de 12 dage sidste år, hvor fuldmånen var oppe steg det tal med hele 20 procent – altså 29 (generøst rundet op).

Hvilket leder os til den uafvendelige…

Konklusion

Der er færre anmeldelser når det er weekend og fuldmåne, end når det kun er weekend.

Fuldmånen får os til at være mindre voldelige!

(…og læg så den spade, Karsten! Hent en citronmåne i stedet…)

Mange tak til Lisbeth Laursen, Danmarks Statistik, for eminent service.

Af Stephen Barrett, M.D., oversat af Dann Simonsen

Therapeutic Touch (TT) er en metode, hvor det siges, at hænderne “dirigerer menneskelige energier for at hjælpe eller helbrede nogen, der er syg.” Fortalerne for TT hævder, at patientens “energifelt” kan mærkes og bevidst manipuleres af terapeuten. De har en teori om, at healing er et resultat af en overførelse af “overskydende energi” fra healeren til patienten. Deres rapporter påstår, at TT er effektiv mod snesevis af sygdomme og lidelser. Therapeutic Touch blev opfundet i de tidlige 1970’ere af Dolores Krieger, Ph.D., R.N., et medlem af New York University’s fakultet for sygepleje. Det “menneskelige energifelt”, som TT-teoretikere postulerer, minder om den “magnetiske væske” eller “magnetiske kraft”, som Anton Mesmer og hans tilhængere havde som hypotese i det 18. århundrede [1].
Mesmerismen mente, at sygdomme forårsages af noget, der blokerede for, at denne væske kunne flyde frit, og at dygtige healere (“sensitive”) kunne fjerne disse blokeringer ved at lave passager med deres hænder. Nogle dele af mesmerismen blev genoplivet i det 19. århundrede af teosofien, en okkult religion, der inkorporerer fjernøstlige metafysiske forestillinger og som mange nuværende newage-idéer bygger på. Dora Kunz, som regnes for at have været med til at udvikle TT, var formand for det Teosofiske Selskab i Amerika fra 1975 til 1987. Hun arbejde sammen med Krieger om de tidlige TT-studier og hævder at være femte-generations “sensitiv” med “healerevner”.

I slutningen af 1990’erne, meddelte fortalerne for TT, at mere end 100.000 mennesker i hele verden var blevet trænet i TT-teknikken, inklusive mindst 43.000 professionelle sundhedsarbejdere, og at omkring halvdelen af dem, der havde modtaget træningen, brugte den i praksis. TT inkluderer almindeligvis fire trin:

1. “Centrering,” en meditativ proces, der siges at rette healeren ind på patientens energi-niveau
2. “Vurdering”, siges at blive udført ved at bruge ens hænder til at opdage kræfter, der udstråler fra patienten
3. “Udglatning af feltet,” (også kaldet “klaring”), siges at inkludere, at “stillestående energi” fejes nedad for at forberede energi-overførsel,
4. “Overførsel af energi” fra udøveren til patienten.

Den almindeligste form for TT er “ikke – kontakt terapeutisk berøring”, som gøres med “healerens” hænder holdt 5-10 cm væk fra patientens krop. TT bruges undertiden sammen med massage.
Der er ikke videnskabeligt bevis for eller logisk grund til at tro, at den “energi-overførsel”, som postuleres af tilhængerne af TT, rent faktisk forekommer. Det er sikkert at antage, at alle reaktioner på proceduren er psykologiske reaktioner på “håndspålæggelsen”.
I 1996 offentliggjorde Linda Rosa, registreret sygeplejerske, en kritik af alle de studier i forbindelse med TT, som hun kunne finde i lokale sygeplejejournaler og andetsteds. Hun konkluderede: “Jo strengere forskningen er tilrettelagt, jo mere detaljeret den statistiske analyse er, desto mindre bevis er der på, at der er noget observeret – eller observerbart – fænomen.” [2]

TT-fortalere siger, at “Basislinie-vurdering af energifeltet er nødvendigt for at gribe effektivt ind under TT-behandlingen.” [3] I en alder af ni år fandt Rosas datter Emily på en måde at teste, om udøverne kunne mærke hendes angivelige “energifelt”. I løbet af de næste to år testede hun, om 21 af dem kunne mærke en af hendes hænder nær deres, hvis de ikke kunne se hende. Hver deltager blev testet 10 eller 20 gange.

Under disse tests lod udøverne deres underarme og hænder ligge på et fladt underlag med håndfladen opad, ca. 25-30 cm fra hinanden. Emily holdt så sin ene hånd med håndfladen nedad 5-10 cm over en af forsøgspersonens håndflader. Der blev benyttet en ca. 1 meter høj og 3 mm tyk afskærmning af pap til at forhindre deltagerne i at se, hvilken af deres hænder, der blev valgt. Deltagerne lokaliserede kun Emilys hånd korrekt i 122 (44 %) ud af 280 test-omgange, hvilket ikke er bedre, end man ville forvente via rent gætteri [4]. En score på 50 % ville være forventelig via ren tilfældighed. Undersøgelsen blev rapporteret i 1998 i Journal of the American Medical Association (JAMA), hvis redaktør, George D. Lundberg, M.D., kommenterede, (a) at TT-udøvere fra nu af havde en moralsk pligt til at præsentere undersøgelsens resultater for potentielle patienter, (b) tredje-part skulle stille spørgsmålstegn ved, om de skulle betale for TT-behandlinger, og (c) at patienter skulle nægte at betale for TT, “før eller med mindre yderligere ærlige eksperimenter demonstrerer en regulær effekt.” [5].

I 1996 tilbød James Randi Educational Foundation $742.000 til enhver, der kunne demonstrere en evne til at mærke et “menneskeligt energifelt” under betingelser, der ligner dem i vores undersøgelse. Selv om mere end 80.000 amerikanske udøvere påstår at have denne evne, var der kun én, der forsøgte at demonstrere den. Hun mislykkedes, og der har ikke været andre, der har ansøgt om at vinde beløbet, som nu er på en million dollars, selv om der har været vidtgående forsøg på at rekruttere flere kandidater, inklusive en direkte appel til Dr. Krieger. Det er selvfølgelig ikke overraskende, eftersom fortalerne for TT ikke har noget at vinde ved at udsætte sig for en ærlig test af deres mest grundlæggende antagelse.
Hvis du befinder dig på et hospital, hvor der praktiseres TT, bør du indgive en protest.

Referencer:

1. Ball TS, Alexander DD. Catching up with eighteenth century science in the evaluation of therapeutic touch. Skeptical Inquirer 22(4):31-34, 1998.
2. Rosa L. Survey of Therapeutic Touch “Research.” Loveland, Colorado: Front Range Skeptics, 1996.
3. Therapeutic touch policy and procedure for health care professionals. Nurse Healers-Professional Associates International Web site, accessed Feb 3, 2008.
4. Rosa L, Rosa E, Sarner L, Barrett S. A Close Look at Therapeutic Touch. JAMA 279:1005-1010, 1998. To obtain a reprint of this article, send a self-addressed stamped envelope to the National Therapeutic Touch Study Group, 711 W. 9th St., Loveland, CO 80537.
5. Lundberg GD. Editor’s note. JAMA 279:1040, 1998.

Original artikel, Quackwatch.com

Data fra undersøgelse af Therapeutic Touch (TT)

Af Larry Sarner

Da hun var ni og ti år gammel testede min datter Emily Rosa i alt 14 udøvere af TT 10 gange hver, og syv udøvere 20 gange hver. Under disse tests lod udøverne deres underarme og hænder ligge på et fladt underlag med håndfladen opad, ca. 25-30 cm fra hinanden. Emily holdt så sin ene hånd med håndfladen nedad 5-10 cm over en af forsøgspersonens håndflader. TT-udøverne lokaliserede kun Emilys hånd 122 gange (44 %) ud af 280 test-omgange, hvilket ikke er bedre end man ville forvente ved gætteri. En score på 50 % ville være forventelig via ren tilfældighed. Der var ingen sammenhæng mellem den enkelte udøvers score og længden af den individuelle test.

Resultaterne blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association d. 1. april 1998.

CMT = Certified massage therapist
LPN = Licensed practical nurse
RN = Registered nurse

Original artikel, Quackwatch.com

af Dann Simonsen

Mogens Ehrich har den fine titel m.sc. PhD, arbejder sammen med ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, og har offentliggjort et par rapporter på LNS, Landsforeningen NaturSundhedsrådet.

I den ene, et pilotprojekt om el-overfølsomhed, når han frem til den hypotese, at

”e-sans og el-overfølsomhed er udtryk for to niveauer af samme form for sansning”.

Det burde være en glædelig nyhed for enhver, der frygter at blive ’el-lergisk’, eftersom e-sans i en anden af hans rapporter defineres som

”alleged sensitivity to subtile energy”,

altså ’angivelig (eller påstået) følsomhed over for subtil (eller underfundig) energi’. Det er med andre ord overordentligt tvivlsomt, om e-sans og dermed også el-overfølsomhed eksisterer som andet end ren indbildning. Hermed være ikke sagt, at det ikke er en lidelse at lide af indbildte lidelser…

Den anden rapport, ”De, der mener at kunne sanse finere energier, er også de typiske brugere af alternativ behandling”,
er til og med sponseret af ViFAB, altså i princippet den danske stat, hvilket ikke gør det hele spor mere seriøst:

1. I indledningen fortælles følgende om undersøgelsen:
   

   “I en dansk forening mest for CAM behandlere blev udført en serie pilotprojekter for at besvare spørgsmålet ”Hvorfor har alternative behandlere tiltro til deres metoder?”. Det typiske svar var, at de stolede på tilbagemeldinger fra deres klienter og på forskellige slags særlige evner, som de havde, hvoraf nogen var ganske ekstraordinære.”

   For et par hundrede år siden blev patienter behandlet med åreladning eller endnu mere “ekstraordinære” metoder. Hvis patienterne dengang havde svaret bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt de havde fået det bedre af åreladningen, ville der m.a.o. intet have været til hinder for slet og ret at acceptere vurderingen. Lægerne havde deres patienters tro at basere tiltroen til deres egne metoder på!

2. På den ene side er Mogens Ehrich, som er m.sc. PhD, imidlertid trods alt klar over, at påstanden om e-sans er helt igennem subjektiv. Han er klar over, at ’sansen’ derfor muligvis slet ikke eksisterer i virkeligheden men er ren indbildning:
   

   “Hvis en person udtalte at have oplevet e-sans, så kan det være objektivt sandt eller ikke. Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”

   Alligevel påstår han noget helt andet i sine spørgeskemaer! Her hævdes det nemlig, at troen på e-sans er et absolut og sikkert bevis på dens eksistens:

   “Vi har fundet ud af (!), at næsten alle alternative behandlere kan (!) sanse den slags energier, man f.eks. bruger i healing o.l. Kan du også det?”

   Ikke et ord om, at de alternative behandlere tror, at de kan. De kan bare!

   Dette er lige så vildledende som et spørgsmål i en meningsmåling om fx Lars Løkkes popularitet, der som udgangspunkt påstår, at en undersøgelse har vist, at han er verdens ottende vidunder, uden at nævne, at påstanden bygger på en rundspørge i baren under et VU-rekrutteringsmøde!

3. Kun på basis af dette kan man nå frem til et undersøgelsesresultat som følgende:
   

   “Der er identificeret en subpopulationen med e-sans, som udgør mindst en halv million danskere mellem 21 og 60 år, men det centrale estimat er dobbelt så mange.”

   Nemlig ved at påstå, at når man siger, at man har e-sans, så har man også e-sans.

   Her ville det m.a.o. have været på sin plads at gentage den eneste flirt med sandheded i dette stykke papir:

   “Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”

   I stedet glemmer Mogens Ehrich bekvemt, at man taler om en sans og om energier, der ikke er grund til at tro på reel eksistens af andre steder end i de troendes vrangforestillinger.

4. På den måde kan han nå frem til sin:
   

   ”KONKLUSION
   Begreberne finere energier og den påståede (!) evne til at sanse dem er her blevet anbragt i en social sammenhæng. At en stor minoritet af den voksne danske befolkning siger de har e-sans, er et sikkert resultat.”

   Ja, folk tror så meget – og en del af dem altså også, at de har “e-sans”.

Det bør tilføjes, at en del af de mennesker, som fortæller, at de får meget ud af alternativ behandling, fx smertelindring, undertiden kan have ret. I de fleste tilfælde vil der være tale om den såkaldte placebo-effekt, men i andre tilfælde har der været en anden og mere håndfast grund til oplevelsen. Det var fx tilfældet for de stakler, der betalte akupunktøren Lundsgaard for akupunkturbehandlinger, hvor han uden deres vidende fyldte dem med binyrebarkhormon, der umiddelbart lindrer smerterne men på længere sigt kan spolere deres helbred fundamentalt.

De alternative behandlere burde selvfølgelig i stedet for en spørgeskemaundersøgelse have lavet en dobbeltblindet randomiseret test, som man gør det i moderne, videnskabelig lægevidenskab, for at finde ud af, om de “finere energier”, som man påstår, at ens angivelige “e-sans” kan opfange, rent faktisk “har en reel eksistens”.

Her bliver de alternative behandlere imidlertid altid meget forbeholdne og henviser til, hvor dyre den slags undersøgelser er, selv om de kan foretages på meget billig og simpel vis – faktisk på så simpel vis, at en ni-årig ville kunne gøre det!

1. Hvorfor Therapeutic Touch bør betragtes som kvaksalveri
2. The “Emily Event” – Emily Rosa and the Therapeutic Touch Wars

Og en sådan test ville de alternative behandlere selvfølgelig for længst have foretaget, hvis de rent faktisk havde deres patienters bedste i sinde!

Fornuft, religion og debat

af Janus B. Andersen

Dihydrogenmonoxid bliver brugt i atomkraftværker, i dyreforsøg og som tilsætningsstof i et hav af fødevarer. Det dræber tusinder af mennesker hvert år og kan findes i samtlige søer og vandløb i Danmark. Forfatteren Morten Monrad Pedersen spurgte en gruppe danskere, og 85% mente, at man burde forbyde dihydrogenmonoxid. Det er da sund fornuft, ikke sandt?

Muligvis, men sund fornuft er ikke nødvendigvis særligt klogt. Dihydrogenmonoxid er et andet ord for vand!

Oplysningen kommer fra Pedersens bog “Den 7. sans” med undertitlen “Hvorfor misforstår vi verden?”. Det er en bog, der fungerer som en elemental værktøjskasse til at fjerne ikke blot vores tendens, men også vores forkærlighed for at misforstå verden. Det er altid lettere at forholde sig til en god historie, end det er at sætte sig ind i komplicerede fakta – og derfor begynder vi at spise efter vores blodtype, undlader at drikke mælk, fordyber os i religion, benægter global opvarmning, skifter navne efter tal og griber i det hele taget efter et væld af mere eller mindre tåbelige ideer, der lover en mere enkel verden og en hurtig måde at blive sund/glad/millionær/guddommelig og så videre. 

For noget tid tilbage havde jeg en diskussion med en person, der frydefuldt bekendtgjorde, at kvantefysik jo var den videnskabelige forklaring for stort set alt, hvad hun drømte om: telepati, healing, krystaller og det “faktum”, at vand krystalliserer anderledes, hvis man tænker glade tanker til det. Det var aldrig rigtig før gået op for mig, at folk kunne anse naturvidenskaben for magi. Men det var et tydeligt tegn på, at der er en helt grundlæggende ting i vores verden, som stadig skal formidles. 

Religion under den kritiske lup

Heldigvis har vi på det seneste også set en del bøger på dansk, der går i rette med pseudovidenskaben. Især er det dog religionen, der står for skud, hvilket også har givet en del debat i medierne. Den er mere eller mindre døet hen nu, hvilket giver muligheden for at skue tilbage og se en række interessante bøger for folk, der interesserer sig for samfundet og den rolle, religion spiller (eller måske ikke burde spille).

“Den nye ateisme”, kaldes det – eller rettere, det kalder modstanderne det – og de meste fremtrædende navne er folk som Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens. Fælles for dem er, at de går hårdt (nogle siger: aggressivt) til religionen og gerne tykt understreger de dårligdomme, som de ser.

Richard Dawkins er en britisk evolutionsteoretiker, der har skrevet flere populærvidenskabelige bøger, ligesom han har lavet et par religionskritiske tv-dokumentarer, der også har været vist i dansk tv. Han opsummerer meget godt grunden til, at religion ikke blot skal betragtes som uskadelig: “I mine øjne er det ikke kun videnskaben, der underminerer religionen. Religionen underminerer også videnskaben. Den lærer folk at være tilfredse med nemme, overnaturlige ikke-forklaringer og gør dem blinde over for de vidunderlige, rigtige forklaringer, som vi har inden for rækkevide. Det lærer dem at acceptere autoriteter, åbenbaringer og tro i stedet for altid at kræve bevis.”

Flere af Dawkins’ bøger er udkommet på dansk, senest “Darwins teori”, der er et opgør med evolutionsbenægterne. De bekender sig gerne til “Intelligent Design” (at levende organismer er designede snarere end udviklet gennem de processer, som Darwin var en af de første til at klarlægge) – og de er naturligvis mest udbredte i USA. Men vi har dem også i Danmark, og et ofte gentaget udsagn fra den fløj er, at der ganske simpelt ikke er beviser for evolutionsteorien – Dawkins oplister så de beviser i rigt mål.

Men mere interessant i denne sammenhæng er hans “Illusionen om Gud” (den lidt skæve oversættelse af “The God Delusion”). “Illusionen om Gud” er et angreb, ingen tvivl om det – og den har da også afstedkommet adskillige modangreb. Det var en bog, Dawkins længe havde villet skrive, men han forlag modsatte sig, indtil fire år med George W. Bush i præsidentsædet havde modnet dem.

I bogen opstiller Dawkins de to konkurrerende hypoteser for vores verden:

1. En skaber, der har designet verden
2. Den videnskabelige hypotese, der forklarer, hvordan et enkelt udgangspunkt bliver komplekst.

 
Og så bruger han ellers tiden på at understøtte hypotese nummer 2. Dawkins er intelligent, men han er også vred, så ”Illusionen om Gud” er nok ikke for folk, der ikke bryder sig om at blive trådt lidt over tæerne. Der er dog også et underliggende glimt i øjet, hvilket fint afspejles af, at bogen er dedikeret til afdøde Douglas Adams, med et citat fra denne, som fint forklarer ateistens tilgang til verden:
 

“Er det ikke nok at se, at en have er smuk, uden også at skulle tro, at der gemmer sig feer i den?”.

Den uhellige treenighed

Dawkins var ikke den første, der var ude med riven i forhold til religionen – før ham kom bl.a. Sam Harris og Christopher Hitchens. De tre er sammen blevet kaldt “Den uhellige treenighed”.

Hitchens bog “Gud er ikke stor: hvordan religion forpester alt” angriber ikke blot kristendommen som Dawkins, men al religion – der ifølge ham er hovedkilden til had i verden. Og modsat Dawkins er Hitchens ikke videnskabsmand; han er journalist, forfatter, samfundsdebattør og en række andre funktioner. Men han er enig i, at religionen fremstiller en falsk version af verdens opståen, som er med til at undertrykke mennesker. Og han holder sig ikke tilbage – der bliver skrevet polemisk og med ironi og med tænderne blottet hele vejen igennem:

“Det gør ikke det hele lettere, at den Almægtige synes at have en tilbøjelighed til kun at åbenbare sig for uoplyste og kvasihistoriske personer i Mellemøstens mest uvejsomme områder, der gennem generationer har været hjemsted for afgudsdyrkelse og overtro, og hvor det i mange tilfælde allerede i forvejen flød med eksisterende profetier.”

En sjov detalje er, at Hitchens bruger et kapitel på at snakke om religionens forhold til grise – noget, man også kan læse om i norske Tor Åge Bringsværds lune lille bog “Jesus elsker ikke grise” (som fortælles i dialog med Grisling fra Peter Plys).

Sidste del af treenigheden er Sam Harris med bogen “Troens fallit”.

Harris fokuserer på det tabu, der er opstået omkring at diskutere religion. Gud er noget, man tror på, og så er den ikke længere. Og det sætter en stopper for udvikling. Desuden bryder han sig ikke om ordet ateist – der er ikke længere folk, som tror på Zeus, ergo er vi alle ateister i den henseender. Og der findes ej heller et ord for ikke at være astrolog. 

“Forestil dig en fremtid, hvor millioner af vore efterkommere bliver overbeviste om, at en bestemt film er lavet af Gud, eller at en bestemt type software blev kodet af ham. Forestil dig en fremtid, hvor millioner af vore efterkommere myrder hinanden på grund af rivaliserende fortolkninger af Star Wars eller Windows 98. Kan man forestille sig noget – noget som helst – der er mere latterligt? Og alligevel ville det ikke være mere latterligt end den verden vi lever i.”

Ligesom Dawkins og Hitchens er der lidt oplevelsen af en lettere aggressivt fortegnet billede af religion i Harris’ bog – men det ændrer ikke ved, at de er spændende og tankevækkende, især fordi de problematiserer ting, som i mange tilfælde bliver taget for givet. Harris har desuden skrevet opfølgeren “Brev til en kristen nation”, der især fokuserer på, hvordan religion påvirker samfundet helt grundlæggende. Det er naturligvis med udgangspunkt i amerikanske forhold, men er stadig værd at læse. 

Lavinen ruller!

Hvis man giver sig til at læse videre om de tre forfattere, vil man også opdage, at de har startet en lavine af debat. Folk, hvad enten de er enige eller uenige, har stået i kø for at ytre sig, og det er blevet til en lang række bøger, der angriber og forsvarer dem. Helt så slemt har det ikke været i Danmark, men der er dog blevet smidt med nogle ord i aviserne. Vi har også fået en del bøger om religionskritik og ateisme, men et direkte angreb på “den nye ateisme” står nok kun to gange Lars for: Sandbeck og Christiansen med bogen “Gudløse hjerner”. 

De to anser den nye ateisme for at være religionsmobning snarere end religionskritik, og de vil så give igen med samme mønt. Så der gås efter manden snarere end bolden, ligesom visse af deres modstandere naturligvis også gør. Det kan være opskriften på underholdende læsning, men ligesom de tidligere nævnte bøger må jeg nok indrømme, at polemik og spydighed fungerer bedst, hvis man er enig med afsenderen. 

De danske ateister og fornuftsfortalere er dog som regel noget mildere i tonen. 

Jesper Vind, der tidligere har været formand for Ateistisk Selskab, har f.eks. skrevet en bog om ateisme såvel som om Intelligent Design, begge ganske korte og overskuelige introduktioner til emnet. Interessant virker også “Det virkelige menneske” af Dennis Nørmark og Lars Andreassen – med undertitlen “Sjælen og kulturens naturhistorie”. Her frasiger de sig mysticismen og den velkendte tro på, at “der vil altid være noget ved menneske, vi ikke vil forstå” – mennesket er opstået fra de samme regler, der styrer resten af verden, og der er en naturlig forklaring på alt. 

Fra indledningen:

“I denne bog har vi sat os det mål at vise, at det er muligt at finde naturlige forklaringer på alt, hvad der vedrører mennesket. [...] Det, du finder i bogen, er en grundig og omfattende indføring i menneskets åndelige, sociale og kulturelle egenskaber, og disse egenskabers oprindelse og udvikling – alt sammen forstået som en del af en samlet evolutionshistorie”

Vigtigst er dog afslutningen, der opsummerer grunden til, at man bør læse disse bøger, selv om man måske kan lade sig gå på af tonen i nogle af dem: Lad os samle os om den fornuft, vi alle er i besiddelse af. 

Videre læsning

Skeptica – www.skeptica.dk

Humanistisk Samfund – www.humanistisksamfund.dk

Ateistisk selskab – www.ateist.dk